Og nu er det jo blevet vinter hernede, øv. Vejret er lige nu meget som i Danmark (hvor I har sommer), men da husene hernede er piv utætte, så føles det koldt. Det er kun 14 grader indenfor når man står op. Godt varmen kan tændes. Og som alle andre hernede, så tager man bare mere tøj og sidder med tæpper om aftenen, man fornægter jo at det er koldt.
Efter vores hyggelige påske stod den primært på hygge og afslapning, og Leo, Esben og Asger tog muligheden for at prøve at køre gokart mod hinanden inde i Sydney, det var faktisk en "gave" som Esben i sin tid havde fået. Vi valgte i første omgang en indendørs bane, men allerede nu har de store spurgt om vi ikke kunne prøve en udendørs bane. Og næste gang skal Vibeke og Laurits med.
En super oplevelse for drengene, og ja, Leo lod dem vinde :-)
Og ellers nyder vi tiden med at spille mini-golf hernede, vi har en super bane lige i nærheden af os. Og her plejer Leo IKKE at lade drengene vinde.
Laurits hjælper også til i køkkenet, specielt når det drejer sig om kager, han var pavestolt over sig bagværk.
Tirsdag den 25. april var det Anzac day, dagen hvor man mindes de faldne soldater, en fælles dag for Australien og New Zealand. Vi gamle valgte at stå lidt tidligt op og tage ud til Westhead, et utroligt smukt område i Ku-ring-gai Chase National Park, 20 km fra, hvor vi bor. Westhead Lookout er idag et fredfyldt og smukt område, men under anden verdenskrig var det faktisk brugt som et fort for at sikre sig mod fjendtlige nationer. Nu blev det aldrig relevant, da man "kun" oplevede bombninger omkring Darwin, udført af Japan. Området omkring Westhead lookout er meget kuperet, og naturen er godt bevaret.
Vibeke havde sagt ja til at give husly i 10 dage for nogle studerende fra Indonesien, de skulle gå på St. ives High School, hvor Esben og Asger går. I første omgang kun 1, men så blev det pludseligt til 2. Og kort inden vi skulle modtage dem var der nogle flere, som skolen manglede familier til, så vi endte med at få 4 studerende fra Indonesien. Og det var faktisk en utrolig god oplevelse at have dem boende, de var alle særdeles høflige og hjælpsomme, de nød alle at være sammen med vores drenge.
Drengene var hhv. 15 og 16 år, og de hed Iqro (16), Sofwan (15), Haidar (15), Mahdy (16). Med 4 extra drenge satte det en naturlig begrænsing for, hvor meget vi kunne køre rundt med dem, da vores bil kun har plads til 7, men selv herhjemme og i St. Ives var der nok at hygge med.
Der blev badet en del (selvom vandet iflg os var koldt), spillet bordtennis, hoppet trampolin og ellers bare hygget og snakket.
Drengene var også med oppe at se Asger spille rugby, og klubben, som jo hedder St Ives Rugby Football Club, gav vores Indonesiske studerende Sausage Sizzle og en rugby bold, da de aldrig havde prøvet nogen af delene. Super flot gestus, og det afspejler faktisk kulturen i den klub.
De studerende var alle muslimer, så derfor spiste vi ikke svinekød i disse dage, men ellers var formålet at give dem en indblik i vores kultur (ja, kald os bare australiere!), og specielt vores morgenmad og aftensmad, var anderledes end hvad de kendte til. Og ja, de spiste ufatteligt meget!
Traditionel dansk morgenmad med rundstykker og blødkogte æg. Vi har en speciel "æg-
Og aftensmaden den ene dag var hjemmelavede burgere, altid et kæmpe hit.
Søndagen, inden de studerende skulle videre tog vi op til St. Ives Wildflower Garden samme med Kelly og Dan og familien, de havde selv 3 studerende boende. Så vi var 17 ialt til klassisk Australian Barbie med sausage sizzle og hygge. Det var fantastisk at se, hvordan de alle hyggede og legede sammen med vores børn, både vores 3 drenge og Kelly og Dans 3 børn.
Og her lige et gruppefoto med vores familie.
Aftenen inden de skulle hjem til Indonesien fik vi alle nogle dejlige gaver af drengene, og afskeden med dem var faktisk hård, både for dem og vores egne drenge, da de alle virkelig har haft en dejlig tid sammen.
Vi var også inviteret til udstilling af vores nabo til at se hendes malerier, udstillingen blev holdt nede i Balmain Watch House - et spændende hus med masser af historie - og foruden Nina, indeholdt udstillingen også kunst fra tre af Ninas venner.
Den 21. maj var Asger og Leo inde i Sydney på Allianz Stadium for at se deres første professionelle Rygby Union kamp, en kamp mellem Waratahs (Sydney) og Rebels (Melbourne). Asger havde fået nogle billetter til kampen i sin klub, da en af Waratahs spillere var oppe i klubben for at træne med de unge og give lidt tips videre - en super oplevelse for drengene.
Waratahs vandt kampen, men allerede efter 1 minut blev anføreren fra Rebel taklet så hårdt, at han måtte bæres ud af banen af frygt for hoved/nakkeskade. Hvad er det lige for en sport Asger går til her? Velkommen til Rubgy.
Vi var afsted med Asgers rigtig gode ven, Rhys, Rhys' bror Harri og deres far, en dejlig oplevelse.
Det var så lidt nyt herfra, håber I alle har det godt.
