Bloggen her starter lige med et billede af en lille kænguru-unge (en Joey), som blev reddet af Vibeke da vi var i Wombeyan Caves i december, mere om det senere.
Laurits havde et uheldigt fald i oktober og fik gips på til en fødselsdag fra en Flying Fox, og det endte med vi måtte tage på skadestuen med ham, ja, det var hans første besøg deroppe, og nu har han prøvet at have gips på.
Sammen med familien Steinhauer tog vi til en Artwork exhibition den 21. oktober, udstillingen hed Sculpture by the Sea, og gik langs stranden på stien fra Bondi Beach til Tamarama beach. Udstillingen var skabt af mange kunstnere, der hver især havde sat deres egne skulpturer op langs med den flere kilometer lange sti. Der var mange interessante – og for os jyder mærkelige – skulpturer, men nogle af dem var nu ret flotte.
Dagen blev sluttet af med at spise på den super hyggelige restaurant Naremburn Pizzeria ved Willoughby/Naremburn.
Den 3. november holdt den danske kirke i Sydney Mortensaften med banko/andespil, og til denne begivenhed havde vi inviteret familien Steinhauer, familien Tanner og familien Thuesen. Det var en meget underholdende oplevelse, specielt for Steinhauer/Tanner, da de aldrig havde prøvet ”dansk” banko før.
Den 25. november holdt den danske kirke deres årlige julemarked, hvor der bliver solgt mange spændende ting, ikke mindst danske specialiteter, og det er nu hyggeligt at føle lidt af den hjemlige hygge. Vi havde alle 5 vagter hele dagen, men når der er travlt går dagen hurtigt, og vejret var heldigvis med os. Vi fik da også købt lidt danske lækkerier, bl.a. rugbrødsblanding, P-tærter, snører til håret på en kagemand mm.
Her i november kom dagen endelig, hvor Esben skulle have sit korsbånd i knæet lavet. Esben kom under kniven den 16. november, og alt gik heldigvis efter planen, og Esben kunne komme hjem igen dagen efter. På sygehuset måtte de finde et forlængerstykke til sengen, da Esben fødder gik ud over kanten, ja, han er blevet temmeligt høj med alderen......
Esben var meget øm de første 16 dage, men med masser af fysioterapi og øvelser gik det den rigtige vej. Han skulle dog blive hjemme fra skole de første 2 uger. Esben var til kontrol hos lægen den 19. december, og lægen var meget tilfreds med de fremskridt Esben havde nået, han havde allerede nu mere fleksibilitet i knæet end forventet. Men der skal gå 9 måneder, før knæet er 100% helet og han må dyrke sport igen.
Esbens 15 års fødselsdag kom den 29. november, denne gang uden familie fra Danmark, de var savnet! Esben fik det han ønskede sig allermest, en opgradering til hans computer, og han fik selv lov til at montere delene (med vejledning fra hans far), og derudover ønskede han sushi til aftensmad, man er jo en fein-schmecker.
Den 2. december var Laurits og Jackson til Gingerbread house making, og der blev gået op idet med liv og sjæl. Ja, huset kunne fint spises her i julen, og det smagte godt.
Vores kære Ringtail Possum, som ellers er blevet godt forkælet af Vibeke, er her ikke mere. Enten er den afgået ved døden pga alderdom eller bil, eller er græsset grønnere på den anden side, ha ha. Men lige et sidste billede af det lille kræ.
Den 9. december havde vi inviteret til julekomsammen med vores venner, familien Steinhauer, Thuesen og Tanner med alle børnene samt Cat med hendes mor og børnene. De skulle alle lige forkæles med Vibekes (danske) lækkerier, så den stod på bl.a. tarteletter med høns i asparges, kartoffelsalat med frikadeller og kylling, risalamande og klassiske danske kager (bekkenoer, fedtebrød og brunkager) samt æbleskiver.
Den 10. december var vi af familien Stenhauer inviteret til Christmas Carol (jule-komsammen) i C3 Church i Wahroonga, super hyggelig dag med mange aktiviteter og gode julesange og taler. Dejligt at se de gode formål som kirken støtter i nærområdet, bl.a. skole for handicappede børn. Familien Thuesen var også med, så der var mange at være sammen med.
Vibeke var den 14. december til koncert med de gamle fra KC and Sunshine band, Sister Sledge og Village People sammen med Kelly, Kellys søster Jackie og en veninde til Jackie.. Super oplevelse, og de gamle kan sagtens endnu, om end deres danserytmer ikke har flyttet sig siden 70'er/80’erne.
Den 16. december tog vi igen til Wombeyan Caves, det fantastiske sted vi var sidste år på samme tid, hvor Asger kom lidt alvorligt til skade med sit knæ. Denne gang med Steinhauers, og denne gang uden skader, og vi fik oplevet de ekstra ting vi ikke så sidste år. Blandt andet at svømme ind i en lille dal med grotter og se Fig-tree grotten, som vi ikke nåede sidst. Vi havde faktisk samme guide (Laurie) som sidste år, og han kunne fint huske Asger, da Asger var hans hjælper, og der blev snakket en del om Asger, da han kom til skade. Ak ak.
Vi fik også besøg af et temmelig stor lizard, en Goana, ud over alle de kænguruer, der er i området.
Og naturligvis den specielle oplevelse at passe på en lille Joey (kænguru-unge). Vandet i huset var stoppet om natten (man er langt ude), så Vibeke var ovre i toiletbygningen for at gå på wc, og på vejen ud hopper et dyr op på hende, og der lød et gavldigt skrål (som Leo som den eneste IKKE hørte), da hun ikke vidste hvad det var.
Viste sig at være en lille unge, kaldet Joey hernede, hvis mor var blevet slået ihjel af andre dyr, og Joey var selv ret medtaget, men der blev passet godt på den, og den blev afleveret til personalet/rangere på pladsen da de åbnede. Joey'en var stadig så lille, at den ikke kunne hoppe uden at falde endnu, så der blev passet rigtig godt på den af allesammen.
På vejen hjem kørte vi ”bagvejen” fra Wombeyan Caves til Mittagong, hvor de første 40 km var smalle grusveje rundt i Blue Mountains, meget spændende, specielt når der kom modkørende. Eller, måske lidt FOR spændende, tydeligt at de modkørende ikke var vant til at se andre biler på disse veje :-)
Da vi kom af grusvejene gjorde vi et lille holdt, hvor vi fik de smukkeste billeder ud over Blue Mountains området. Længere ude i baggrunden er faktisk et beskyttet område, da Sydneys primære vand reservoir kommer derfra, Warragamba Dam bygget omkring Lake Burragorang. Søen Lake Burragong er menneskeskabt, og opførelsen startede 1948 og sluttede 1960, og idag er der faktisk flere kobber miner og mindre byer, der er dækket af vandet.
På vejen hjem gjorde vi holdt i Berrima, en lille, men meget hyggelig og charmerende, by omkring 120 km syd for Sydney, her hyggede vi os og fik noget frokost inden vi kørte hjem.
Vi havde fået en invitation til aftensmad fra familien Thuesen, som bor i nabo-byen Wahroonga, og det kunne vi ikke sige nej til (gratis mad er vores livret).
Vores dejlige og søde nabo Nina, som for nyligt mistede sin mor, kom over til os med et smukt maleri hun havde lavet af vores fordør her i St. Ives, med henvisning til at man altid føler sig velkommen hos os. Det var vi meget taknemmelige over at få og høre, og vi blev noget rørte af det.
Vores jul i år var den klassiske, om end i 36 graders varme, så en stor del af dagen blev tilbragt i poolen, og en Mojito blev der da også plads til. Vibeke havde kreeret kalkunsteg med hvide og brune kartofler, hvid- og rødkål, yorkshire pudding, chips og fantastisk sovs.
Og til dessert naturligvis risalamande med mandel og tilhørende mandelgave, dertil en portvin, som Dan havde med hjem til os fra Curtin Springs, da den var udsolgt, da vi var det ifm. Vores ferie i Uluru sidste år. Ja, den hedder faktisk bare Fucking Good Port, hverken mere eller mindre. De har altså humor hernede, og ja, det er Fucking Good. Den anden vin er en af vores favorit rødvine, Tempus Two Copper series, Shiraz.
Børnene fik de gaver de havde ønsket sig, Esben en google home og lidt penge til en ny mobil, Laurits en ny PC’er og Asger en ny lækker kontorstol. Samt lidt diverse småting, men meget glade drenge, og en dejlig dag samlet set.
Ja, det er stadig vores $25 juletræ der bruges, vi synes faktisk ”træet” gør det ganske godt.
Vibeke fik for øvrigt en Piemaker af drengene, og den er blevet testet af med høns i asparges fyld, og det virker helt perfekt! Tærterne blev perfekte.
Den 26. december fik vi besøg af Maria Karadaglis, som jo flyttede til Melbourne for at år siden, hun kom lige et smut til Sydney for at hygge med hendes venner her, og valgte at overnatte et par dage hos os. Det er altid hyggeligt og sjovt at have Maria omkring sig, det er interessant med lidt græsk ”krydderi” i hverdagen.
Familien Steinhauer kom lige forbi for at ønske et tidligt godt nytår fredag den 29. december, da de skulle 14 dage til Tasmanien dagen efter. Når temperaturen var omkring 35 grader var det jo fantastisk at kunne hoppe i en pool, der var 27-28 grader, og sjovest var det for børnene, når fædrene også legede med :-)
Nytåret blev fejret stille og roligt herhjemme, vi fik besøg ca. halv seks besøg af Gila, David og deres søn Oscar samt vores nabo Nina til en lille snack og et glas champagne. Vi havde bestilt bord til alle 9 på restaurant Bo Vine ligesom sidste år (og der hvor Asger arbejder), og her fik vi alle rigtig dejlig mad og drikke for at fejre det nye år komme.
Restauranten ligger blot ca. 1 km væk, en fin lille gåtur derhen og hjem igen, og vejret her til aften var dejligt med omkring 22 grader og en let vind.
Vi var hjemme igen ved 21:30 tiden og hyggede os indtil midnat, hvor vi kunne sige farvel til det gamle år og goddag til det nye år.
Vi ønsker Jer alle et rigtig godt nytår og alt godt i 2018.
