29/1 Besøge venner i Australien - og endelig refleksion

Her kommer en lille opdatering som afslutning på vores australske oplevelser.

Vi har fået for opholdstilladelse forlænget til 2026, selvom det hedder Permanent Resident Visa, så gælder den kun i 5 år, og man kan kun få sin Permanent Resident Visa forlænget 1 gang med mindre man bor i landet.

Vi besluttede os for at holde en ferie i Australien her fra december 2022 til januar 2023, både for at besøge vores nærmeste venner, opleve Western Australia (hvor vi ikke har været), og så ikke mindst for at stikke en finger i jorden, om vi har gjort det rigtige valg med at flytte hjem til Danmark igen efter vores mere end 3 fantastiske år hernede.

Turen til Australien med ferie som formål var lidt anderledes, da vi primært ikke skulle ned for at opleve noget specielt, vi havde jo allerede oplevet det fleste af de ting vi gerne ville opleve med undtagelse af turen til West Australia. Med andre ord, når vi de første mange dage var sammen med vores venner var det primære formål bare at være sammen og hygge sig.

Vi forlod kulden i Danmark, hvor der var ned til  12 graders frost.

Turen herned var timingsmæssigt rigtig god for at undgå jetlag. Vi tog afsted fra Danmark til Doha kl. ca. 9 fredag og landede 6 timer senere i Doha, hvor vi havde 4 timers ventetid. Herefter skulle vi flyve 14 timer til Sydney, og vi landede lørdag kl. ca. 20 i Sydney. Vi fik alle sovet nogle timer på flyet, så da vi ankom var vi igen lidt trætte og klar til ”tidlig” seng.

Vi startede med at bo hos vores venner, som stadig bor i St. Ives, hvor vi boede alle årene. Vi ankom sent om aftenen lørdag den 17. december. Fedt at se dem igen, og det var som om tiden ikke var gået. Duften og lydene som vi huskede fra St. Ives var der stadig og ganske umiskendelig, en dejlig påmindelse om vores tid hernede. Efter en god nats søvn var vi forbavsende friske om søndagen, og ingen af os oplevede jetlag som sådan.

Søndagen gik med at slappe af, købe noget sommertøj og andet i Warringah shoppingcenter, her har vi faktisk aldrig været; det er et shopping center, som er udendørs men overdækket. Meget hyggeligt. Vi skulle da også lige forbi en alkoholbutik, som jo i Australien stadig er egne butikker. Og vi tog den som havde en Drive Through……jep, man læste rigtigt 😊

Mandagen gik med nogle hyggelige gåture, bl.a. til fyrtårnet i Palm Beach, et utrolig smukt område. Vibeke formåede desværre at falde uheldigt, så hun slog sin hånd ganske meget (brækkede hånden, men så fik også hun prøvet skadestuen i AU). Om aftenen havde vi en traditionel aussie bbq med deres familie og venner.

Om tirsdagen spiste vi aftensmad med vores gamle nabo i Kipplings Garrage i Turramurra, og Ninas bror og svigerinde deltog også. Igen gik snakken bare som for 5 år siden. Vi besøgte også lige Nina og hendes nye hund, og Esben og Laurits fik købt nogle malerier af Nina.

Onsdag formiddag tog vi til Sydney sammen med Gila, David, Genna og Oscar, for at spise på Pancake On The Rocks, det er bare en must do, når man er i Sydney. 

Vi gik over Sydney Harbour bridge og efter maden gik vi gennem byen og ned til Darling Harbour, hvor man er i gang med at total renovere shopping centeret. 

Dette er bestemt et af vores favorit steder i Sydney. Onsdag aften spiste vi aftensmad med vores anden nabo, Pratiba og Guru fra Indien, og de havde Pratibas forældre på besøg. Endnu en mega hyggelig aften i venners nærvær.

Torsdag middag mødte Leo, sammen med Vibeke, en gammel kollega fra Woolworths, på Woolworths HQ faktisk, hyggeligt at se stedet, hvor jeg har arbejdet i flere år, og fedt at møde min gamle kollega igen.

Til aften valgte vi at invitere vores værter på Mamak, det er en Malaysisk restaurant i Chatswood, og dette er et af vores favorit steder at spise. Intet var nyt her, og vi havde en mega hyggelig aften.

Vejret de første dage var kun godt 20 grader, og det har været en af de koldeste december måneder i mands minde. Det havde vi ikke lige regnet med, men det blev dog varmere.

Fredag morgen tog vi afsked med vores venner og vi drog sydover mod Wollongong, til vores andet meget nære vennepar. På vejen derned stoppede vi i Preston for at mødes med en anden tidligere kollega fra Woolworths, og vi fik en kop kaffe, samt fried donut fries med chokolade sovs. Mega usundt, men nøj det smagte godt. Snakken med min tidligere kollega gik hurtigt, som havde vi været sammen i går.

Vi ankom til vores venner Kelly og Dan i Wollongong ud på eftermiddagen, og hvor var gensynet med dem og deres børn igen bare vidunderligt. Deres ældste søn Eli er på alder med vores de store drenge og den yngste Jackson er på alder med vores den yngste, og de var alle bedste venner, mens vi boede hernede.

Vi voksne var ude at spise om aftenen på restaurant Babyface i Wollongong, mens børnene hyggede sig andet steds byen, hvor de blandt andet spillede mini golf. Og Esben fik prøvet at køre i den forkerte side.

Den 24. december tog vi gamle på vinsmagninger på hhv. Two Figs og Crooked Winery i lokalområdet og begge havde dejlige vine til smagning. 

Alle børnene fik deres lidt tidlige julegave, nemlig en tur til Jamberoo Action Park, et kæmpe stort vandland med vildt gode forlystelser. Med 28 grader var det vigtigt med godt af solcreme på, og alle børnene havde en super fin dag uden at blive forbrændte. Aftenen stod på pool og ren hygge, som man jo gør den 24. december.

Den 25. december blev der pakket gaver ud, der var også et par enkelte til os fremmede, og det var så dejligt. Efterfølgende spiste vi en rigtig lækker julemiddag medøsters, kæmperejer, hummer og skinke samt steaks og alt hvad der dertil hører. Resten af dagen gik med hygge og badning i poolen, og det var faktisk en hyggelig måde at fejre julen på. Selvom det var 30. grader.

26. og 27. december var afslapningsdage, hvor vi fik gået nogle ture og drengene var ude at shoppe på Boxing Day. Vi var selv ude at gå nogle ture og nede i Shell Cove fik vi en lækker frokost. Det er vildt at se, så meget der bliver bygget i området, og det er tydeligt at se, at folk nu gerne vil bo op til 1 time fra fx Sydney for så at have råd til et hus. Det fortalte Tony også om, samme tendens er i Melbourne, hvor der idag efterspørges grunde op til en time fra de større byer, da mange jo kun er på kontoret nogle dage om ugen og ikke hver dag mere. Og husene skal ikke nødvendigvis have pool som tidligere, men der skal være gode faciliteter mht. hjemmearbejde.

Den 26. december er dagen, hvor der spilles cricket, en såkaldt Test match som løber over 5 dage, og denne gang mellem Australien og Sydafrika. Og endelig har vi forstået reglerne (efter at have set en del timer og spurgte mange dumme spørgsmål), men det bliver nok aldrig noget vi helt forstår, he he.

Vejret var alle dage dejligt og omkring den 25-30 grader, rigtig fint for os skandinaverne…….

Den 28. gik turen så videre til Box Hill i Melbourne efter en varm afsked med dem alle 5. 

Hvilken fornøjelse at være sammen med dem igen, og hvilken ære, at de inviterede os til at fejre jul med dem med deres traditioner. Turen til Melbourne tog ca. 10 timer inklusiv pauser; det er en tur vi har kørt flere gange, så vi vidste hvad der ventede os. Men det er alligevel en lang tur. Vi ankom til vores venner Maria og Tony i Melbourne omkring kl. 21, og endnu en gang en rigtig dejligt gensyn. Maria og Tony var faktisk i Danmark i 2019 for at deltage i Asgers konfirmation. Deres søn Nick og Asger har stadig et utroligt tæt forhold. Der ventede os masser af kram, og lidt godt til ganen, både mad og drikke. Selvom vi dog havde spist noget på vejen til Melbourne.

Den 29. tog vi med Maria og Tony og alle børnene ud til deres grund i Dromana, hvor de vil starte med at bygge et hus som skal bruges som ferie bolig i løbet af 2023. Derefter kørte vi forbi forskellige vinsteder inden vi valgte at spise en sen frokost på Portsea Hotel helt ude på spidsen af halvøen. Et utroligt smukt sted, godt en time fra Melbourne.

Den 30. tog Vibeke, Esben og Leo til Melbourne for at vandre lidt rundt i centrum, men Asger var ved stranden med Nick og Laurits var ude at handle med Tony. 

Melbourne er en fin by med rigtig mange forskellige kulturer og spænende butikker. Crown Melbourne midt i byen er et sjovt sted, hvor der udover hotel og casino er mange af de dyre butikker. Det var ikke der vi lagde vores penge, he he. Vi fik tog prøvet at køre med de berømte Trams i Melbourne, tja, udover at man har nogle ret underlige regler for bilister når man skal dreje til højre, så er det jo bare en sporvogn. 

På vejen hjem stoppede vi lige og kiggede lidt på biler hos en forhandler som havde Ferrari, McLaren, Aston Martin, Lamborghini og flere andre. Smukke biler……..

Til aften var vi voksne ude at spise på en meget hyggelig restaurant ned i midtbyen, Grill Americano, hvor vi fik noget rigtig lækker mad og gode drinks. Uheldet var dog ude for Maria, da et bånd på hendes sko gik istykker, men de havde naturligvis lim til den slags uheld på en god restaurant 😊

Den 31. gik med forberedelse til nytår, og Maria havde arrangeret et super fest med familie og venner for at fejre nytår. Det var vi meget beæret over at være med til, og det var en rigtig dejlig fest med lækker mad, rigeligt med drikkevarer og masse af snak og hygge. Sengen kaldte på os kl. 3, så det blev noget sent for os gamle.

1. januar, en dag uden tømmermænd, besøgte vi Tonys søster og mand, Kara og Edwin, som bor i den vestlige del af Melbourne. En dejlig stille eftermiddag blev tilbragt sammen med dem og deres drenge. Vi var alle godt trætte, så dagen foregik da også meget stille og rolig. Og uden skihop denne gang.

Efter nogle dejlige dage i Melbourne, hvor vejret var tørt og omring den 30 grader, tog vi afsked med vores dejlige venner den 2. januar og fik afleveret vores Hyundai Santa Fe bil i lufthavnen. Den bil blev vi godt nok aldrig venner med, gearskiftet var underligt og det var svært at styre varmen i bilen på de varme dage.

Vi fløj herefter til Perth, hvor vi havde bestilt en AirBNB lejlighed i Subiaco, en rigtig hyggelig bydel med hyggelige restauranter og cafeer og blot nogle kilometer fra centrum af Perth. En dejlig lejlighed med pool og aircondition, hvilket der var brug for, da vejret alle dagene var mellem 33 og 38 grader. Næsten i overkanten, men kun næsten.

Tirsdag gik vi de ca. 3 km ind til centrum af byen og gågaden, hvor vi fik købt lidt ekstra tøj og ellers kigget på butikker og fik en rigtig lækker iskaffe. Vi gik ned forbi Elisabeth Quay, hvor der er sket utroligt mange ting de senere år. Et hyggeligt område. Herefter gik vi stille og roligt hjem igen, og i 35 grader, var det en varm gåtur. 

Til aften spiste vi noget nem mad på Hello Harry The Burger i Subiaco, hvor drengene betalte for maden. Nice.

Onsdag gik vi igen til Perth centrum, da Esben havde lovet at købe is til os alle, og vi havde alle brug for at bevæge os lidt. Der blev igen kigget på butikker, og drengene fik nærstuderet Omega ure i detaljer i en fin forretning. Ekspedienterne var flinke, men de fik dog ikke solgt noget i denne omgang, men fristelsen var der hvis pengene var til det. Esben gav en is nede ved Elisabeth Quay på Gusto Gelato.

Herefter vi tog bussen til Kings Park, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Perth. Vi gik herefter videre gennem Kings Park på vejen tilbage til vores lejlighed, igen med temperatur omkring de 35 grader, så en kende varmt at gå. 

Specielt når UV indekset er på 13, men vi havde sikret os med solfaktor 50 solcreme. Om aftenen spiste vi aftensmad på Karens Diner, en restaurant opkaldt efter ”Karen” udtrykket, hvor man mødes med meget uhøflig betjening. Tja, en oplevelse, og maden var nu ganske udmærket. Men, vi syntes de kunne have været mere ubehøvlede………..

Torsdag kørte vi videre for at bo 3 dage i Margaret River, et meget kendt vinområde i Australien. På vejen derned stoppede vi ved Busselton for at gå ud på deres berømte ”jetty” eller landgangsbro, som er 1,8 km. lang. Den blev bygget i 1868 for at både kunne lægge til land, da det er meget lavvandet i området. 1,8 km ude var det kun 7 meter dybt. 10 km. ude var der 15 meter dybt. En smuk tur ud på vandet i 35 graders varme. Åben billedet for at se, hvor lang broen er.

Herefter stoppede vi ved Yallingup Beach for at se den smukke strand, inden vi kørte ned til vores  overnatning. AirBNB igen, denne gang i et hus, hvor konen og manden også boede i en tilstødende bygning/garage.

Det var første gang at vi skulle bo AirBNB, hvor ejerne også var der, så det skulle vi lige vænne os til. De levede lidt alternativt, og det kan så tolkes som man vil, men det er ikke som vi er vant til….. De havde 5 høns og 5 katte. Men værterne var meget venlige og huset var rent, og lå blot 1 km fra midtbyen. 

Pga varmen spiste vi bare lidt ost og tapas til aftensmad den første aften.

Fredag den 6. januar tog vi en tur ned til Hamelin Bay Beach, en strand, hvor rokkerne kommer helt ind til strandkanten for at ”snakke” og blive klappet. Ahh, det var godt nok en speciel oplevelse. Sejt at se det dyr SÅ tæt på! 

På vejen derned gik vi lidt rundt i skoven Boranup Forest, som er kendt for deres relativt høje træer. Der var en skovbrand her for nogle år siden, så mange af træerne var ved at ”komme” sig, men flere var stadig sorte i barken. En trist historie faktisk, da én person mistede livet. Personen var depressiv, og man tror at det var vedkommende, som havde startet branden.

Efter Hamelin Bay Beach tog vi ned til byen Augusta for at se deres strand og spise frokost på The Colour Patch. Her fik vi en lækker frokost med flot udsigt ud over bugten. 

På vejen hjem stoppede vi til noget vinsmagning hos et meget lille vinhus, Stella Bella, hvor vi smagte, og købte, et par af deres vine som er dyrket på deres marker.

Lørdag den 7. kørte vi til olivenhuset Olio Bello, for at smage nogle lækker olineolie med dukka. Herefter kørte vi til et andet vinhus, Gralyn Estate, som er kendte for deres fortified vine (dessert- og portvine), og her smagte vi virkelig nogle søde vine, som smagte fantastisk. Ja, vi måtte tage et par flasker med til Danmark herfra, så vores venner i Danmark kan smage det. Men måske smager det bedre i Australien, he he. Efter vinsmagningen kørte vi tilbage til byen Margaret River, hvor vi spiste frokost på Rio’s, som er en bar/restaurant, hvor vores mandlige vært er kok. Her smagte vi nogle lokale specialiteter, herunder ”shark-bites”, som er Antarktisk glathaj (Gummy shark) fanget lokalt, og mange andre små retter.

Om eftermiddagen kørte vi til en lokal strand, Redgate Beach, en super smuk strand, men ret store bølger og kraftige understrømninger. Efter vi kom hjem gik Leo, Esben og Laurits ca. 2,5km ned til en lokal bar for at prøve deres øl – Laurits fik en is-chokolade.

Både fredag og lørdag var kølige dage, og kun op til 23 grader, men det var nu lækkert til en afveksling. Vi kørte afsted søndag morgen mod Perth for at have en enkelt overnatning på et hotel, inden vi skulle flyve dagen efter. Hotellet var billigt……….og så siger vi ikke mere om det 😊

Søndag var endnu en varm dag med op til 35 grader, og vi havde aftalt med Esben gamle klasselærer, fra Kolding Friskole,at vi skulle mødes med hende og hendes mand nede ved The Bell Tower Elisabeth Quay. Vi fik en drink på en lokal cafe, men mange cafeer og butikker var lukkede, da det var søndag, det så vi da vi (igen) gik den fine (og varme) gåtur fra vores hotel ned til midtbyen.

Vi aftalte med Grete og hendes mand Flemming, at vi skulle spise sammen, og Vibeke - ja, hun spurgte jo bare en konkurrerende restaurant om til et godt spisested! - fik et tip, at 18 og øverste etage på Hilton hotellet Double Tree var en oplevelse værd, da man her fik en fantastisk udsigt 360 grader over byen Perth. 

Og det er rigtigt, hvilket fedt sted at se Perth fra og få noget lækkert mad. Det er anden gang vi møder Grete og Flemming i Australien, det er åbenbart nemmere end i Kolding.

Mandag den 9. januar tjekkede vi ud fra hotellet (det kalder de sig), og fløj med Jetstar til Denpasar på Bali, en flyvetur på knap 4 timer. Turen gik fint, og vi blev hentet af en chauffør, som skulle køre os til vores resort, hvor vi havde booket en 3-værelses lejlighed med egen pool. Det tog sin tid at komme igennem lufthavnen, skulle igennem visa, paskontrol og deklaration for os alle 5 om vi havde noget med. Men vi kom fint igennem og fik oplevet den varme og fugtighed, som Bali er kendetegnet for. Alle dagene skulle vi få omkring 32 grader om dagen og 24 grader om natten og fugtighed på 80-90%. Men vi var heldige, da det var regntid, og indtil vi ankom havde det regnet rigtig meget.

Første dag på Bali gik med at finde ud af, hvad vi skulle få tiden til at gå med, se lidt af byen, hvor vi bor, og ellers tage noget sol og slappe af. Vi bor i Denpasar i bydelen Seminyak på et resort som hedder Desamuda Village, et hyggeligt sted med en rigtig god restaurant og tæt på mange aktiviteter og butikker i nærområdet. Og deres restaurant laver noget rigtig lækker lokal mad.

Vibeke, Leo og Esben fik gået et par timer rundt i de små gader for at se på butikker og hvad de ellers tilbyder i området. Det var faktisk ret rent over det hele, og folkene var meget høflige, men det var meget varmt. Vi sammenlignede det meget med Hanoi i Vietnam, men det var ikke fair, da Hanoi var langt mere beskidt og mere kaotisk. Der var mange scootere over det hele, men trods alt ikke samme kaos som Hanoi.

På Bali kan mange ting købes til billige penge, og der skal pruttes om prisen – som man kender det mange andre steder. Drengene fik købt en hel del og lært at presse prisen.

Onsdagen gik med en tur rundt på Bali, vi havde hyret en guide, en chauffør og bil for ca. 500 kr. og turen varede næsten 11 timer. Det er jo billigt nok. Guiden var en ældre herre med en sjov latter (som vores genbo faktisk!), men fortalte rigtig mange ting og havde gode historier. Det vi kom omkring var følgende:

Barong & Kris Dance Jambe Budaya – en traditionel balinesisk dans, som fortæller historien om den gode (Barong) og den onde (Rangda) ånd. Altid interessant med en alternativ historie fortælling, gad vide om kristendommen var mere interessant hvis vi havde en dans til at forklare bibelen 😊

Nadisuari Batik Factory – et væveri og butik, hvor vi ser, hvordan man her væver og laver stoffer. Langsommelig proces når det er manuelt, og vi købte IKKE noget her.

Mammoth Carving – et træværksted, hvor de flotteste træfigurer blev lavet manuelt af et enkelt stykke træ. Spændende at følge, men vi undgik endnu en gang at købe noget.

Nadia's Silver – et værksted og butik, hvor der laves mange forskellige sølvsmykker og figurer. Meget spændende at se, og en smule blev der da købt.

Pura Puseh Desa Batuan – et offentligt tilgængeligt tempelområde, hvor vi fik forklaret mange af de kulturelle dele man som hindu udfører på Bali, og at der faktisk er stor forskel på den balinesiske hindu og den indiske hindu. Ganske interessant at høre om.

Satria Agrowisata – kaffested, hvor man fik forskellige smagsprøver på kaffe og the. Og her fik vi prøvet en meget specielle kaffe, en Luwak kaffe. Det er en af verdens mest eksklusive og dyreste kaffer. De friske bønner spises af Luwak katte og passere gennem fordøjelses systemet, og skulle sikre den unikke fyldige smag med nuancer af chokolade og træ. Bærrene der har været igennem Luwakkens mave fermenterer på en måde, der næsten fjerner kaffens syrlige smag, så kaffen bliver meget rund i smagen. Uanset, den smagte godt! Men farven på tungen, hvad mon det er?

Semar Kuning Restaurant – et meget rent sted, hvor vi fik en fin frokost

Adiwana Monkey Forest – et større skovområde med over 500 aber, som man prøvede at beskytte så godt som muligt. Et rigtig turiststed………

Tegallalang Rice Terrace – rismarker placeret som terrasser i et utrolig smukt terræn.

En lang dag, hvor vi alle var helt færdige, nok pga. en blanding af oplevelser og varmen, og måske manglende væske.

Efter den langt dag onsdag gik torsdagen med at gå lidt rundt blandt de handlende i Seminyak, der var rigtig rigtig meget at se på. Om eftermiddagen valgte Vibeke, Leo, Esben og Laurits at få en times dybde massage af ryg og nakke. De bruger albuer og knoer og de små mennesker er flere gange oppe at stå på briksen for at give massagen. Det kunne mærkes, specielt dagen efter, men afspejler nok også, at ikke alle de senge vi har sovet i var lige gode.

Fredag valgte vi igen at gå en del kilometer, denne gang ned forbi den normalt berømte strand her i Seminyak, men godt vi ikke havde bestilt noget overnatning for at kunne bade ved stranden. Øv det var ulækkert.

Godt vi havde pool til vores lejlighed. På vejen hjem fik drengene købt lidt til dem selv og kæresterne, og de fik også købt nogle kufferter til når de engang skal flytte hjemmefra. De fik dem billigt.

Den sidste dag, lørdag, gik med at slappe af og få pakket vores kufferter, inklusiv de nye vi havde købt. Vi måtte jo købe en ny kuffert til alt det som skulle med hjem. Specielt de australske madvarer vi ikke kan få hjemme.

Vi havde bestilt overnatning til søndag, selvom vi blev afhentet kl. 21, da flyet fløj kl. 01 om natten til søndag.

Det var egentligt fint nok, bortset fra, at vores fly var mere end 4 timer forsinket, og dermed kunne vi ikke nå flyet i Doha til København. Efter en del timer blev vi sendt på et hotel kl. 2 om natten, hvorfor vi blev afhentet igen kl. 14 senere på dagen for at komme med et fly søndag aften kl. 19. Det var en træls pille at sluge, da alle havde sat sig op til at komme hjem – og nu skulle vi også have fat i vores firmaer for at sige, at vi ikke kunne komme på arbejde mandag morgen. Da vi ankom på hotellet om natten, blev Laurits pludselig meget skidt, og begyndte at kaste på. Og det gjorde han nærmest hvert kvarter frem til kl. 11 om formiddagen – han havde fået en Bali Belly (maveonde), sikkert fra noget han har spist eller drukket. Men ikke lige den afslutning, vi havde håbet på.

Omvendt kan man sige, at det var godt han ikke skulle kaste op på flyveturen til Doha, det ville have være ganske forfærdeligt. Så måske lidt held i uheld her? Laurits havde det stadig ikke godt da vi gik på flyet kl. 7 om aftenen, men det gik ok, og de 10 timer til Doha foregik uden problemer. Laurits, og ikke mindst Vibeke, var meget trætte efter en nat uden søvn af betydning. Ventetiden i Doha var kun 2 timer inden vi skulle videre til København. Vi ankom i København ca. 06.30 mandag morgen, og tog derefter toget fra lufthavnen til Kolding. 

Dejligt endeligt at komme hjem, 44 timer efter vi forlod vores oprindelig resort. Og sørme om det ikke var hvid i Danmark igen!

Generelt har vi været utrolig heldige med vejret på Bali. Det er regntid, så fugtigheden er normalt omkring de 85% og med 31 grader i luften, så føltes det som 35 grader. Men lige i den uge vi var her regnede det reelt kun én gang og det var natten til fredag. Ugen før og ugen efter stod den på regn hver eneste dag.

Men Bali er i Australien notorisk kendt for, at man her får dårlig mave i løbet af en ferie, og det oplevede vi alle at få. Mange australiere oplever derfor også at få deres ferie ”forlænget” med nogle dage. Og strandene på Bali er i regntiden meget påvirket af det affald som skyldes op på stranden, så vi droppede det at bade ved stranden og nød vores pool i stedet.

Til de nørdede. De flytyper vi fik afprøvet på vores tur - vi manglede stadig at prøve en Boeing 787 inden vi havde været alle de store selskabers primære flytyper igennem - var:

• Boeing 787-8
• Airbus A380-800
• Boeing 737
• Airbus A320
• Boeing 777-300ER

Det spændende var et komme hjem og få tjekket vægten. Ferien havde ikke hjulpet på det, men så slemt gik det heldigvis ikke.

Den endelige refleksion………..på vores australske oplevelser

Det har været en rigtig dejlig ferie, og dejligt for os at have vores måske sidste ”5-somhed”, som vi kalder det, når det kun er os 5 sammen; de store jo har kærester, som også trækker nu. Det var super fedt at se vores australske venner igen, opleve Western Australia og Bali, og så ellers mærke efter, om det var den rigtige beslutning at tage hjem til Danmark i 2018 efter vores mere end 3 fantastiske år i Australien. De knap 5 år som er gået siden vi kom hjem har gjort meget ved os og hvor vi står i dag som familie. Og vores australske venner bor nu også langt fra hinanden og fra, hvor vi selv boede. Selvom vi elsker Australien, vores venner, vejret og livsstilen, så må vi også erkende, at vi også holder uendeligt meget af Danmark og ikke mindst vores familie og venner i Danmark - Australien ligger desværre bare så langt væk. Og når det så koster godt 100.000 kr. pr år at gå på universitet i Australien, og uden nogen form for SU, så er det meget dyrt for vores børn at få en universitetsgrad, hvis de ønsker det. For en kandidatuddannelse over 5 år bliver det hurtigt over tre kvart million kroner. Og med den stadig konstante tilstrømning af velhavende immigranter, primært fra Kina og Indien, så er det i dag nærmest umuligt for unge at kunne købe et hus, hvis man ikke har nogle millioner kr. på kontoen fra starten.

Vi er alle enige om, at som det er lige nu, så er Danmark vores hjem, men man skal aldrig sige aldrig. Vi elskede vores år i Australien, og har ikke på noget tidspunkt fortrudt beslutningen om at tage den chance og udfordring.

Børnene har i hvert fald fået mod på en dag at skulle bo i et andet land igen, og synes det er fedt at opleve andre kulturer og livsstile – det er jo en god gave at have med i sin bagage.