Første lige en opdatering på Esben. Hans skade viste sig desværre at være ganske alvorlig, han har revet sit korsbånd helt over, så der venter ham en operation. Vi har været forbi forskellige specialister, da det er via det private det skal ordnes. Den første specialist vi var hos ville bruge Leo som donor og hos ham, skulle vi selv med op mod 5.000 AUD (udover hvad det offentlige og vores egen private forsikring dækkede), ca. 25.000 kroner. Øv. Heldigvis har vi naboer, der selv er læger, og manden forhørte på hospitalet hos deres specialister, hvor de selv ville have en korsbåndsoperation lavet, og vi fik anbefalet at gå til en anden specialist. Det viste sig at være en god beslutning, bortset fra at vores egenbetaling nu var nede omkring 6.000 kroner, så var lægen også utrolig behagelig og Esben følte sig meget tryg ved ham. Det var faktisk det vigtigste.
Operationen skal ske den 9. februar næste år, man vil gerne have at Esben gror det sidste omkring sit knæ inden operationen, og så venter der ellers genoptræning i 6 måneder. Indtil da står den på øvelser for at styrke musklerne omkring knæet. Vi blev bedt om at måle Esben højde frem til operationen, så det er vi hermed startet på, ja, han er næsten på højde med Leo. 182,5 cm, og han er ikke engang 14 år endnu.
Fordelen ved at have et arbejde er, at man selv kan spare sammen og købe ting, og det har Esben også gjort her i august. Den 16. august fandt han en virkelig fin Apple MacBook Pro 13" med nogle år på bagen til en virkelig god pris, og utrolig velholdt. Så Esben og Leo kørte til Sydney midtby den 16. august om aftenen for at hente maskinen, og det var en pavestolt dreng der kunne få sin egen Mac. Esben bruger maskinen en del til skolearbejde og ellers til sit arbejde i ungdomsklubben, hvor han er med i produktionsteamet til at styre lys, billede, musik og lyd.
Tja, som man siger, en ulykke kommer sjældent alene, efter Esben skade med knæet ville vores bil ikke starten en fredag aften. Heldigvis blot et dødt batteri, men bilen skulle på værksted for at få det skiftet. Mercedes har af en eller anden grund valgt at placere batteriet under førersædet, hvilket ikke lige er til at komme til.
Og på vejen ned til Sydney for at hente Esbens PC'er røg bilen i limb mode, en form for sikkerhedsmodus, da et andet var galt, derfor kunne vi kun trille stille og roligt frem (man kører ikke hurtigt hernede alligevel). På vejen hjem kunne vi stille bilen på værkstedet (igen). Og trist nok var det elektronikken inde i turboen der var stået af, samt noget i manifolden viste det sig senere, så det blev en særdeles bekostelig affære. Vi ytrer os ikke pt. om vores holdninger til Mercedes, det er nok bedst sådan. Men bilen kom tilbage, og den kører, endnu da.
Vi har rigtig mange, og lange, ture planlagt det næste års tid, så bilen må gerne holde indtil vi skal hjem.
Den 8. august var vi inviteret hen til nogle venner, Gila og David, sammen med vores andre venner, Kelly og Dan. På en stille vinterdag hernede i Sydney sidder man naturligvis udenfor og spiser og hygger. Det sker nok ikke lige med det første en february måned i Danmark, men hvor er det fantastisk at have op til 20 grader på en vinterdag. En super hyggelig eftermiddag i gode venners lag.
Den første søndag i september var der fars dag, og Leo havde en fantastisk dejlig dag. Ren hygge. Leo startede med morgenmad og gaver, blandt andet en kanon god bluetooth højttaler som vi bruger meget udenfor samt som konference telefon når vi snakker med Jer derhjemme. Derefter tog vi til Chatswood for at spise frokost på vores favorit Malaysiske restaurant, Mamak.
Efter frokost var det biograftid for at se filmen Secret Life Of Pets, kanon film. Og ja, kanon biograf, se lige de sæder!
Den 10. september stod den på forårets første badedag, vandet var kun 16 grader, men luften var 24 grader. Koldt, men det er testet og klar til gæster.
Og Asger har fået pustet den første badeting op med munden, man må selv igang, hvis en forældre ikke gider, men desto mere fornøjeligt er det så nok også bare at ligge i poolen og i solen at slappe af.
Esben og Asger har stadig deres maddage, og Asger fik forleden lov til at lave vafler, han er altså en lille ørn i et køkken.
Asger går, ligesom Esben, til Youth om fredagen, blot et andet sted. Og forleden fredag skulle man selv medbringe mad, her valgte Asger at lave 75 friskbagte pandekager til vennerne. Han gik igang straks han kom hjem fra skole, og han var nok den eneste, som lavede alt det hele selv. Godt gået.
Laurits meddelte Vibeke, at han også gerne ville prøve at lave mad, og det fik han også lov til, med lidt hjælp fra mor. Men stolt var han uanset.
Fuglelivet har det stadig godt her på matriklen, og fuglene bliver forkælet hernede, derfor er her er lige lidt hyggebilleder. Helt sikkert noget vi vil komme til at savne når vi rejser hjem.
Den gamle fugl vi har i haven synger dog nok på sit sidste vers, men man kan ikke andet end at holde af den :-)
Vores nabo har fået hund, som er en del alene, men heldigvis vil drengene gerne hjælpe med at se lidt efter den. Specielt Asger og Laurits hygger sig meget med Bruno, som hunden hedder, og det er en god hund, som forstår beskederne der gives, specielt fra Vibeke :-)
Vi får snart noget familie på besøg, hvilket vi alle glæder os rigtig meget til, og vi kan berolige dem alle med, at vi har fundet de bedste slagtere i området, så ingen af Jer går sultne i seng.
Nå ja, Bearnaise sovs fra Danmark er et hit, og vi er ved at løbe tør for det.
Igennem vores Entertainment Book kunne vi få $40 i rabat ved at spise på den lokale Thai restaurant i byen, et virkeligt godt og populært madsted. Vibeke inviterede vores gode venner, Tony og Maria og deres børn med ud, og det var virkelig en hyggelig aften, hvor vi alle nød maden og samværet. Da det var i gå-afstand kunne man fint tillade sig et glas vin eller to.
Som en af Leo's kollegaer sagde inden vi flyttede herned, så spiser man mere ude i byen i Australien, og det gør vi bestemt også, meget mere end i Danmark, og drengene synes det er spændende. Det at spise ude er noget billigere end det vi kender fra Danmark.
P-tærter, det er bare ikke lige til at få fat i hernede. Sidst vi var hos et større arrangement hos den danske kirke i Sydney, var der en bod, hvor man kunne købe forskellige lækre ting hjemmefra, og det eneste Esben gerne ville købe var P-tærter. Som vi kender Vibeke, så siger hun på den mest naturlige måde: "Helt ærligt, hvor svært kan det lige være?" Og igang hun gik, opskriften blev fundet på internettet, og så ellers højt humør. Nogle timer senere var det endelige resultat af arbejdet færdigt, det ses fint på billedet nedenfor, og vi kan på forhånd afsløre, at alle tips og tricks ikke nødvendigvis står i en opskrift. Fx. at en opvarmet bordplade er at foretrække, og nej, vores granitbordplade er kold hernede om vinteren!
De ligner ikke helt dem, vi kender i Danmark, men de smager altså fantastisk. Om Vibeke har mod på det igen må tiden lige vise. Drengene vil helt sikkert støtte deres mor i forsøget.
Her til sidst. Vi gået igang med lidt træning til vores ferie i oktober, fra den 7. til den 12. oktober holder vi ferie i Uluru (eller Ayers Rock, den store røde sten inde midt i landet), hvor der skal vandres mange kilometer. Vi får gået nogle gode ture, forleden gik vi knap 8 km her i byen og rundt i naturen (Leo sagde det var maks 5 km, men det passede ikke), og endnu en gang blev vi forbavset over den natur vi har lige udenfor døren. Da bilen var på værksted fik vi også gået en del, men det var nok også den eneste fordel, vi kunne få ud af den del.
Vi blev nød til at bruge vores telefon som GPS, ha ha, og om vi er i form til Uluru må tiden vise, specielt Esben skal jo passe på med sit knæ.
Børnene gik i fredags på ferie, 2 ugers ferie plus et par ekstra dage, da vi er i Uluru i starten af næste og sidste term i dette skoleår. Vi kan mærke de er trætte, så ferien er tiltrængt. Asger går efter ferien igang med sin sidste term i Primary School, fra næste år starter han i High School her i byen. Det glæder han sig rigtig meget til.
Da vi flyttede herned og købte de første møbler i IKEA, fik alle drengene en stor haj som bamse, og Laurits har slæbt rundt, og sovet med og på, sin haj siden den dag, han fik den. Det er ikke forkert at sige, at hajen efterhånden er blevet godt mast :-) Derfor har han investeret i en ny bamse, en Dino, og der er ikke noget bedre end at ligge på gulvet i stuen og hygge sig. Ja, han ligger på bamsen, mon ikke den bliver godt flad med tiden?
Ellers håber vi I alle har det dejligt hjemme i Danmark.
