Over de sidste 3 år havde vi fået købt en del til, så Vibeke begyndte at sætte mange af vores ting til salgs, specielt naturligvis de ting, som vi ikke ønskede at bruge mere.
Og det gik i starten temmeligt hurtigt med at få tingene solgt, trampolin, cykler, senge, sofaer, borde, stole, køkkenmaskiner mm, og der blev hurtigt sådan halv tomt i huset.
Denne process var nok temmelig vigtig i sig selv, da man herved indstillede sig på, at man snart skulle videre, og det kunne mærkes på børnene og os selv. Noget i os ville jo gerne blive hernede, livsstilen forholdende, vejret - og ikke mindst vennerne - vil jo blive savnet utrolig meget, men der var jo også mange ting, der trak os hjem. Og processen med at komme af med tingene og endeligt at få skibet tingene hjem og have et næsten helt tomt hus, var nok vigtig for os alle sammen.
Vi lærte også Bjørn og Ulla at kende i denne proces, det er danske kunstnere, som laver smukke malerier og de bor i byen Glenorie, ca. 20 km vest for St. Ives. De købte lidt hos os, og vi nåede også at købe et par malerier inden containeren hentede vores ting.
Og et tomt hus giver god plads til at lege 😊
Onsdag den 3. januar tog vi til Sydney med børnene, først tog vi toget ned til Milsons Point lige nord for Sydney Harbour Bridge, og derefter gik vi over Sydney Harbour Bridge, hvilket faktisk var en utrolig flot tur at gå.
På den modsatte side af broen kunne vi komme op i den ene pylon, hvorfra man havde et virkelig flot view over Sydney, og i pylonen var der mange historier omkring bygningen af broen, som startede i 1924 og sluttede i 1932. Faktisk var dette byggeri med til at holde landet kørende under den store depression fra 1928. Broen er verdens højest stål-bue bro, og istedet for svejsninger er alle samlinger lavet med nitter, 6 millioner styk faktisk, hvor de største vejede 3,5kg og var næsten 40 cm lange. Den er 1149 meter langt, 134 høj og har 8 spor. Fantastisk at sådan et byggeri kan blive ved med at holde til den trafik der er kommet til! Og broen giver sig op til 18cm i løbet af året pga varmen hernede.
Turen over broen her blev valgt istedet for den rigtige Bridge Climb, da Bridge Climb for os alle 5 ville koste op mod $1300, hvilket vi syntes var i overkanten, og som vi så må gøre, når vi kommer herned igen.
Efter bro-turen tog vi ind til Pancake On The Rocks, en cafe/restaurant med speciale i pandekager, og det lader til at vi kommer der en gang om året. Som altid fantastiske pandekager.
Derefter gik turen via Barangaroo Reserve området ned til Darling Harbour, en rigtig flot gåtur, og på Darling Harbour stod den på is. Laurits havde vundet nogle gavekort til is, 2 styk hos Mövenpick og 2 styk hos (danske) Andersens Ice Cream.
Vi gik efterfølgende op til Townhall for at tage toget til Chatswood, hvor vi skulle have Malaysisk aftensmad på "mamak", en restaurant vi ynder at komme på, god mad til billige priser, lige vores stil. Slutteligt tog vi hjem efter en god lang dag med ca. 10km gående rundt, så lidt brugte blev vi allesammen.
Lørdag den 6. januar stod den på bio i Chatswood, filmen Jumanji ville vi alle gerne se (og den var ret underholdende), og Hoyts i Chatswood har de bedste bio-stole hernede, ihvertfald nogle som Vibeke kan holde ud, og man sidder fantastisk i stolene. Der er altså sket lidt siden man så Olsen Banden i Aabenraa biograf i 1981.
Søndag den 7. januar, dagen før Leo skulle starte på arbejde, og drengene med dansk undervisning herhjemme, kom der en hedebølge skyllende ind over Sydney området, vi målte op til 44 grader, hvilke selv vi syntes var lidt i overkanten. Men godt der er pool, som "kun" var godt 29 grader varm, men trods alt køligere. Men det viste sig at være den varmeste dag omkring Sydney, da man i Penrith, en by som ligger i den vestlige dele - og hvor der som regel er varmere, da det er indenlands og modsat retning af vandet - kom op på hele 47,3 grader, varmeste målte temperatur siden 1939.
http://www.news.com.au/national/australia-sizzles-as-east-coast-temperatures-hit-up-to-45c/news-story/4c2c2098f54cd9ac5bc57e83ded657c9
Ellers blev januar også måneden, hvor Vibeke begyndte med danske lektier til drengene, så de kunne få nogle basale færdigheder på plads igen, og ikke mindst hjælpe Laurits med det danske. Vi talte, og taler, jo allesammen dansk, men efterhånden var der flere ord, som var nemmere for os på engelsk. Det kunne nok ikke undgås efter 3 år hernede.
Den 19. januar mødte vi Vibekes gamle lærer fra Vejstrup Ungdomsskole, Henrik Hanghøj og hans kone Inge, og vi tilbragte nogle dejlige timer i Sydney omkring Darling Harbour, og havde mange gode samtaler.
Vi valgte at fejre Australia Day hernede sammen med Kelly og Dan og familien, og vi valgte at holde den nede i byen Wollongong, hvor Kelly er opvokset. Wollongong er en by ca. 80 km syd for Sydney, en mere traditionel industri/havneby med ca. 300.000 indbyggere, så dog stadig en by af pæn størrelse. Vi kørte derned fredag den 26. januar, som er Australia Day, og dagen gik med hygge i den nordlige bydel, hvor vi havde bestilt et hotelværelse. Det var på hotellet Novotel, hvor Kellys søster synger med jævne mellemrum, og denne aften sang hun også. Dagen gik med hygge rundt i byen, gå rundt i den hyggelige park, Stuart Park, og langs med stranden, og børnene fik mulighed for at bade lidt på hotellet.
Og aftenen stod på ren hygge og dejlig sang fra Kelly's søster Jackie. Efterfølgende hyggede vi os med Jackie og hendes mand Andrew og fik set Australia Day fyrværkeri ved havnen her i Wollongong.
Lørdagen startede med dejlig morgenmad, hvorefter vi kørte til Wollongong Head Lighthouse, og derfra videre til det smukke område ved Shellharbour, og videre til Bass Point, mere specifikt Bushrangers Bay. Bushrangers Bay er et smukt område, med det klareste vad, og hvor mange vælger at dykke og snorkle, da vandet er så klart at bunden fremstår smuk og farverig, og alle fiskene svømmer rundt. Stranden er en stenstrand, så ikke noget solbadning her :-) Vibeke og Kelly blev tilbage, men alle os andre svømmede godt langt ud og hen til en grotteagtig åbning, hvor man lige kunne slappe af.
Vandet var sådan halv koldt - altså ikke Danmark koldt! - men vi holdt os da i gang, og havde hygge tid på vandet. Efter badningen fik vi frokost inde ved Shellharbour, hvorefter vi besøgte Kellys forældre samt Jackie og Andrew. Vi tilbragte en hyggelig eftermiddag, inden vi drog nordpå igen, for at afslutte nogle dejlige dage på det fantastiske pizzaria, som vi har i Naremburn.
Skolen startede igen ugen efter, så så var vores hverdag i gang igen, drengene havde brug for at komme i gang med skolen igen :-) Og om onsdagen fik vi også solgt vores Mercedes, så vi resten af tiden skulle køre rundt i en mindre lejebil. Mercer'en havde vi i 3 år, og nåede at køre omkring 60.000 km, til trods for, at der ikke er langt på arbejde.
Efter at have talt med 5 flyttefirmaer og efter at havde læst alle de små klausuler og begrænsninger i forsikringer, endte vi med at vælge firmaet Palmers Relocations. Flyttefirmaet kom med containeren og 4 flyttefolk mandag den 5. februar og pakkede vores hus ned, så vi bagefter kun havde de basale ting tilbage. Det er lidt underligt at have så meget plads og sove på luftmadrasser igen, men drengene nød at tilbringe den mere intime tid sammen. Til trods for det tomme hus, så havde vi da stadig poolen, og vejret hernede er jo dejligt, mellem 25 og 35 grader, med andre ord, der var godt gang i poolen.
Laurits havde fødselsdag den 10. februar, og hans største ønske var at spise på hans favorit restaurant, den malaysiske restaurant Mamak i Chatswood, og dagen blev fejret og hygget med Steinhauers, Tanners og Hermanns, 19 personer i alt. After aftensmaden kom den klassiske store danske kagemand frem, så vi havde købt hos den danske bager i Wahronga, og nøj den var god.
Og der var INGEN rester til over, det viste sig at Aussies også var ret vilde med kagen :-)
Morgenen startede ellers med danske rundstykker og Laurits fik lige en AppleTV og en Google Home Mini, lidt nørdet, men lige hvad Laurits ønskede sig......og hvad vi kunne have i vores kufferter.
Laurits fik en biograftur af Jackson og Valdemar, og disse gaver blev "indløst" den 17. februar, hvor Laurits var inde at se Jumanji med Jackson og familien, og den 18. februar var Laurits inde at se Ferdinand med Valdemar og Valdemars lillesøster Caroline. De tilbragte også tid i timezone og sluttede af på Hungry Jacks (det er hvad Burger King hedder hernede). En perfekt weekend ifølge Laurits.
Esben blev afsluttet af knæ-specialisten den 13. februar, og i samme uge blev han færdig med fysioterapi. Det går rigtig godt med hans knæ, men i år står den på genoptræning, så pt. går han til træning 2 gange om ugen, og det skal han fortsætte med. Men det er dejligt, at operationen var vellykket.
Og Esben skulle også have nye sko inden han skulle på lejrtur med konfirmationsklassen ved Mount Victoria i Blue Mountains, og til turen skulle der investeres i nye sko. Men her kom vi i problemer, da knægten har størrelse 15, svarende til 49,5/50, og dem findes der ikke mange af i Sydney. Og vi fandt ud af, at flere byer kun har asiatiske størrelser, så det endte med at Vibeke måtte ringe rundt til alle sko-butikker for at finde nogen, der havde sko i Esben-størrelse :-) Og vi fandt en, endelig, efter 14 dages søgning!
Esben skulle afsted på tur fredag den 23. februar, og klassen havde en fantastisk tur i Mt. Victoria med masser af gode oplevelser.
Det var 3 drenge som delte et 4 mands værelse, og der var 8 piger skulle dele et 8 mands værelse, så drengene blev vist lidt forkælet. Ud over forskellige vandreture og aktiviteter med at lave film om korsfæstelsen, så syntes Esben at det bedste var den gode tid til at hygge med klassen.
Asger valgte på sin fødselsdag at spise på hans favorit restaurant, Bo Vine (hvor han arbejdede til vi skulle hjem), og som gave fik Asger en billet til Ed Sheeran koncert i Sydney, sidste del af sin Surface bærbare, en Google Home Mini, penge fra familien Hermanns og en is-skøjtetur af Genna.
Ja, der er en fin skøjtebane 10km fra, hvor vi bor, og den er åben året rundt. En særdeles gaverig og super dag.
Den 28. februar, en af de dage, hvor vinteren kom over Danmark, havde vi en temperaturforskel på 46 grader mellem Sydney og Kolding, uha, det glæder vi os IKKE til!
Den 1. marts fik vi købt konfirmationstøj til Esben, og vi fandt en super fint sæt, som han glæder sig til at have på. Og ja, der blev også købt en jakke, da vi nok kunne forvente en særdeles kold velkomst til Danmark – ja, hernede har drengene ikke haft behov for hverken lange bukser eller jakker i 3 år, så det bliver noget af en omvæltning.
Leo havde fødselsdag mandag den 12, marts, og det blev fejret på Japanese Teppanyaki Restaurant i Gordon sammen med familien Hermanns, det var første gang vi prøvede Teppanyaki, hvilket var en meget anderledes og interessant oplevelse – ja, maden blev kastet til os og i vores mund! Maden smagte dejligt, og det var bestemt noget, som kan anbefales at prøve.
Vi flyttede ud af huset onsdag den 14. marts, og alle de ting vi havde, som der ikke var plads til i containeren, formåede Vibeke at sælge inden da, de sidste ting blev afhentet den 13. marts om aftenen. Vibeke lagde et kæmpe arbejde i hele flytningen, og ved at sælge vores ting, fik vi faktisk en god sjat penge ud af det uden at skulle give det væk. Og alle hjalp til med at gøre huset klar til aflevering.
Vi flyttede over til vores Nabo, Nina, og boede der, indtil vi skulle afsted på cruise den 19. marts. Nina var så sød at tilbyde os husly nogle dage, mod at Vibeke sørgede for mad, og vi tænker, at det var en stor omvæltning for Nina at have os 5 boende, når hun er vant til at bo alene. Men dagene gik hurtigt, og der var også plads til god hyggetid.
Den 14. marts var også drengenes sidste skoledag, så det var en lidt vemodig dag, der udover et farvel til vores dejlige hjem de sidste 3 år også var et farvel til skolen for drengene. Og vi kunne se og høre på eleverne og lærerne, at vores drenge var meget vellidte på deres respektive skoler. Laurits havde en speciel dag, hvor alle elever skulle fortælle, hvad de ville savne når Laurits ikke var i klassen mere, og der kom flere gode og sjove udtryk. Jackson, Laurits’ bedste ven, sagde meget smukt, at ”Klassen aldrig vil være den samme uden Laurits”.
Og der er ingen tvivl om, at Laurits vil komme til at savne sin bedste ven hernede.
Den 14. marts var en meget travl dag, og da Leo skulle sørge for at afslutte sine opgaver inden fredag, så stod den også på arbejde fra onsdag aften kl. 22:30 til kl. 3 torsdag morgen, idet der skulle implementeres nogle nye ting hos en kunde. Og da det er en supermarkedskæde, så må man kun lave ændringer på systemer, når butikkerne er lukkede.
Torsdag den 15. marts stod den på Ed Sheeran koncert på ANZ Stadium i Sydney (det olympiske stadion), sammen med familien Steinhauer og Nina.
Og 75.000 yderligere gæster. Sangerinden Missy Higgings var opvarmning til Ed Sheeran, og hun gjorde det virkelig godt
Men det var en super fed oplevelse at se Ed Sheeran, som selv stod for det hele – der var ingen band med ham. Desværre fik Asger det skidt i løbet af aftenen, men han fik en god oplevelse. Hjemturen blev en oplevelse i utrolig god logistik. Vi havde taget bussen ind, og skulle også hjem med en, og der gik kun omkring en time fra koncerten sluttede kl. 22:35 til vi var hjemme, det var et eksempel på effektiv styring.
Lørdag aften fik vi en farvel-aftensmad hos familien Hermanns i Wahronga, hvilket som altid var utrolig hyggeligt.
Søndag skulle Leo lige aflevere vores lejebil i lufthavnen om morgenen, og kl. 11 havde Vibeke lavet lækker brunch til os alle, inklusive Nina og hendes bror Tim.
Søndag aften var vi til farvel-aftensmad på Bo Vine med Nina, hvor vi havde en dejlig aften med – som altid – lækker mad, og gode hyggelige samtaler.
God tur til DK, glæder mig til at se jer igen :-)
SvarSlet