29/3: Marts måned i St. Ives

Hernede sker der ikke så meget som ikke står på bloggen og Facebook. Vi har haft en total stille første weekend i marts, hvor vi hyggede med drengene, samlede lidt IKEA møbler (igen), badede og ordnede lidt have. Og vi fik da sat gardiner sat op i huset på stueetagen.

Men ellers er Asger og Laurits kommet godt i gang med skolen, det har været en hård første uge for dem begge, specielt for Laurits.

Hans første dag i skole overhovedet, masser af fremmede (som han ikke bryder sig om), og så uden mulighed for at forstå hvad der bliver sagt. Hvad mon der ikke sker i det lille hoved.

Første dag græd han rigtig meget, men de ringede til sidst til Asger's klasse for at høre om de måtte låne ham, og Asger hjalp rigtig meget.

Anden dag græd han også lidt, igen noget hjælp fra Asger. På vej hjem fra skole sagde Laurits til Vibs at han nu var færdig med at græde i skolen :-)

Onsdag gik fint, lidt hjælp fra Asger i frikvarteret. Og på vej hjem fik han en lege aftale mandagen efter med en dreng fra parallelklassen (Jackson), og han glædede sig vildt til det.

Og torsdag kom der en dreng fra klassen og gav ham en bold som gave, og Laurits begyndte nu at være mere sammen med de andre i klassen og lege med dem.

Fredag gik også fint, men han faldt desværre ned af trappen og slog sig lidt og fik hjælp fa Asger igen, men det gik ellers indtil han skulle hjem.

Vibeke, Asger og Laurits går alle de 2,4 km til og fra skole og her møder de også en del af de andre. Og Vibeke får masser af motion, mindst 9 km hver dag, hvilket tæller sammen til mange km og hun kommer tæt på de 200 km i marts måned.

Asger har fået en del ros i klassen, og har også fået at vide at han er en rigtig god storebror for Laurits. Dejligt at Laurits har Asger på skolen, det giver også os noget tryghed at vide.

Den 23. var vi til skole-hjem samtale med Asger og Laurits. Og ja, det går da fint. Laurits' lærer er rigtig glad for Laurits, og hun gør bare så meget for, at han skal føle sig tryg, og Laurits bliver selv mere og mere tryg. De andre børn i klassen hjælper også Laurits, så vi er spændt på at se om Laurits om nogle måneder er 100% inkarneret australsk skoleelev.

Asger fik en award fredagen inden, hold op en stolt dreng vi havde. Og stolte forældre. Awarden var for at være modig og lave en rigtig god fremlæggelse.

Asgers' lærer, Mr. Cooper (ja, de er jo på efternavn hernede, burde vi altså også gøre i Danmark), roser Asger meget, og Asger er blevet meget glad for både skolen og de venner han har fået der. Det er virkelig dejligt at se, dog er pigerne hernede bare nogen som kun kan lege med piger, ikke ligesom Asger siger det er på Friskolen, hvor drenge og piger godt kan lege sammen. Asger knokler virkeligt på med sine lektier og opgaver. Som om han har fået en ny start. Og alle er bare så glade for Asger, og han skaber bare altid en god stemning, der hvor han er.

Generelt virker skolen som Asger og Laurits går på til at være utrolig god og med en god størrelse. Der er ca. 3 klasser per årgang, og skolen går til 6. klasse.

Esben har lige været til test og fået at vide, at han i term 2 skal i 3J, dvs. højeste niveau inden han må komme i almindelig High School. Hernede de kører et skoleår i 4 termer af 10 uger med efterfølgende 2 ugers ferie og term 2 starter den 21. april. 
Esben knokler også godt igennem og klarer sig godt med sine opgaver og fik den 26. marts ros for sin fremlæggelse og fik at vide, at han lavede den bedste præstation. Det er vi jo stolte over.

Esben var øm i foden en del dage efter sin forstuvning, men det gik stille fremad, og det var ikke værre end at han kunne komme i skole efter 1 sygedag. Men han skulle have nye sko, da de gamle ECCO var udtrådte efter 8 måneder, og hans fod kunne slet ikke være i skoen.

Den 12. marts havde Leo fødselsdag, på samme dag som vores container ankom til havnen hernede. En stille og rolig og hyggelig dag med familiehygge og dejlig mad ude i byen her i St. Ives. Ejeren mente Leo slukke have gratis is til bordet pga fødselsdagen og der blev sunget fødselsdagssang af personalet. Det syntes vi alle var super. Selv Laurits fandt lidt selvtillid frem og gik til ejeres for at sige tak for is på engelsk. Super aften der for de voksne sluttede med en kold skænk.

Dagen efter lagde Esben sig desværre syg med høj feber, hoved- og mavepine, vores første australske influenza. 

Han var rigtig ked af det, da vi skulle til Blue Mountains om lørdagen med en arbejdskollega, men den tur blev lige udskudt indtil videre. Heldigvis var det kun et par dages sygdom. Men den smittede, så om mandagen var det Asger og Laurits' tur, øv.

En af Asgers venner spiller cricket, så lige nu er det noget Asger gerne vil starte op med, og der er en cricket klub i byen, ikke så langt fra hvor vi bor. Men svømning trækker også i ham, så vi må se hvad det ender med. Der var VM i cricket i Australien i marts måned, og vi må medgive, at vi simpelt hen ikke fatter den sport. 

Esben har ligesom Asger også maddag hernede, og har den ene dag kreeret dejlig mad. 

Men det er primært Asger der elsker at være i køkkenet med sin mor, ja, eller bare selv i køkkenet. Den ene morgen lavede han sågar scrambled eggs til ham og Laurits inden de skulle i skole, er det ikke bare sejt. Noget som er blevet et kæmpehit hernede blandt, ikke bare hos vores drenge, men også de børn i skolen som får lov til at smage, er gulerodsboller. Hjemmelavede, naturligvis.

De første australske arme riddere er blevet lavet i vores køkken, en kongeret som onkel Rasmus er kommet ind i familien med. Den er drengene mere end taknemmelig for.

Omkring vores madbudget, så ligger det meget på niveau som i Danmark, nogle ting er dyrere, og andre ting er billigere, og har efterhånden fundet ud af, hvad vi skal gå efter.

Vi tror nok vores udlejer snart bliver træt af os. Vi ønsker egentlig bare at tingene skal være i orden, som vi kender derhjemme fra, men det er man ikke vant til. Når man lejer skal man finde alle fejlene og skrive dem ned, og det er så det. Vi vil så bare gerne have tingene lavet.

Vi har en større mangel liste + en liste med fejl vi kan acceptere. Og stille og roligt kommer udlejer igennem mangellisten, eller, nogen gør, da udlejer bor i Hongkong.

Mandag den 23. kom elektriker for at kigge på noget lys der ikke virkede, og det endte med, at hvis alt el ikke bliver skiftet ud, så vil huset nok snart brænde ned. Betryggende, så må vi se hvad der kommer til at ske.

Hvidevare service manden kunne så senere meddele at opvaskemaskinen ikke kan repareres (den lækkede), hvilket nok heller ikke var en god melding til udlejer.

For at vise lidt vilje fra vores side, så havde vi selv bestilt gulvrens, og vi kan konstatere, at måske mente udlejer at tæpperne var rene, men det var de IKKE. Så vi sendte et billede bagefter for at vise hvor beskidt det var, og sagde at udlejer skulle bede om at få pengene tilbage for gulvrens. 

Vi har også selv bestilt et filter til vores vandhane, vandet smager lidt af klor, og vi bruger mange penge på vand. Vi tror selv det kan betale sig for os, også selvom vi selv har betalt for en installation af vandhane + filter.

Vi har faktisk for nyligt været ude at kigge på et andet hus i området, et hus til lidt billigere penge, men de billeder snød os rigtig meget (de er nok taget dengang huset var nyt). Det hele var gammelt og det lugtede bare gammelt og mange ting, som vi tager for givet, virkede ikke. Dermed kunne vi konstatere, at det hus vi har, faktisk ikke er så ringe endda (men slet ikke som vores hus i Almind), og prisen er måske rimelig. Om end det er forfærdelig dyrt. Så vi bliver her indtil vi skal hjem, og venter nu bare på at få vores container herned. Derudover har vi lige købt et ekstra køleskab, så der rigtig kan handles ind. Og vi kan sørge for altid at have plads til kolde øl, alt efter hvad der nu end er vigtigst.

I starten af måneden fik vi vores TV boks igennem vores internet, og her så drengene en fantastisk film fra vores ”unge” dage, nemlig Men At Work med Charlie Sheen og Emilio Estevez. Den syntes de også var en kongefilm, og det er den også!

Men senere røg vores internet boks lige en tur efter 3 ugers brug (ja, den bruges da MAX), og her tager tingene sørme lang tid. Det er ikke i orden endnu, men på mandag skulle der gerne komme en tekniker for at kigge på det. Leo har tjekket ALT efter, den dur bare ikke. Men vi har brugt rigtig mange timer i kø ved telefonen, men det kendte vi til fra Danmark også (tak til Stofa).

Fredag den 27 blev haven så lige sat i stand, endnu en ting på mangel listen. Før billedet viser fint hvordan det så ud. 

Vi sagde at vi gerne vil sørge for at holde haven, men den skulle være trimmet inden da. Det er så endnu en ting, som en lejer vist normalt er ligeglad med hernede, derfor ligner mange haver noget værre noget med mindre der er gartner med i lejen. Vi kan selv huske, at vi selv som studerende hjalp med at holde haven i stand…….sådan er man så forskellig.
Det kan være at vores fugle i haven bliver ked af, at den bliver trimmet, men mon dog. Det er nu hyggeligt med lidt liv i haven. Første billede nedenfor er af en Kookaburra, og nederst er det Rainbow Lorikeets.

Og nå ja, de blev da ikke færdige med haven, da de mente, vi havde fået det for billigt. Arrgghh, de har selv været ude at give tilbud på det. Heldigvis har Vibeke dem i ørerne, hvilket de nok ikke er glade for, så de kommer igen så de kan blive færdige. Som vores gamle nabo Otto i Almind sagde vil Vibekes far, så kan han ikke forestille sig at der er bøvl med hverken udlejer eller håndværkere.......hun lader dem IKKE dø i synden. Hvilket da er SÅ rigtigt.

Mht. Leo's arbejde, så går det stille og roligt. Meget af arbejdet er det samme som i Danmark, dog med lidt mere ansvar på de mere tekniske elementer og faglige udviklinger i Sydney kontoret. Kollegaerne er meget flinke, og der er ret mange dygtige iblandt. Og Leo har de første par måneder fået rigtig meget viden koblet på, og har nok også afleveret en smule. Det gode ved, at det er inden for samme koncern som Leo arbejder i er, at der er meget synergi at trække på mellem de forskellige afdelinger. Et par gange har der været brug for at arbejde hjemmefra, og da vi stadig mangler vores ting, så må man bruge det man lige har :-)

Vores biler kører godt, ikke langt på literen, men godt. Volvo’en triller 6 km/L og Merceren omkring 8-10 km/L, men vores gennemsnitsfart er meget lav hernede. En af drengene spurgte, hvorfor så mange hernede har hurtige biler med store motorer, da man hverken kan eller må køre stærkt. Tja…….sikke en naiv tanke, det gælder om at komme hurtigst ud af start hullerne, ha ha. Og da nu australiere er så glade for V6 og V8 motorer, så har vi da købt 2 biler med V6’ere, mindre kan ikke gøre det.

Vi har endnu ikke modtaget vores container med alle vores ting, og efterhånden må vi blot sige, at vi savner vores ting. Efter planen skulle vi modtage tingene den 2. april, 3 uger efter den ankom til havnen i Sydney, altså lige op til påske. Det ser vi alle frem til, ikke mindst børnene, så de kan få indrettet deres værelser, og vi kan få vores køkken og stueting på plads. Men som Vibeke siger, kan man leve i en autocamper i nogle måneder, så klarer vi os også her, men vi kommer ikke rigtig på plads og føler os hjemme før vi har vores ting.

Heldigvis behøver børn jo ikke altid alt muligt for at have det sjovt, ganske almindeligt papir kan også gøre det. Asger havde besøg af Nicolas fra sin klasse forleden, og foruden at bade, så blev der brugt rigtig meget tid på at lave papirsflyvere, og det syntes alle drengene var super sjovt. Ja, der er ikke altid behov for en iPad, computere, TV osv. Som vi forældre plejer at sige: "intelligente og kreative børn keder sig aldrig", men det er dog en kommentar alle drengene er trætte af efterhånden.

Asgers klasse kammerat blev for at spise hos os om aftenen, hjemmelavet pizza, og både hans mor og ham selv syntes det var ret sejt, at Vibeke lavede det hele selv, ja, selv dejen til pizza’en. Hernede er der rigtig mange, der vælger den nemme løsning til mad (færdige retter eller take away), og sådan som alle børn bliver fragtet frem og tilbage til alt muligt alle dage i ugen, så kan vi godt forstå, at folk synes hverdagen er stressende. Vi synes der er mange aktiviteter, som man får børnene til at gå til, mere end vi selv synes er godt, og her er vi nok også lidt forskellige fra australiere hernede.

Selvom der bruges skoleuniform hernede, så har vi stadig brug for tøj i ny og næh. Vi har lige været forbi for at finde lidt nyt. Men der bruges ikke så meget tøj som før, hvilket vi kan mærke i budgettet. Og vi tænker, med piger ville det nok betyde meget mere.

Nå, det var så lige den opdatering for denne omgang, håber I alle har det rigtig godt, nu hvor I går foråret i møde. Hernede er det jo efterår, og lige for tiden er temperaturen helt nede omkring de 25 grader om dage og 12-14 grader om natten......pyhhh det er koldt. Dog regner det en gang imellem.

3/3: Februar måned: Hus og Skole

Så er februar måned gået, og hold da op den gik hurtigt.

Efter vi fik huset på plads har vi fået styr på at få drengene i skole. Der er et hav af papirer at få udfyldt for at få drengene i skole, og så lige en regning på 5.000$ per år per barn for at gå i skole hernede. Og det er fordi vi er på et working visa. Men vi var forberedt.

I starten af måneden, den 7., var vi lige forbi Morten, Andrea og deres børn til hyggelig komsammen i det indre Sydney. Meget hyggelig, og som så tit hernede: grill, naturligvis. De skal være hernede i 3 år, og de ankom midt i december sidste år.

Laurits havde også lige fødselsdag i lejligheden, og den blev fejret stille og roligt, og med lækker aftensmad på en Malaysisk restaurant MAMAK.

Esben skulle lige til en test for hans engelsk færdigheder i en speciel high school i Chatswood (Intensive English Center), hvilket er et krav for alle High School elever i New South Wales. Hvis man ikke har engelsk som hovedsprog, så skal man score mindst 4 på en skala fra 0 til 4 for at komme på High School. Esben scorede 2+, hvilket var meget flot, men ikke helt nok. Det blev han rigtig ked af, men efter nogle samtaler tog han det meget positivt. Hvis han knokler igennem, så kan han nøjes med 10 uger i Chatswood, ellers er det 20 uger. Esben startede i skolen tirsdag den 24. februar, og der skal køres med bus og tog til skolen. Leo tog med første dag, og det var en spændt dreng der blev afleveret.

Den anden dag skulle han selv køre, men desværre misforstod chaufføren ham og satte ham af for tidligt. Så det var en meget trist dreng vi havde i telefonen, da han skulle på tur med skolen til Toranga Zoo, og han vidste ikke, hvor han var. Heldigvis kom der ro på, og han kom med næste bus og nåede til skolen til tiden. Og for sikkerheds skyld, så har forældrene nu sørget for at Esben har penge, ID og diverse kontaktinfo med sig, det var jo ikke nødvendigt i Danmark. Esben er blevet rigtig glad for skolen og har fået nogle gode venner fra hhv. Iran og Korea.

I fredags kom Esben så til skade med anklen til sport i skolen, så vi måtte så finde ud af, hvordan syge systemet virker hernede. Da vi er på visum, skal vi selv betale for alt, og efterfølgende sende regninger ind for at få refunderet en del af beløbet. Så vi var spændt på regninger for læge og røntgen, men det var heldigvis kun hhv. 80$ og 40$. Nu skal de så sendes ind. Mht. anklen, så var den dog ikke brækket. Lægen anbefalede krykker og forbinding nogle dage, ja der lærte vi så også lidt nyt om landet, for det måtte vi på apoteket og købe/leje hvis vi var enige i han skulle have en forbinding og et par krykker at humpe rundt på

Esben havde en sygedag om mandagen, men tirsdag var han på banen igen med krykker. Og han fik ros af sin lærer, som sagde at han nok snart kunne rykke et trin op på sine engelskkundskaber.

I mandags kom den store dag så til Asger og Laurits, de startede i St. Ives Primary School, og de var ligeså spændte som Esben, da han startede. Og forældrene ikke mindst på Laurits vegne, han mener stadig, at han skal have ret til sine fridage en gang imellem. Asger har virkelig glædet sig til at komme i gang, og især til at lære nye venner at kende (han savner sine venner rigtig meget). Selve skoledelen følger desværre med. Men han har fået en rigtig sød lærer, Mr. Cooper, og han er god til at rose Asger, så han føler han er godt med og det gør ham glad. 

Skolen ligger 25 minutters gang fra vores hus, så det er en fin afstand at gå for drengene.

Asger havde en fantastisk dag, og fået nye venner. Der er mange ting som er nyt, ud over sproget er det bl.a. måden at lave regnestykker på, så der er lige noget han skal vænne sig til.

Laurits havde en træls dag, han græd rigtig meget, og hans lærer vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre. Hun sagde det var heart breaking. Til sidst ringede de til Asgers klasse og bad om Asgers hjælp til Laurits, og det var lige hvad bette mand havde brug for. Han faldt til ro, og fik lov at låne Asgers telefon lidt. Hans lærer gør meget for Laurits, og han er meget tryg ved hende, også selvom han ikke forstår hende endnu. Tryg nok til at hun kunne få et ”hug” da dagen sluttede. Tirsdagen gik langt bedre, han græd kun en enkelt gang og fik kun lidt hjælp af Asger. Laurits sagde bagefter til Vibeke, at han fremover ikke græder mere i skolen. Han har svært ved fremmede og store grupper, så det er bestemt noget han skal vænne sig til.

Men det er godt at han har Asger på skolen.

Uniformer er lige noget drengene skulle vænne sig til at have på, men da alle andre har det, så er det naturligt for dem og ikke noget de tænker på. Uniformerne i St. Ives er lidt mere casual, der kræves fx ingen slips i High School. Det kræves der mange steder. Og bluserne på Primary School er bare poloshirts.

Som derhjemme, så er det luksus madpakker drengene har med i skole, det sørger deres mor for. Og ja, det er rigtig rugbrød der spises hernede i vores hjem.

Vi fik nøglerne til vores hus den 13. februar og vi havde en uge til at få lidt styr på huset, inden vi skulle være ude af lejligheden, bl.a. har vi fået samlet en del IKEA møbler. Og Vibeke har været godt i gang med deres DBA hernede og handlet sig til vaskemaskine, tørretumbler, køle/fryseskab og gasgril. Ja, til meget billige penge.

Tiden fløj afsted, og drengene kunne ikke vente med at komme i hus med pool. Omvendt, så var udsigten til ingen TV og Internet heller ikke for sjov, så vi sov i lejligheden frem til den 22. februar, og den første nat i huset havde vi så derefter. Hvor synes vi det er dejligt at komme ud i huset og opleve den ro der er i området ift. den meget travle bydel vi boede i. Bare det ikke at høre en konstant summen og larm er befriende, og vinduer og døre kan uden problemer stå åbne. Og så har vi masser af fugle og andre hyggelige (og måske uhyggelige) dyr.

Tiden kan dog blive lang uden TV og Internet, men heldigvis kom der internet i huset om onsdagen, og med ubegrænset dataforbrug. Ligesom i Danmark kan man få internet enten via telefon kabel (ADSL), Cable (som vi kender som kabel TV) eller Fiber. De fleste huse har Cable, og det valgte vi også. Men modsat i Danmark, så er der ingen TV med i deres Cable, det er ren internet. Man kan så købe en streaming boks og få ekstra kanaler ift de luftbårne, men det tager de sig godt betalt for. Det største mærke for betalings TV hernede hedder Foxtel. Ellers er det bare almindelig luftbåren gratis kanaler man får her, og dem er der trods alt en del af. Optus manden som skulle installere mente, at huset var enormt, og han kunne slet ikke se hvad man skulle bruge al den plads til.

Ubegrænset dataforbrug var forudsætning for vores abonnement. Vi har brugt for 250$ mobil data indtil videre, så det er godt at slippe for det. Vi har alle også fået vores australske telefonnumre, så vi kan ringe til hinanden uden at tænke på danske roaming udgifter. Men TV får vi ikke før containeren kommer herned, vi regner med at få den sidst i marts måned.

De første 14 dage i huset har gået med at få lidt styr på huset, finde alle mangler og få dem udbedret. Det er lidt en kamp synes vi. Og rengøring hernede er ikke som i Danmark kan vi hilse og sige. Huset var møgbeskidt, da vi overtog det, og med tiden er Vibeke kommet igennem det værste. Haven lignede noget værre noget, og gartneren skulle have 500$ for at ordne den, så her kæmper vi en kamp med udlejer. Vi synes vi betaler en høj pris, og derfor bør banale ting være i orden. Men nu er køkkenet også klar til at Asger og hans mor kan lave lækker mad:

Asger havde fødselsdag i huset, og her fik han bl.a. kogebøger og penge. Pengene har han brugt på at købe det helt store Sydney Operahouse i LEGO, og andet LEGO. Pengene brænder i hans lommer.

Kloakken er lige blevet spulet, det var helt stoppet, og det stank. Så vi har også fået besøg af en Plummer hernede. Drengene mente så ikke det var deres ønskejob som voksen, det var lige lidt lovlig ulækkert.

Poolen bliver holdt af en meget venlig mand, som hedder Simon. Så stille og roligt kommer vi igennem de forskellige ting: får sat skik på huset, børnene i gang med skole og ellers få en hverdag i gang igen. Når vores container kommer herned kommer det sidste på plads, og vi kan forhåbentligt der sige, at nu er vores hjem for de næste par år på plads.

Men børnene savner at se lidt TV, så det bragte stor glæde, at Leo fik lov at låne et TV af firmaet indtil vores egne ting ankommer.

Beliggenheden er ellers rigtig fin. Skolen ligger 25 minutters gang fra huset, et storcenter a la Kolding Storcenter ligger 20 minutters gang væk, busserne er blot nogle få minutters gang fra huset. Der er 15 km ud til nogle fantastiske strande og ca. 30 minutter ind til midtbyen. Et område vi alle holder meget af.

Vejret hernede er stadig fantastisk, normalt ligger temperaturen på omkring 28 grader, og peaker en gang imellem på 35, så er det godt at have en pool. Og det er varmt nok om aftenen.

Billedet nedenfor viser vejret hernede ganske fint.

Som regel når der bliver rigtig varmt bliver det afsluttet med torden vejr. I Sydney falder der noget mere vand end i Danmark, der er i snit 10-15 regndage om måneden, og når det endelig regner, så kommer der store mængder. Men det er også grunden til at området her er meget grønt modsat fx Sydspanien.

En gammel kollega til Leo sagde, at vi skulle lade drengenes cykler blive hjemme, og nu forstår vi hvorfor. Der er ingen cykelstier, og billister tager ingen hensyn overhovedet, tværtimod. Inden for den sidste uge er 3 cyklister blevet kørt ihjel. Når der cykles, så er det på de store landeveje og såmænd også på motorveje. Der bliver dog cyklet igennem.

Slutteligt lidt om bilerne.

Volvo XC90 AWD, 3,2L V6 Benzin med aut. gear, 238 HK: 6 km/L

Mercedes R280 4Matic Alpine, 3,0L R6 Diesel med aut gear, 190 HK: 8 km/L

Ja, det er ikke så langt på literen, men de kører godt, og brændstof hernede er ikke så dyrt som hjemme. Diesel koster ca. 6,25 kr. og benzin ca. 7,1 kr. det hjælper på det.