torsdag den 30. april 2015

30/4: Så kom alle vores ting herned

Så er april måned allerede gået, og vi har boet i Sydney i mere end 3 måneder nu, sikke tiden flyver.
Den første uge var lige op til påske, desværre ikke så lang en påske som i Danmark, da man ikke har skærtorsdag hernede. Dagen inden påskeferien vandt Esben også en præmie i skolen, og det var for den 3. bedste art præsentation. Esben var også på tur til Operaen i Sydney med sin klasse, og de skulle se et teaterstykke. Men vi må formode at det må have været en kedelig forestilling, da han faldt i søvn 2 gange under forestillingen, så det er ikke til teater vi skal invitere ham i operaen.
Esben fik lavet sit første køb på det der svarer til den blå avis hernede, det hedder Gumtree, og købet blev en SONY Playstation 3. Han solgte sin egen til Asger sidste år, men kunne ganske åbenbart ikke undvære en, og heldigvis fik han købt den meget billigt. Han fik selv arrangeret selve handlen og afhentningen efter skole i en anden by, det var flot gået.

Asger var inden påske også på tur med skolen, dog kun til Wildflower Garden, som kunne ligger 2 km fra vores hus. På turen fik de lært rigtig meget om naturen og dyrene, så mor og far har da fået lært lidt ved det også. Og nu vi ved hvor det er, så skal vi da også derhen en dag.

Optus har været forbi for at ordne internet igen igen, men det kører simpelt hen så ringe. Der er ikke så meget at sige til det…………..vi er blevet gode til at vente i telefonkøer. Arrrggghhh.
Og endeligt kom gartnerne for at gøre haven færdig, ja, eller hvad man kalder dem. Gartnere er de i hvert fald ikke, de kan kun finde ud af at bruge en maskine og skære til, nix anders. De klippede fx alt ukrudt til rundt om det dejligste lime træ, tænk engang, så det gravede Vibeke lige frem. Og så kan de heller ikke klippe lige. Bortset fra det, så har de fået skåret rigtig meget til, så vi ikke skal gøre den del. Vi har selv været i haven for at klippe til og fjerne ukrudt, stille og roligt skal haven nok blive fin. I hvert fald bedre end før.

Vores container kom endelig, lige op til påsken og børnenes ferie i 18 dage. Alle vores ting var kommet forbi myndighederne, og det var næsten som jul igen at få sine ting. Ikke mindst for børnene, nøj de nød det, og hvor blev de glade for at få skik på deres værelser. Vi kan godt forstå når andre siger, at børn ikke føler sig rigtig hjemme før de har fået deres ting, ikke mindst Asger og Laurits er på en eller anden måde blevet meget mere afklaret med at bo hernede. Det skal også siges, at vi som forældre også nyder at have fået vores ting, det gør det meget nemmere at få en hverdag til at køre. Og hvor er det dejligt at få sin seng, dyner, puder, køkkenudstyr og alt andet ind i huset. Drengene savnede også deres dyner og hovedpuder. Det var nu lidt tømt i huset inden vi fik tingene.



Hele påsken gik med at få tingene på plads, men på den gode måde, så det var en dejlig påske. Og Laurits nød at få sin plads i sofaen igen.

Vi blev i påske inviteret over til naboen til kaffe og kage. Der bor en mor på 85, Beverly, og en datter på 50, Nina, og der er ingen børn i familien. Sønnen med kone og en ven var der også, men det var også lidt tydeligt at se, at Bev og Nina nød at få liv i huset med drengene.
De har en Golden Retriver, som elsker at lege med børnene, og mange dage bliver brugt på gåture med hunden. Og påskeharen var da også forbi hernede.
Og drengene skulle da også have påskeæg af naboen.

I ferien havde Laurits har fået en lege aftale, og der kom flere til senere. Det er dejligt at se, han vokser hernede og får nye venner. En af mødrene spurgte sin dreng om de snakkede sammen, og svaret var, at ”Ja, Laurits snakker bare”. Og det gør han, sådan lidt blandet engelsk og dansk, men han har efterhånden et fint ordforråd og rigtig pæn udtale.

Asger blev kort efter påske færdig med sit LEGO operahus, som han købte for sine fødselsdagspenge hernede. 2.989 LEGO dele. Det tog lidt tid, men resultatet er flot, og Asger er stolt af det.

Selvom drengene synes det var lidt en straf, så tog vi en længere gåtur en dejlig søndag i børnenes ferie. På vejen hjem mødte vi en af Asgers venner (Nick) fra skolen og hans far. Vi sad og snakkede lidt med dem, og så kom der lige en svoger til os som var alternativ behandler i Melbourne, og han var også akupunktør. Vibeke og ham faldt i snak, og hun fik en rigtig god kontakt her, så hun kan komme i gang med klinikken. Han havde mange små gode tips, og han ville gerne hjælpe med at arrangere nogle kontakter for hende. Generelt er folk utrolig hjælpsomme hernede.

Vi kan ikke undgå at blive klippet hernede, eller dvs. Leo får den billige klip derhjemme, og Vibeke har ikke fundet et sted endnu. Drengene er blevet klippet nogle gange, det er klippet billigt, men der bruges ikke saks her, de er ikke glade for dem. Alt gøres faktisk med maskine. Så man kan forstå at Vibeke venter på at finde den rigtige frisør.

Og vi fik godkendt nogle reparationer i huset. Alle dem vi har talt med er forundret over alt det vi får godkendt. Vi har netop fået installeret en ny opvaskemaskine, ikke en Miele, men den er ny og vasker rent og lækker ikke vand. Derudover har vi fået monteret nye LED spots i hele huset, så de alle nu er lovlige, og de giver et godt lys. Tidligere var der 50W halogen spots hele vejen rundt. Stille og roligt bliver huset rigtig godt.

Der har været mange weekender som har stået på praktiske gøremål, men forleden lørdag valgte vi at tage en dag til Sydney, nærmere bestemt hygge i Darling Harbour, hvor vi boede da vi var hernede i 2013. Vi havde et fantastisk vejr, og en rigtig dejlig dag som blandt andet bød på Maritim museum, seje street shows og China Town. Der var 27 graders varme her sidst på efteråret og  22 grader kl. 9 om aftenen. Vi tog afsted om formiddagen og var hjemme lidt i 10 om aftenen.



Der er dog også plads til lidt hyggetid med drengene, og vi får spillet lidt. Men det er nu ikke drengenes stærkeste side, der er jo kun én vinder i de fleste spil. Ha ha, vi morer os over det.

Leo blev færdig med de første opgaver hos den største supermarkedskæde hernede, Woolworths, og en del nye er kommet til. Faktisk så kollegaer også er kommet til kunden. Dejligt med noget godt at lave, men Leo har måttet erkende, at det tager sin tid at få opbygget et godt renomme hernede. Men mon ikke det kommer stille og roligt? Opgaverne hernede er ellers meget lig det, han var vant til i Danmark.

Laurits er også begyndt at synes det er sjovt at lave mad, så han har lavet sine første muffins sammen med sin mor, super stolt dreng her.
Søndag den 19. tog vi alle en tur i Hornsby centeret, et kæmpe center, som ligger 7,5 km fra os. Så det er tæt på, men hernede er alt i en anden by langt væk, men det er nok sådan man tænker i storbyer. Centeret har alt, inklusiv en kæmpe bio og spiller haller, så ingen problem med at få tiden til at gå for drengene. Dog ville de gerne lige have 20$ til spillehallerne, hvilket ikke blev i første omgang, men heldigvis skulle vi derop igen ugen efter, og de er gode til at tage Laurits med i legen, når han nu ikke er høj nok.

Laurits fik noget modellervoks, men det var åbenbart noget alle drengene gerne ville hygge med, da vi kom hjem. Det bliver man ikke for gammel til åbenbart.

Og så er vores possums i hygge tid, og det fik man da et billede af. Men Asger blev fornærmet over at mor tog billeder af dyr der kn….. og at hun burde respektive andres privatliv. Han mente det ville være som at tage billeder af sin mor og far, og det ville vi jo heller ikke have……ak ja, hvad det ikke ender med. Men der er da liv i haven.

Vores første rigtig efterårsdag kom forleden, ja, hel uge faktisk, efter nogle dejlige varme dage. 17 grader og regn, regn regn. Masser af regn. Og så forstår man hvorfor deres kantsten og vejriste er SÅ store. Der kommer op til 50% mere vand i løbet af året ift i Danmark, men der er dog flere solskinsdage. Men når det regner, så kommer der meget vand. Vi fik over 20cm om dagen, ja hernede regnes ikke i mm,  mange dage i træk, og 5 personer mistede livet ved den værste storm og regn i 150 år. En del huse blev revet væk og mange steder væltede træer ned i huse, på vejene og på biler. Og vi kunne konstatere at huset ikke er helt tæt.

Nogle ganske kaotiske dage at opleve, og børnene begyndte her at tage bussen i skolen om morgenen for dog at gå hjem om eftermiddagen. Der er 2,5 km til skole.

I denne uge tog Asger og Laurits selv afsted med bussen, mod belønning til dem hvis de gør det godt, og det gør de bare så godt, at de andre forældre på skolen beundrer det. Hernede går mødre stadig i skole med børn der er 15 år, eller kører dem i hvert fald til skole, hvis der er mere end 500 meter til skolen. Forældre hernede er ekstremt pylrede, det nærmer sig det paranoide og ekstreme. Når vi siger, at Esben og Asger cyklede 8km hjem fra skole hver dag via landevej, over en motorvej og krydse flere rundkørsler, så kan de slet ikke forstå at man tør gøre sådan noget.

I weekenden 24-26 har drengene haft legeaftaler, med Eli og Jackson, og det endte med at forældrene, Kelly og Dan, kom og spisteaftensmad og hyggede til hen omkring midnat. Rigtig hyggelig dag med leg, madlavning og god mad.



Søndag skulle vi hen til Oscar fra Laurits klasse til kaffe, og selvfølgelig skulle drengene lege. Asger og Laurits har virkelig fået sig nogle gode venner hernede og de leger meget sammen.
Esben bruger tiden med sine venner inde i byen, da de alle kommer mange forskellige steder fra, og derfor synes det er nemmest det foregår i byen hvor deres skole ligger. Han har der fået 3 gode kammerater han hænger ud med.

Den 27. april var faktisk en ret vigtig dag i vores liv, denne dag for præcis 25 år siden blev vi kærester, tænk det er gået 25 år siden. Den gang hvor Leos mor syntes at Vibeke spiste lige så lidt som en lille fugl og hvor Leo blev præsenteret for Vibekes familie for første gang. Og 25 år senere sidder vi i Sydney, og ser frem til at nyde de næste 25 år sammen. Tak for samværet med alle Jer der indtil nu har været en del af vores liv. Og tjek lige dette smukke par anno 1998, og de ligner sig selv den dag idag.

Den 29. april fik vi besøg af Vibekes gamle skolevenindes storesøster Annegrethe og hendes mand Poul. De var på besøg hos venner i Sydney og ville lige kigge forbi os. De bor i Townsville, mellem Brisbane og Cairns, til daglig. Rigtig hyggeligt at vi lige kunne få en "synnejysk" sludder.

Den 30. april er en dag som ikke vil blive glemt, det var nemlig den dag, hvor vi fik at vide, at Leos søsters operation var gået godt og at biopsierne ikke viste nogen spor efter kræft. Det var rigtig hårdt at være så langt væk, når man nu bare allermest havde lyst at være sammen, støtte og give krammer. Men det var vigtigt for os at være informeret hele vejen igennem. Masser af knus og kram til dig Tina fra os alle sammen.

I dag 1. maj har vi også fået hilst på ejeren af husets søn og "bedstemor", de skulle se på vores vinduer som det regner ind af. Man må sige tingene går lidt hurtigere når man handler direkte med ejer end gennem agent, så i morgen kommer der en tømrer og tjekker op på det.

Og den 1. maj er det Leos nieces konfirmation, en dag vi rigtig gerne ville være med til, men omstændighederne gjorde det ikke muligt. Stort tillykke Signe, og dejligt at vi kunne ”deltage” over Skype, og dejligt at se Jer alle sammen igen. I må have knus og kram til gode.

Hav det rigtig godt derhjemme, vi håber snart sommeren rigtig kommer til jer.