De kommende blogs bliver ikke så meget om vores hverdage, men primært vores ture. Hverdagene er jo begyndt på mange punkter at være en smule ensformige.............ligesom i Danmark, blot med et vejr der er SÅ meget bedre. Og så snakker vi ikke mere om Jeres vejr i Danmark (for nu).
Vi havde bestilt ferie i Uluru, bedre kendt som den store røde sten (eller monolit) Ayers Rock inde midt i landet. Den røde farve, som præger hele området, kommer af det meget jernholdige jord i området, og derfor er sandet klart noget man skal have med hjem!
Ferien startede fredag den 7. oktober, i den sidste uge af drengenes skoleferie, og frem til onsdag den 12. oktober. Ja, drengene mistede lige de første dage i skolen, men det var tidspunktet vi kunne få passende overnatning til alle 5, og så fik drengene også lidt lærdom ud af turen.
Vi ankom lige over middag i Uluru og havde lejet en bil alle 5 dage, en mindre bil (Leo var nærig), men heldigvis blev vi opgraderet, ellers havde vi ikke haft plads til vores bagage......det ved vi til en anden gang.
Overnatning alle 5 dage var på campingpladsen i området, Ayers Rock Campground, som er den eneste, ellers er det resorts og hoteller, og en helt anden pris. Vi bestilte værelser (cabins), og det gode ved campingpladser er, at der er masser af plads, pool, legeplads og luft. Hvilket der er behov for med 3 drenge, specielt da ferien var uden elektroniske gadgets! Vi ankom til 35 graders varme, varmen som vi havde savnet i Sydney, da sommeren var sent på den i år, og det var skønt. Første dag gik med lige at købe lidt ind og så ellers hygge. Og så lige se Ayers Rock ved solnedgangen.
Omkring drikkervarer, eller specielt spiritus, så er Northern Territory, hvor Uluru ligger, et såkaldt Dry Area (tørt område), hvilket betyder, at kun turister med gyldige værelsesnøgler eller beviser kan købe spiritus. Man har haft en del problemer med ikke mindst aboriginals (også benævnt indigenous people) har det med at drikke meget og være til gene, specielt omkring lønningsdag, lyder som noget vi har hørt om på en større dansk ø. Da Uluru ligger så langt væk fra alt, der er over 450 km fra Alice Springs (som også er langt væk fra alt, der er over 1500 km til Darwin og Adelaide), så forklarer det, hvorfor ALT er meget dyrt, ikke mindst spiritus. 6 øl, 150 kroner, for de billigste, tag den!
På forhånd havde vi afskrevet Kings Canyon, som ligger godt 300 km fra Uluru, da Esben endnu ikke er blevet opereret for sit korsbånd, derfor havde vi med de 5 dage rigtig god tid i Uluru. Den første aften nød Vibeke og Leo en smuk solnedgang over området fra et udkikspunkt på campingpladsen.
Lørdag var der over 38 grader, og det betød at flere ture omkring Uluru og Kata Tjuta (hos os bedre kendt som The Olgas) var aflyst, derfor valgte vi at køre en tur ud for at se Mount Conner og en kæmpe udtørret saltsø, Amadeus, og til sidst Australiens største kvægfarm, målt på areal, Curtin Springs. Nuvel, på køreturen til Mt. Conner, som ligger 150 km fra Uluru, stødte vi på flere roadkills på vejen, kvæg kørt ned af (forhåbenligt) lastbiler. På vejen hjem stoppede Leo ved en af disse roadkills, men det gjorde ikke hans popularitet højere, da stanken var mega træls (ifølge drengene).
Som det ses, så er området faktisk ganske grønt, og det er fordi vi er kommet i foråret, hvor vinteren har givet noget vand til området, hvilket planterne givet vis syntes om. Om sommeren, hvor temperaturen er over 40 grader om dagen, er det mest blot afsvedet og brunt. Men planterne, ikke mindst træerne, får det vand og næring de har brug for. Træernes rødder stikker særdeles dybt, og finder det var de har brug for til at overleve. Naturen finder sine veje, fascinerende.
Om aftenen havde vi bestilt en tur til et event kaldet Field of light, hvilket er et stort anlagt område med mere end 50.000 lamper med skiftende farver. Det er kunsteren Bruce Munro der har stået bag denne event, og det løber frem til 31. marts 2017. Det var meget interessant og smukt at gå imellem alle lamper, alle oplyst ved hjælpe at strøm akkumuleret fra solen i løbet af dagen, og det giver en anden effekt når man er i dette område, hvor der ikke er nogen storbyer der lyser området op.
Søndag købte vi billetter til naturreservatet, man køber typisk 3 dages adgange til området, hvor Uluru og Kata Tjuta ligger. Vi startede med at tage den lille Mala Walk tur ind til Uluru, der som sagt er en monolit, hvilket blot er een stor sten, og faktisk kun den næststørste, men mest kendte, monolit i Australien. Interessant var det at komme helt tæt på, og opleve Uluru.
Man kan gå hele vejen op af stenen, men befolkningen beder turister ikke at gøre det af respekt for deres kultur. Turen er ret vanskelig, og vi gjorde det nu heller ikke.
Efterfølgende tog vi ind til Uluru Cultural Centre, som er et område, der beskriver, hvad Uluru har betydet for aboriginals, og hvordan den er endt som en del af et naturreservat.
Til aften valgte vi at se solnedgangen over Uluru, og det var et meget smukt syn. Vi fik snakket med nogle af de utallige mennesker, mest unge, der også var inde for at se solnedgangen.
Mandag stod vi tidligt op for at se Uluru Sunrise kl. ca. 6.30, ja meget meget tidligt for drengene, og lige efter solopgangen lejede vi cykler, så vi kunne cykle hele vejen rundt om Uluru, svarende til ca. 10 km. Vi blev enige om at cykle rundt om Uluru istedet for at gå, foruden at det går hurtigere og giver mindre brok fra drengene, så kunne vi også nå dette inden det blev for varmt senere på dagen.
Drengene syntes det var fedt bare at kunne cykle rundt, ingen tvivl om det!
Resten af dagen blev brugt på pool og hygge og afslapning.
Tirsdag stod vi også relativt tidligt op for at komme ind til bjergformationen Kata Tjuta og gå nogle lange ture herinde. Inden vi kom til Kata Tjuta var der nogle udsigtspunkter, hvor man virkelig så den smukke natur.
Kata Tjuta er ikke en monolit, men en bjergformation baseret på kampesten og mudder, der over årene har skabt en smuk formation og landskab. Området var ikke optimalt for Esbens knæ, og på vejen tilbage vred han sit knæ, men efter at have sundet sig lidt tid kunne han humpe tilbage, så heldigvis ingen større drama her, hvor der forøvrigt ikke altid er mobildækning.
Eftermiddagen blev brugt på hygge og badning, og til aften tog vi ud for at spise på en meget hyggelig restaurant i området, og her fik vi en ganske fornøjelig oplevelse og utrolig god betjening (ja, det gav drikkepenge).
Asger havde samlet lidt brænde i løbet af dagen, så derfor skulle dagen afsluttes med bål og skumfiduser.
En dejlig sidste aften i Uluru.
Onsdagen, vores afrejsedag, valgte vi lige at tage forbi en meget stor kamel farm, så drengene kunne ride på kameler. De store drenge havde prøvet det i Tunesien i forbindelse med onkel Rasmus' 30 års fødselsdag, hvilket ligger langt væk i deres erindringer, så en ny tur var et hit for dem alle.
Kameler har været meget brugt i gamle dage i Australien i forbindelse med opblomstringen af mineindustrien, og kameler blev generelt brugt istedet for tog og lastbiler indtil infrastrukturen kom på plads. Farmen i Uluru er den største i Australien, og de opdrætter primært kameler til eksport. Og så gjorde det jo ikke noget at man fik nogle gode røverhistorier med i prisen :-)
Efter kamelturen kørte vi tilbage til lufthavnen for at vende snuden mod Sydney igen. Flyturen var på godt 3,5 timer, og ja, drengene syntes det var langt uden elektroniske dimser. Os voksne kunne nyde vores bøger, og drengene undrede sig over, hvordan man kunne klare sig uden elektronik i gamle dage. Nød lærer fattig ....la la la, så drengene fandt ud af, at man kunne spille kort (UNO) sammen. Dejligt at se dette syn (så længe det nu varede).
Vi kom hjem den 12. oktober, og allerede godt 3 uger senere tog vi på vores næste mini-oplevelse. Uluru, som jo havde det mest røde sandt, blev skiftet ud med Jervis Bay (udtales Jarvis Bay), som er kendt for at have de hvideste strande i Australien. Og sikke en kontrast, sandet er så smukt hvidt og fin kornet, som vi aldrig havde set før. Så en pose af det er da også kommet med hjem :-)
Jervis Bay ferien var fra fredag til søndag, og igen i hytter på en campingplads, og det ligger ca. 200 km syd fra os. Vi tog afsted fredag formiddag og tog det stille og roligt igennem Sydney, ja, det var så de første time, for derefter at trille sydpå. På vejen stoppede vi i Kiama, hvor man har Kiama Blow Hole, som er en kendt klippeformation, hvor vandet og bølgerne banker ind i klipperne, og giver et sprøjt op i luften som en gejser. Plus en gevaldig ooomph lyd, ganske interessant fænomen at beskue. Og heldigvis blæste det lidt.
På den videre færd kom vi forbi en lille by, der hedder Berry, en by kendt for at have en lille campingvogn, hvorfra der sælges frisklavede kanel donuts. Det skulle naturligvis afprøves, og der var ingen tvivl fra drengene, selvom disse donuts var meget varme (ja, de var jo frisklavede), så var det de bedste vi havde fået. 12,5 kroner per styk er mange penge, så det må være en god biks.....der var mange der fik.
Bagefter var næste stop campingpladsen, og vores hytte lå belejligt lige ved siden af legepladsen og poolen, hvilket var et kæmpe hit for drengene.
Vi valgte at smutte til den kendte Hyams Beach om fredagen, stranden skulle jo testes, og ja, sandet var meget hvidt, og krævede næsten solbriller. Vi havde vores nye strandtelt med, det skulle jo testes, og det fungerede heldigt nok efter hensigten.
Lørdag blev det lidt køligere, kun ca. 25 grader, men ikke koldt for de danske vikinger, så vi valgte at tage ned forbi Greenfield Beach, hvilket er en lille og mere lukket strand. Og ligeså smuk som Hyams Beach. Der var et bryllup mens vi var der, flinke som vi var, så holdt vi os i behørig afstand, så deres bryllup kunne afholdes i fred og ro, men vi larmede naturligvis lidt. Det er jo 4 drenge, så det kan jo ikke undgåes.
Efter badningen tog vi tilbage til hytten, så drengen kunne hygge på legepladsen og i poolen, der var jo mange at lege med.
Ferien var for drengene alt for tid, og søndag tjekkede vi ud, men inden vi vendte snuden nordpå tog vi lige forbi en lille flodudmunding (nej, der er ingen krokodiller hernede), Moona Moona Creek, hvor drengene lige skulle bade. Der var en bro, hvor vejen går over floden, og herfra kunne man hoppe i vandet, hvilket Asger ville prøve. Ubetinget. Og Laurits ville også gerne, og med Asger hjælp fik han lavet en del hop var ca. 3 meters højde, er det ikke sejt af ham?
På vejen hjem bad Asger om at stoppe i Barry igen for at købe nogle donuts, byen er kendt for dette og der er kø på flere km for at komme igennem byen. Donut biksen er den primære grund, så lige nu er der en stor infrastruktur udbygning igang, så der kommer en vej rundt om byen. Hvilket vi, på byens beboers vegne, godt forstår. Køen var her endnu længere, fascinerende, ikke?
På vej hjem tog vi turen ned forbi Wollongong, en primært industriby ca. 70 km fra Sydney med omkring 300.000 indbyggere, for efterfølgende at køre med vandet op mod Sydney, og for at komme over den berømte Sea Cliff Bridge. Broen bliver ofte brugt at bilfirmaer til at filme nye biler, og det forstår man godt bagefter.
En smuk køretur, intet mindre, vand og natur i eet.
Søndag den 12. var vi alle inviteret over til vores naboer, Nina og Bev, til en hyggelig middag, da Leo havde hjulpet Nina igang med en ny computer. Det er dejligt at blive inviteret over til naboer, og vi nød timerne sammen med dem. Ninas bror og kone var der også.
Tirsdag den 15., dagen før besøg fra Danmark, skulle Asger på tur til Canberra med klassen, en tur med 2 overnatninger, hvor klassen skulle lære om parlamentet idag og i gamle dage, forholdene i gamle dage, og de krige som Australien havde deltaget i, bl.a. i første og anden verdenskrig.
En super tur for Asger, han var ikke helt sikker på om han ville deltage, da han så ikke kunne sige velkommen til familien, men heldigvis valgte han at tage afsted, og det var en stor oplevelse.
Og så kom dagen endelig, onsdag den 16. november, hvor Leo's familie fra Danmark kom ned for at besøge os allesammen. Bedstemor, faster Tina, kusine Signe og Jan. Nøj hvor havde vi alle glædet os, helt vildt. Næsten så meget, at man kunne blive nervøs for, om man havde for store forventninger.
Lad det være sagt med det samme. Hvor var det bare fantastisk at have Jeres besøg, at være sammen med Jer og vise Jer det Australien vi er faldet pladask for, og som vi nyder at bo i hver evig eneste dag. Vi har altid haft et stærkt og nært forhold, og det er bare blevet 100 gange stærkere og mere nært bagefter. Tusind tak for at I kom ned for at besøge os og tilbringe tid med os.
Onsdag 16/11: Flyet landede kl. 7 om morgenen, og alle ankom til vores hus omkring kl. 10, godt trætte efter en lang tur og alt for lidt søvn.
Tid til at slappe af og falde til.
Torsdag den 17/11: Første dag, stadig lidt jetlag, specielt bedstemor. Leo arbejdede hjemmefra, da han skulle forberede et 5 dages kursus ugen efter, så de kunne findes tid til at komme i vores center for at få de vigtigste ting, bl.a. et sim kort. Om eftermiddagen hentede Leo og bedstemor så Asger ved skolen, og det var en meget meget rørt dreng, der kunne give sin bedstemor et kæmpe knus for første gang i næsten 2 år. Det havde han set frem til.
Om aftenen tog vi til vores Hornsby shoppingcenter med 330 butikker, da gæsterne manglede et par småting. Bedstemor manglede jo lige nogle shorts.
Fredag den 18/11: Tina, Jan og Signe tog til Sydney på egen hånd med bussen 200 meter fra hvor vi bor, den kører lige ned til centrum. Og dagen fik de brugt på at opleve dejlige Sydney, bl.a. Sydney Tower, Taronga Zoo og mange andre ting. Bedstemor led stadig lidt af jetlag, så hun sov til middag, men så var hun også helt klar bagefter.
Herhjemme blev dagen brugt på at slappe af, og da vi alle var samlet til aften stod den også på pooltid.
Lørdag den 19/11: Dagen, hvor vi alle tog til Sydney, så vi kunne vise dem noget af det Sydney, vi elsker. Vi skulle have taget en taxabus til Manly og derfra sejle ind til byen, men taxaen vi havde bestilt valgte ikke at komme (uden at sige noget), og da vi ringede fik vi at vide, at de kunne sende 3 taxaer til os 9 personer istedet for en bus (og så til en meget højere pris), så blev man godt nok skuffet over den del af servicen hernede. Der er en grund til at Uber er populær i Sydney. Istedet valgte vi at tage toget til Sydney, så fik man også prøvet det, og vi kom godt ind til Wynard station, hvorfra vi så gik videre til Circular Quay og videre til operahuset.
På vejen fik vi dette dejlige billede med bedstemor og hendes børnebørn foran Sydney harbour Bridge.
Fra operahuset gik vi vi igennem den smukke botaniske have, Royal Botanic Garden, og videre ned til Lindt Cafe på Martin Place for at slappe af og få en kop kaffe.
Lindt Cafe var for 2 år siden udsat for et attentat, hvor en mand tog 10 kunder og 8 medarbejdere som gidsler, og det hele endte desværre med at 2 gæste døde, da politiet stormede cafe'en.
Efter afslapningen gik vi videre ned til Darling Harbour, hvor vi tilbragte en del tid og spiste vores aftensmad.
Der er altid masser af aktivitet på Darling Harbour, blandt andet shows og gøgleri, hvilket var interessant at følge. Da tiden nærmede tid 21, og vi fandt ud af, at der IKKE var fyrværkeri på denne lørdag (øv), valgte vi at tage toget hjem fra Town Hall station.
En lang men dejlig dag.
Søndag den 20/11: Efter den lange lørdag tog vi det mere stille og roligt søndag. Vi startede om morgenen med at tage til vores lokale økologiske marked, et lille marked med mange spændende ting. Blandt andet fik bedstemor købt en utrolig lækker cardigan i cashmere uld.
Sidst på eftermiddagen fik vi besøg af vores venner med deres børn til hygge og aftensmad, vi ville gerne, at vores familie kunne møde de dejlige venner vi og vores børn har hernede. Kelly og Dan Steinhauer med børnene Eli, Monet og Jackson samt Maria og Tony Karadaglis med børnene Nick og Tiana kom forbi. Snakken gik utrolig godt, og selv bedstemor måtte medgive, at noget af hendes skoleengelsk kom tilbage.
Mandag den 21/11: Tina, Jan og Signe tog mandag morgen til Cairns, hvor at opleve det andet Australien, koral revet, regnskoven, krokodiller og meget mere. De kom tilbage torsdag igen.
Bedstemor blev hjemme for at slappe af, og hygge med drengene, de fik da blandt andet spillet kort og 4 på stribe. Drengene skulle i skole alle dage, det var jo hverdage, og Leo skulle undervise hele ugen, og havde nogle lange dage.
Tirsdag den 22/11: Endnu en hyggedag, men også en dag, hvor Vibeke tog bedstemor med til en lokal Thai restaurant, for at få en dejlig frokost og hygge.
Onsdag den 23/11: Endnu en hyggedag med bedstemor. Og Laurits læser engelsk for bedstemor.
Torsdag den 24/11: Velkommen hjem til Tina, Jan og Signe. Hygge og afslapning herhjemme.
Fredag den 25/11: En stille afslapningsdag igen, Leo hang godt fast i trafikken på vejen hjem, da strømmen var gået i det område, han skulle ud fra. Så 17km tog lige 2 timer.
Esben var som sædvanlig til Youth om aftenen, og vi havde aftalt, at Tina skulle køre i vores bil for at hente Esben, så hun lige kunne vænne sig til at køre i venstre side af vejen inden hun skulle leje en bil selv. Vi havde fortalt, at man i en automatgear skal holde venstre fod i ro, og det blev husket fint. Vores bil var noget større end hvad Tina var vant til, men det gik rigtig fint at hente Esben.
Lørdag den 26/11: Om morgenen kørte Tina og Leo til Hornsby for at leje en bil, da dagen stod på en tur til Blue Mountains. Vejret var perfekt, en Toyota Corolla med automat gear blev lejet, og kl. 9 kørte vi afsted i to biler til Blue Mountains, en tur på 1,5 time. Tina klarede det godt, meget koncentreret kan man se.
Vi ankom rimeligt tidligt, som vi plejer, for at undgå alt for store kødannelser ved de forskellige aktiviteter. De forskellige ture blev testet:
Railway, verdens stejleste togstrækning.
Cableway: en af de stejleste svævebaner i verden.
Skyway: en svævebane mellem 2 klipper, 270 meter over jorden.
Walkway: smukke vandrestier rundt i området
Inden vi tog hjem tilbragte vi en del tid i butikken, der skulle købes forskellige souvenirs.
Vel ankommet hjem igen, og tid til hygge på vores terrasse.
Søndag den 27/11: Det var overskyet, men stadig 24 grader, så vi valgte at tage til stranden for at bade lidt, det endte med at være Tina, Jan, Asger og Leo der hoppede i bølgerne, og de var meget store og slog os konstant omkuld. Det var fedt. Imens gik Vibeke og bedstemor ture ved stranden og nød området, og selvom Vibeke havde sagt til bedstemor at hun skulle passe på, så endte hun alligevel med at blive ramt af en bølge og blev godt våd.
Om eftermiddagen tog vi igen til Hornsby shoppingcenter, der manglede lige lidt mad og vores gæster skulle lige have de sidste ting købt hernede.
Vibeke og Leo inviterede de voksne på restaurant om aftenen, vores lokale favorit, Bo Vine, og hjemme forkælede Asger de andre med hjemmelavede pandekager med hjælp fra Signe. Dejlig afslutning på en dejlig weekend.
Mandag den 28/11: Først tog Tina og Leo afsted for at aflevere bilen, og bagefter tog bedstemor, Tina, Jan og Signe tog med drengene i skole, så de kunne se, hvordan en australsk skole fungerer, specielt omkring morgensamling. Først besøgte de Esbens High School og derefter Asger og Laurits' Primary School. Til morgensamling samledes alle i gården og klasserne blev sat op i rækker, og beskeder blev delt ud. Derefter gik eleverne til klasserne stille og roligt. Laurits fulgte familien til sin klasse, så de lige kunne se hans klasse og hilse på hans lærer, Miss Coates. Ja, man er på efternavn og der er uniformer.
Om aftenen skulle drengene lige ud med reklamer inden vores naboer, Bev og Nina, kom over for at hilse på. Og vi havde lige fået besøg af Anne Dorthe også.
Aftensmaden stod på hjemmelavet pulled pork med hjemmelavede boller, og det smagte hele forsamlingen. Inklusiv Mojito'en.
Tirsdag den 29/11: Drengene fik lov til at blive hjemme fra skole de sidste par dage for at nyde familien inden de alle rejste hjem igen. Tirsdag blev brugt på hygge.
Og ikke mindst, så var det Esbens fødselsdag, og han nød at have sin familie omkring sig på sin fødselsdag. Og han fik lige det han ønskede sig også. Esben store ønske til aftensmad var hjemmelavet sushi, så det havde Vibeke sørget for til allesammen, inklusiv misosuppe. Det faldt i god smag hos alle sammen, også for dem som ikke havde smagt sushi før.
Og bedstemor skulle da også lige teste stolen af.
Onsdag den 30/11: Leo havde taget en fridag for at slappe af og hygge med familien, og faster nød lige lidt afslapning, hvilket er tydeligt.
Bedstemor og Esben havde bagt bedstemors berømte hindbærtærte, som vi fik til eftermiddagskaffen, hvor vi tog forskud på Tina's fødselsdag.
En meget rørt faster, og dejligt at se, hvor glad hun blev for vores gave.
Vi havde bestilt bord på restaurant Bo Vine til vores afskedmiddag, og vi havde nogle hyggelige timer her inden vi tog hjem for at hygge den sidste aften.
Som mange af de andre dage, så blev der spillet kort, specielt 500, og det var noget vores drenge også gik meget op i. Det er jo ren hygge at spille kort sammen.
Torsdag den 1/12: Øv, dagen hvor vi skulle tage afsked med bedstemor, Tina, Jan og Signe, og lad det være sagt med det sammen, nøj, hvor var det hårdt, for vi har haft så fantastiske 2 uger sammen, og de måtte gerne have varet ved.
Vi startede med hyggelig morgenmad, og formiddagen gik med at få det sidste pakket sammen og ellers hygge de sidste timer sammen.
Flyet gik kl. 15:55 og vores lokale taxamand, Ben, kom omkring middag for at hente bedstemor, faster Tina, Jan og Signe. Det var meget hårdt for allesammen at sige farvel, det ses nok tydeligt på billedet, men heldigvis, så går der ikke lige så lang tid før vi ses igen. I Danmark.
Og her til sidst. Hele familien fra det kolde nord nød vores fugleliv, det er vist ret tydeligt at se. Vi har desværre ikke noget lignende i Danmark, og det er bestemt en ting vi nyder rigtig meget hernede.
