Så er de første par uger af vores nye liv i Australien gået.
Og de er gået meget hurtigt, og fra i morgen starter Leo på sit nye arbejde.
Allerede.
Vi tog med fly fra Billund mandag den 19. januar, hvor vores
forældre var med ude at sige farvel. Og det skal ikke være nogen hemmelighed,
at det var meget hårdt. Ikke kun for vores forældre, men også for os. Men
heldigvis har vi i dag alle mulige medier at kommunikere over (Skype,
Messenger, Mail, Viber mm), og det bliver brugt.
Foran os ventede i alt ca. 24 timer flyvning med korte stop
i Manchester og Hong Kong. Vi ankom som planlagt til Sydney tirsdag aften kl.
21, og skulle lige stå lidt i kø inden vi måtte komme ind i landet. Heldigvis havde børnene fået sovet lidt i flyet inden da!
Vi fik vores lejebil udleveret for blot at få et deja vu til vores sidste
gang i Australien, hvor vi havde masser af bøvl med autocamper. Den bil vi fik
havde defekte bremser, men vi måtte gerne lige køre ned i byen, for så at
skulle bytte bil dagen efter. Ikke lige den start man havde brug for.
Turen ind til vores hotel lejlighed var også lettere
kaotisk, da der netop var påbegyndt masser af vejarbejde omkring lufthavnen.
Det var vores GPS sgu ikke glad for, og heller ikke os (vi skulle også vænne os
til at køre i den forkerte side af vejen).
Frem kom vi over midnat og kom ind i vores lejlighed. Og så
noget søvn.
Vi var i lejligheden de første 5 nætter, den lå inde midt i
Sydney i en bydel som hedder Woolloomoloo (udtal lige den), og herfra kunne vi
opleve lidt af Sydney og ellers komme i gang med de praktiske ting. Og der var også tid til lidt hygge, gåture og is de første dage, men det var bestemt ikke på børnenes præmisser. Temperaturen har alle dagene været mellem 22 og 35 grader, så vi skal få god kulør allesammen.
Første dag
fik vi vores bankkonto på plads, fik et SIM kort og adgang til mobil bredbånd.
Deres internet hernede er afsindig langsomt ift. Danmark. Og så lige byttet bil.
Og så fik vi ellers tiden til at gå med at finde et hus og
bil. Vi startede med bil, hvor planen var at få fat i en AUDI Q7 og en anden
lille bil. Så vi fik kørt rundt til forskellige forhandlere og prøvet lidt
forskellige Q7’er, men de så ikke helt så godt ud. Vi kom så til en forhandler,
som desværre lige havde solgt en flot Q7’er (æv), men i stedet havde
forhandleren et par andre interessante biler. Vi prøvede først en Mercedes R280
4MATIC og bagefter prøvede vi en VOLVO XC90 3,2 Benzin AWD. Begge store 7
personers biler, og de kørte rigtig godt. Men Vibeke gjorde valget let: Hun
valgte begge biler. Forhandleren måbede lidt, men var dog indforstået med det.
Vibeke fik efterfølgende forhandlet 2 års fuld garanti og andre småting med.
SÅDAN. Vi gav mindre for de 2 biler end vi fik for vores 2 biler i DK.
Fra om søndagen kom vi i en lejlighed i bydelen Chatswood,
en fuldt møbleret lejlighed som vi har lejet for 4 uger (ja, en 2 værelses til
den nette pris af 27.000 per måned, velkommen til Sydney).
Dette er udsigten fra lejligheden som ligger på 12. etage.
Den store jagt gik
nu på et hus, og vi var blevet anbefalet den nordlige bydel af flere grunde.
1: Skolerne er gode og de er gode til at tage sig af nye
udlændinge
2: Mange af NTT Data’s kunder ligger i den nordlige bydel,
og inden har lyst til at køre gennem byen for at komme på arbejde. Og så er der
vejafgift på ringvejen omkring Sydney.
Vi har set på 5 huse i alt, meget forskellige slags, men det
ene hus faldt vi for. Et rigtig hyggeligt hus som var rimeligt velholdt. Det havde
pool (havde vi lovet drengene) og 5 værelser samt 3 stuer og det lå i bydelen
St. Ives
For at få lidt geografi på plads, så ligger huset ved den røde prik på billedet nedenfor. Det gode ved området er også, at det ikke bliver helt så varmt som længere inde i landet, og så er det meget skov i området.
Det ligger ca. 20 km. fra Sydney Harbour Bridge og 17 km fra Leos kontor.
Vi blev noget overrasket over huspriserne og den kvalitet
husene var i. Her kan København ikke følge med. En del af de andre huse vi så
på var meget slidte og beskidte. Og det var faktisk kun huset i St. Ives vi bød
ind på, og vi fik det heldigvis. Mægleren ville have os ind, da han slet ikke
brød sig om de andre, der var ude at se på huset. De andre var alt for
påtrængende og trælse (ok, det ord brugte han ikke), og han var overbevist om
at udlejeren også gerne ville have os. Til trods for at vi ville flytte ind 14
dage senere end de andre. Og drengene var han vilde med. Huset har vi fra den 13. februar og vi har så
lige en uge til at komme til rette i inden vi skal være ude af lejligheden.
De sidste dage er gået med at få fat i de mest nødvendige
ting indtil vores container kommer ned. Den ankommer (måske) midt i marts, så
vi har besøgt IKEA (og købt en masse), og Vibeke har taget Australiens svar på DBA
til sig (GUMTREE) og fundet mange gode ting. En pæn gasgril med 4 brændere til
70 dollar (og nej, Vibeke betalte mindre end de ville have for den),
vaskemaskine og tørretumbler fra Bosch samt køle/fryseskab (levering i prisen naturligvis)
til i alt 600 dollar. Vi har en sofaseng på hånden, og resten af sofasenge (til
gæster når vi har fået vores container), borde og stole bestilles nok fra IKEA.
Den næste uge går med at få skole på plads for drengene,
Laurits og Asger skal på Public Primary School i St. Ives, og Esben skal nok på
Junior High School, som ligger lige ved siden af. De starter ikke før vi er
kommet i hus, og har fundet nogle skole uniformer. Forsikringer til bilerne
skal også endeligt på plads samt til vores indbo i huset.
Nå ja, der er jo mange praktiske ting man skal have styr på
når man starter sådan lidt forfra. Foruden bank, debit kort, internet bank, så
skal man ansøge om et skattekort (Tax File Number), have styr på, hvordan
sundhedsvæsen virker når man nu ikke er dækket af det offentlige hernede og
andre små praktiske ting. Bare det at få registeret os til at kunne have bil,
så 2 biler om registeret og få fat i 2 e-tolls (a la brobizz) tog en hel dag.
Det er SLET ikke så elektronisk som derhjemme, der er meget papirarbejde. Og så
er der lige SKAT i Danmark vi hygger os med, det er ikke sådan at ”slippe” ud
af deres kløer. Men fra idag, 1. februar 2015, bor vi officielt ikke i Danmark mere, men Australien.
Og så har Leo også lige haft en del arbejde for firmaet i
Danmark inden han kunne starte på det nye job.
Men stille og roligt skal det nok komme og når vi kommer i
hus og børnene i skole, så vil hverdagen stille og roligt vende tilbage. Den glæder
vi os alle til, og trænger også til lidt ro på.
Her den sidste aften var vi ude at spise på et helt fantastisk Malaysisk madsted, MAMAK.
Rigtig lækker mad, hvor man selv må medtage drikke varer. Mad og drikke til alle os 5 kostede blot 500 kr. Det er ikke sidste gang vi har været der.
