3/3: Februar måned: Hus og Skole

Så er februar måned gået, og hold da op den gik hurtigt.

Efter vi fik huset på plads har vi fået styr på at få drengene i skole. Der er et hav af papirer at få udfyldt for at få drengene i skole, og så lige en regning på 5.000$ per år per barn for at gå i skole hernede. Og det er fordi vi er på et working visa. Men vi var forberedt.

I starten af måneden, den 7., var vi lige forbi Morten, Andrea og deres børn til hyggelig komsammen i det indre Sydney. Meget hyggelig, og som så tit hernede: grill, naturligvis. De skal være hernede i 3 år, og de ankom midt i december sidste år.

Laurits havde også lige fødselsdag i lejligheden, og den blev fejret stille og roligt, og med lækker aftensmad på en Malaysisk restaurant MAMAK.

Esben skulle lige til en test for hans engelsk færdigheder i en speciel high school i Chatswood (Intensive English Center), hvilket er et krav for alle High School elever i New South Wales. Hvis man ikke har engelsk som hovedsprog, så skal man score mindst 4 på en skala fra 0 til 4 for at komme på High School. Esben scorede 2+, hvilket var meget flot, men ikke helt nok. Det blev han rigtig ked af, men efter nogle samtaler tog han det meget positivt. Hvis han knokler igennem, så kan han nøjes med 10 uger i Chatswood, ellers er det 20 uger. Esben startede i skolen tirsdag den 24. februar, og der skal køres med bus og tog til skolen. Leo tog med første dag, og det var en spændt dreng der blev afleveret.

Den anden dag skulle han selv køre, men desværre misforstod chaufføren ham og satte ham af for tidligt. Så det var en meget trist dreng vi havde i telefonen, da han skulle på tur med skolen til Toranga Zoo, og han vidste ikke, hvor han var. Heldigvis kom der ro på, og han kom med næste bus og nåede til skolen til tiden. Og for sikkerheds skyld, så har forældrene nu sørget for at Esben har penge, ID og diverse kontaktinfo med sig, det var jo ikke nødvendigt i Danmark. Esben er blevet rigtig glad for skolen og har fået nogle gode venner fra hhv. Iran og Korea.

I fredags kom Esben så til skade med anklen til sport i skolen, så vi måtte så finde ud af, hvordan syge systemet virker hernede. Da vi er på visum, skal vi selv betale for alt, og efterfølgende sende regninger ind for at få refunderet en del af beløbet. Så vi var spændt på regninger for læge og røntgen, men det var heldigvis kun hhv. 80$ og 40$. Nu skal de så sendes ind. Mht. anklen, så var den dog ikke brækket. Lægen anbefalede krykker og forbinding nogle dage, ja der lærte vi så også lidt nyt om landet, for det måtte vi på apoteket og købe/leje hvis vi var enige i han skulle have en forbinding og et par krykker at humpe rundt på

Esben havde en sygedag om mandagen, men tirsdag var han på banen igen med krykker. Og han fik ros af sin lærer, som sagde at han nok snart kunne rykke et trin op på sine engelskkundskaber.

I mandags kom den store dag så til Asger og Laurits, de startede i St. Ives Primary School, og de var ligeså spændte som Esben, da han startede. Og forældrene ikke mindst på Laurits vegne, han mener stadig, at han skal have ret til sine fridage en gang imellem. Asger har virkelig glædet sig til at komme i gang, og især til at lære nye venner at kende (han savner sine venner rigtig meget). Selve skoledelen følger desværre med. Men han har fået en rigtig sød lærer, Mr. Cooper, og han er god til at rose Asger, så han føler han er godt med og det gør ham glad. 

Skolen ligger 25 minutters gang fra vores hus, så det er en fin afstand at gå for drengene.

Asger havde en fantastisk dag, og fået nye venner. Der er mange ting som er nyt, ud over sproget er det bl.a. måden at lave regnestykker på, så der er lige noget han skal vænne sig til.

Laurits havde en træls dag, han græd rigtig meget, og hans lærer vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre. Hun sagde det var heart breaking. Til sidst ringede de til Asgers klasse og bad om Asgers hjælp til Laurits, og det var lige hvad bette mand havde brug for. Han faldt til ro, og fik lov at låne Asgers telefon lidt. Hans lærer gør meget for Laurits, og han er meget tryg ved hende, også selvom han ikke forstår hende endnu. Tryg nok til at hun kunne få et ”hug” da dagen sluttede. Tirsdagen gik langt bedre, han græd kun en enkelt gang og fik kun lidt hjælp af Asger. Laurits sagde bagefter til Vibeke, at han fremover ikke græder mere i skolen. Han har svært ved fremmede og store grupper, så det er bestemt noget han skal vænne sig til.

Men det er godt at han har Asger på skolen.

Uniformer er lige noget drengene skulle vænne sig til at have på, men da alle andre har det, så er det naturligt for dem og ikke noget de tænker på. Uniformerne i St. Ives er lidt mere casual, der kræves fx ingen slips i High School. Det kræves der mange steder. Og bluserne på Primary School er bare poloshirts.

Som derhjemme, så er det luksus madpakker drengene har med i skole, det sørger deres mor for. Og ja, det er rigtig rugbrød der spises hernede i vores hjem.

Vi fik nøglerne til vores hus den 13. februar og vi havde en uge til at få lidt styr på huset, inden vi skulle være ude af lejligheden, bl.a. har vi fået samlet en del IKEA møbler. Og Vibeke har været godt i gang med deres DBA hernede og handlet sig til vaskemaskine, tørretumbler, køle/fryseskab og gasgril. Ja, til meget billige penge.

Tiden fløj afsted, og drengene kunne ikke vente med at komme i hus med pool. Omvendt, så var udsigten til ingen TV og Internet heller ikke for sjov, så vi sov i lejligheden frem til den 22. februar, og den første nat i huset havde vi så derefter. Hvor synes vi det er dejligt at komme ud i huset og opleve den ro der er i området ift. den meget travle bydel vi boede i. Bare det ikke at høre en konstant summen og larm er befriende, og vinduer og døre kan uden problemer stå åbne. Og så har vi masser af fugle og andre hyggelige (og måske uhyggelige) dyr.

Tiden kan dog blive lang uden TV og Internet, men heldigvis kom der internet i huset om onsdagen, og med ubegrænset dataforbrug. Ligesom i Danmark kan man få internet enten via telefon kabel (ADSL), Cable (som vi kender som kabel TV) eller Fiber. De fleste huse har Cable, og det valgte vi også. Men modsat i Danmark, så er der ingen TV med i deres Cable, det er ren internet. Man kan så købe en streaming boks og få ekstra kanaler ift de luftbårne, men det tager de sig godt betalt for. Det største mærke for betalings TV hernede hedder Foxtel. Ellers er det bare almindelig luftbåren gratis kanaler man får her, og dem er der trods alt en del af. Optus manden som skulle installere mente, at huset var enormt, og han kunne slet ikke se hvad man skulle bruge al den plads til.

Ubegrænset dataforbrug var forudsætning for vores abonnement. Vi har brugt for 250$ mobil data indtil videre, så det er godt at slippe for det. Vi har alle også fået vores australske telefonnumre, så vi kan ringe til hinanden uden at tænke på danske roaming udgifter. Men TV får vi ikke før containeren kommer herned, vi regner med at få den sidst i marts måned.

De første 14 dage i huset har gået med at få lidt styr på huset, finde alle mangler og få dem udbedret. Det er lidt en kamp synes vi. Og rengøring hernede er ikke som i Danmark kan vi hilse og sige. Huset var møgbeskidt, da vi overtog det, og med tiden er Vibeke kommet igennem det værste. Haven lignede noget værre noget, og gartneren skulle have 500$ for at ordne den, så her kæmper vi en kamp med udlejer. Vi synes vi betaler en høj pris, og derfor bør banale ting være i orden. Men nu er køkkenet også klar til at Asger og hans mor kan lave lækker mad:

Asger havde fødselsdag i huset, og her fik han bl.a. kogebøger og penge. Pengene har han brugt på at købe det helt store Sydney Operahouse i LEGO, og andet LEGO. Pengene brænder i hans lommer.

Kloakken er lige blevet spulet, det var helt stoppet, og det stank. Så vi har også fået besøg af en Plummer hernede. Drengene mente så ikke det var deres ønskejob som voksen, det var lige lidt lovlig ulækkert.

Poolen bliver holdt af en meget venlig mand, som hedder Simon. Så stille og roligt kommer vi igennem de forskellige ting: får sat skik på huset, børnene i gang med skole og ellers få en hverdag i gang igen. Når vores container kommer herned kommer det sidste på plads, og vi kan forhåbentligt der sige, at nu er vores hjem for de næste par år på plads.

Men børnene savner at se lidt TV, så det bragte stor glæde, at Leo fik lov at låne et TV af firmaet indtil vores egne ting ankommer.

Beliggenheden er ellers rigtig fin. Skolen ligger 25 minutters gang fra huset, et storcenter a la Kolding Storcenter ligger 20 minutters gang væk, busserne er blot nogle få minutters gang fra huset. Der er 15 km ud til nogle fantastiske strande og ca. 30 minutter ind til midtbyen. Et område vi alle holder meget af.

Vejret hernede er stadig fantastisk, normalt ligger temperaturen på omkring 28 grader, og peaker en gang imellem på 35, så er det godt at have en pool. Og det er varmt nok om aftenen.

Billedet nedenfor viser vejret hernede ganske fint.

Som regel når der bliver rigtig varmt bliver det afsluttet med torden vejr. I Sydney falder der noget mere vand end i Danmark, der er i snit 10-15 regndage om måneden, og når det endelig regner, så kommer der store mængder. Men det er også grunden til at området her er meget grønt modsat fx Sydspanien.

En gammel kollega til Leo sagde, at vi skulle lade drengenes cykler blive hjemme, og nu forstår vi hvorfor. Der er ingen cykelstier, og billister tager ingen hensyn overhovedet, tværtimod. Inden for den sidste uge er 3 cyklister blevet kørt ihjel. Når der cykles, så er det på de store landeveje og såmænd også på motorveje. Der bliver dog cyklet igennem.

Slutteligt lidt om bilerne.

Volvo XC90 AWD, 3,2L V6 Benzin med aut. gear, 238 HK: 6 km/L

Mercedes R280 4Matic Alpine, 3,0L R6 Diesel med aut gear, 190 HK: 8 km/L

Ja, det er ikke så langt på literen, men de kører godt, og brændstof hernede er ikke så dyrt som hjemme. Diesel koster ca. 6,25 kr. og benzin ca. 7,1 kr. det hjælper på det.