31/3: Gold Coast, Permanent Residency og påskemiddag

Endnu en måned er fløjet afsted, og vi kan slet ikke forstå, hvor tiden bliver af.
Den første weekend i marts har vi en Wine Festival her i byen på den store plads nede ved vores storcenter. Det var endnu en dag med dejligt vejr, her på vores første efterårsmåned, og festivallen var mere et event med forskellige lege aktiviteter for børn og ellers masser af forskellige mad-, øl- og vinboder. Vi prøvede da lidt forskelligt, men faldt ikke lige på halen over arrangementet, så vi gik tidligt hjem igen. Men Asger valgte at blive og hygge med en af hans venner, Rhys, og hans familie.
Og da Asger kom hjem noget senere var han godt våd, og vi undrede os lige over det, men han havde en god forklaring (denne gang). Der var en aktivitet, hvor man kunne købe bolde og kaste mod en plade, og hvis man ramte, så faldt Captain America i vandet. Og tilfældigvis skulle Captain America have en pause, og hvem meldte sig mon frivilligt (mod penge naturligvis)? Ja, Asger. Han tjente faktisk ganske mange penge på at være Captain America, og disse blev alle brugt med han gode ven på forskellige sjove aktiviteter. Det er altså god stil (og god ven)!

Vi havde bestilt en lille mini ferie på Gold Coast oppe nær ved Brisbane, hvor vi havde bestilt multipass til forskellige parker samt overnatning i en hytte på en campingplads. Faktisk den samme campingplads vi var på for 2,5 år siden med autocamper. Og for 2,5 år siden sprang vi parkerne over, til stor fortrydelse for drengene dengang, så derfor denne revanche.
Vi tog afsted om onsdagen den 9. marts, og kørte de første 700 km op til en anden campingplads, hvor vi havde bestilt en hytte. Igen den samme campingplads vi havde for 2,5 år siden, den plads som har kænguruer hoppende rundt på pladsen, hvilket igen var til stor glæder for drengene.

Og nej, verden er ikke stor, så vi mødte da lige nogle dejlige mennesker hjemme fra Danmark, familien Mørch fra Skagen, som valgte at tilbringe nogle måneder hernede og opleve landet på den fede måde, hvilket vi kun kan bifalde. Og drengene syntes det var super fedt at møde danskere.

Torsdag morgen tog vi tidligt afsted og var så i den første park omkring middagstid, og vi startede ud med at besøge SeaWorld, hvilket er en super fin park med spændende dyr og seje aktiviteter. Drengene syntes at det lød kedeligt og gad faktisk ikke, men sådan var stemningen ikke da vi var kommet igang. Vi fik set seje shows med vand scooters og med delfiner, og fik prøvet alle aktiviteter af.

 Det er en rokke som man kan få lov til at klappe, hvilket Asger lige gør.

Og drengene valgte til sidst at købe nogle ret seje caps med deres egne navne på.

Og vejret, da det var bare fantastisk!
Vi tog bagefter til vores campingplads for at blive indlogeret og ellers slappe lidt af......og nyde den fede pool der er på pladsen. I poolen faldt Asger i snak med nogle piger fra en skole hernede, og selvom de alle var noget ældre end ham, så ville de rigtig gerne snakke og hygge med ham......

Fredag morgen tog vi så over i Warner Bros Movie World, en dejlig stor forlystelsespark med rigtig mange fede aktiviteter og masser af Warner Bros temaer, fx. Road Runner 4D biografer.
Efter vi havde tjekket parken ud fik de store drenge lov til at tonse rundt, og heldigvis var der ikke så mange mennesker i parken, da vi ikke var der i ferien, så ventetiden til de forskellige ting var relativ kort. Desværre var Laurits ikke høj nok til alle aktiviteter, hvilket han var mega sur over, men efter at have kølet af, og prøvet lidt der trods alt var lidt for vildt for ham også, så prøvede han da bare alle de andre ting. Vi startede dog alle med sammen at prøve de ting Laurits var stor nok til.

Vi tog hjem da parken sluttede for derefter at besøge Jakob og Marlene og Anton i deres nye hus i Rochedale. En dejlig aften med spise og hygge. Marlene og jakob boede blot 25 km fra vores campingplads.
Og vejret, ja det var fantastisk!
Igen mødte vi den danske familie, og drengen fik tilbragt en del tid med deres børn igen.

Lørdag stod den så på vandpark, Wet'n'Wild, og hvilken fed park med de fedeste vand  rutsjebaner. Igen var nogle for vilde for Laurits, men der var rigeligt at prøve, og vi fik prøvet meget.
Vejret, ja gæt, nok til vi blev lidt solbrændte til trods for solfaktor 50.
Desværre blev Leo ringet op fra sit arbejde, da der var problemer i produktionssystemet hos en stor og vigtig kunde, en kunde som ikke er bleg for at fyre folk, hvis ting ikke virker. Så han skulle lige arbejde fra 16.30 til 20, og sådan blev hans fødselsdag så fejret, hvilket var ret træls.
Men børnene fik igen badet om aftenen, da vi skulle hjem om søndagen.

Søndag morgen fik vi pakket sammen for at køre de 900 km hjem, GPS sagde, at selve køreturen ville tage 9 timer og 45 minutter uden pause, og vi brugte faktisk 9 timer og 42 minutter og havde samlet 45 minutters pause, hvilket var for lidt, men vi var hjemme ved 9 tiden om aftenen, så vi lige kunne handle ind inden dagen var slut og vi havde lidt i køleskabet til ugen. Men en dejlig og fed ferie havde vi, helt bestemt.

Ugen efter fik vi besked på, at vi har fået permanent residency, hvilket betyder, at vi kan blive boende hernede, hvis vi ønsker. Det var en af grundene til vi valgte at få PR, og en anden grund var at spare skolepenge, da vi ellers skal betale 75.000 kr. pr år for at vores børn kan gå i public schools hernede, dette sparer vi nu. Hele PR'en kostede 75.000, svarende til et år skolepenge, og med PR hernede bliver nogle ting bare lidt nemmere.
Det betyder at vi nu har en basal dækning med sundhed (Medicare), og vi sparer derved penge ved ikke at skulle have så dyr en privat sygesikring. Og den 31. fik vi også lige bestilt et Australsk kørekort, hvilket gik utrolig hurtigt (surprise). De har hernede noget der mindre om borgerservice, og det fungerer ganske upåklageligt, og vi må sige, at den venlighed vi oplever hos personalet hernede er uden mage ift hvad vi kender til i Danmark. Ganske enkelt. Et kørekort får man for x antal år, og jo flere år, desto dyrere, max er 10 år, men vi valgte at lade vores gælde i 5 år. Det kostedet knap 1.000 kr. per kort.
Det tog vi så ud og fejrede med drengene på en god steak restaurant lidt længere oppe ad vejen. Gå afstand. Det skulle både gøre det ud for den middag Leo blev snydt for på sin fødselsdag og PR. Total hygge

Den 21. marts skulle Asger på year 6 Camp nede ved Shoalhaven, et fantastisk smukt område, hvor de skulle være fra mandag til torsdag og igennem en masse aktiviteter, primært med vand. Asger havde en fantastisk tur, som nu heller ikke var helt billig, den kostede godt 2.500 kr., hvilket alle forældre skulle betale. Men vejret var med dem (det sker som regel hernede), og Asger var mega træt, da han kom hjem.

2. påskedag havde vi inviteret vores venner hernede til noget dansk påsketradition, nemlig solæg og snaps (Ålborg Akvavit naturligvis), ialt 11 voksne og 12 børn blev der samlet her. Vibeke havde lavet det helt store fantastiske bord med hjemmelavet solæg, hjemmelavet blinis med laks, hjemmelavet skinke og ost i butterdej, grønt snacks, crackers med hjemmelavet humus, rejer med hjemmelavet dressing. Ganske enkelt storslået.

Og selvom vi havde bedt ALLE om ikke at tage noget med, så gjorde de ALLE det alligevel. Hernede kommer man bare ikke uden noget, og sådan er det. Nu har vi accepteret det. Vi var en god blandet flok samlet med forskellige baggrunde, jøder, kristne, katolske og ikke så troende. Landemæssigt er det Australien, Danmark, Sydafrika, Holland, Grækenland og Wales, og det dejlige hernede er bare, at alle bare mennesker simpelt bare respekterer hindanden og hygger sig, det er noget vi tror alle lande i verden kan lære noget af.
Snaps, solæg, snaps og så iskold øl, det er bare fantastisk, og det faldt i rigtig god jord hos alle. Der blevet drukket den flaske snaps vi havde, 3 liter rosévin og 2 kasser øl. Nej, ingen kørte hjem :-)
Vi regnede med folk var lige var her i et par timer, og de var de også, plus 5 mere, men sikke en dejlig hyggelig dag, og børnene hyggede sig bare.
Det første billede nedenfor er tage lige efter den første smagning af solæg, det billede siger vel alt. men med snaps og øl går ting bare nemmere :-)

Den tradition er Vibeke blevet bedt om at holde fast i hernede, men de er vist nogen i Danmark der også savner den.

Den 30. marts var vi til skolehjem samtale med Laurits' klasselærer, og generelt går det Laurits rigtig godt i skolen, han har nogle gode venner (få, men gode) og han er glad. Hans engelsk er godt, men ikke på niveau, så han kæmper lidt med læsningen, heldigvis er matematik hans store glæde og det er han god til. Dejligt positivt at få med.

Onsdag den 30. marts skulle de store drenge og Leo ud med reklamer, hvilket de normalt gør om søndagen, men pga. påsken blev det gjort senere. Uddelingen gik som den plejede, og vi havde parkeret bilen langs med vejen som vi plejer, men et par minutter inden vi kom hen til vores Volvo var den blevet torpederet af en anden bil. Med så stor kraft, at selvom Volvo'en, som er en stor model XC90 på et par tons, holdt med automat gear i P, så blev den banket over på fortovet på modsatte side af vejen. På billedet nedenfor er Volvo'en den sølvfarvede bil  forrest til venstre, og der hvor den røde bil holder, var faktisk der, hvor Volvo'en holdt inden sammenstødet.

Uheldet skete ved, at en ældre herre fra en sidevej og glemte at stoppe op i sin bil, og derefter ramte han ind i en bil som kørte på hovedvejen. Den ramte bil blev ramt således at den skiftede retning og bankede lige ind i Volvo'ens bagende. Lige der ville Asger og Leo have stået blot et par minutter senere, men heldigvis var ingen af os ved bilen og heldigvis kom ingen til skade ved uheldet. Kun material skade.
Så nu har vi oplevet det med, og Volvo'en er nu blevet kørt hen til et værksted, som de her kalder Smash-repairer (meget sigende), og vi må se, hvor slem skaden er, og hvordan alt det forsikringsmæssige fungerer hernede. Men autohjælp og vej assistance var utrolig hurtigt ved ulykkestedet, og alle folkene var utrolig venlige og hjælpsomme. Hjælpsomheden er meget udpræget hernede.
Som en krølle på det hele, så kørte 2 biler sørme sammen ude på vejen lige ud for vores hus, nu er det nok. Men autohjælp er der masser af behov for hernede.

Den 31. marts var forældre fra Asgers klasse samlet på en tapas bar i nabo-byen Turramurra, en hyggelig aften, men desværre var maden og betjeningen ret ringe. Så har man da prøvet det.

Det var så denne måned, ganske rig på oplevelser, måske lige i overkanten, men selvom efteråret er kommet, så er det stadig pool vejr!
Og husk, hernede stilles uret søndag den 3. april kl 2 om natten, derefter er der kun 8 timers forskel til Jer i Danmark.

29/2: Laurits' og Asger's fødselsdag

Februar måned har været en lidt mere stille måned, hvor vi har fokuseret at få børnene godt igang i skole og ellers fejret nogle fødselsdage.

Laurits havde naturligvis fødselsdag den 10. februar, hvilket blev fejret af familie og venner, desværre ikke med faren, da han havde nogle møder om aftenen. Dagen startede med morgensang og gaver, og om eftermiddagen efter skolen kom der flere gaver på bordet, hvorefter vores venner, familien Steinhauer, kom forbi for at fejre hans dag, nu hvor hans far ikke kunne være hjemme.

Laurits' mente selv, at han fik alle de gaver han ønskede sig, og han havde en super dejlig dag.
Laurits ville ikke ud at spise på restaurant på dagen, da hans far ikke var hjemme, istedet ønskede han at komme på restaurant om lørdagen, og det skulle være den malaysiske restaurant i Chatswood, hvor vi elsker at spise deres Roti. Som ønsket, så gjort. Inden vi skulle ud at spise skulle Leo lige ind forbi værkstedet, og her fik Laurits lige fornøjelsen af at sidde i den bil, han mente hans forældre burde have købt. Jo tak, det ville de da gerne, hvis de kunne!

Efterfølgende skulle man lige ringe til familien i Danmark og sige tak, til hvilket vi bruger den røde telefon :-)

Leo har haft en rigtig travl måned med rejseaktivitet og masser af ekstra arbejde i forbindelse med den nye organisationsstruktur, der blev gennemført her første januar i år. Stille og roligt er tingene ved at komme på plads, og de nye rutiner følger også med, så travlheden gerne skulle mindskes lidt.
Leo var lige en tur i Singapore igen i forbindelse med analyser og udarbejdelse af tilbud til en stor mulig kunde, og Singapore er en interessant by (eller land). Nedenfor er lige nogle billeder fra det kontor, hvor en del af møderne blev holdt.

Nedenfor er billedet taget fra den anden side af havnen over mod den bygning de to billeder ovenfor er taget fra. Smukt er det jo, og det er faktisk herfra, at Formel 1 køres i Singapore, om aftenen faktisk, men Leo bliver nok ikke populær, hvis han skal være permanent på et projekt i Singapore i et par år.......

Ulempen med at rejse til Singapore er, at det er ret langt væk, flyveturen tager 8 timer, og der er 3 timers tidszone forskel til Sydney. Så da Leo skulle hjem gik flyet (Airbus 380 faktisk, det største passagerfly i verden) kl. 21 Singapore tid, og det ankom i Sydney kl. 8 Sydney tid. Weekenden bliver desværre pokkers kort.

Den 23. februar var det så Asgers tur til at have fødselsdag, og den blev også fejret med gaver til morgenbordet. Og han fik lige de gaver han havde ønsket sig, og ikke mindst den store LEGO bil var et hit, det er noget han elsker at hygge med, og han fik faktisk en del dage til at gå med at bygge bilen.

Istedet for restaurantbesøg ville Asger hellere have Sushi hjem på sin fødselsdag, og heldigvis har vi en fantastisk sushi restaurant her i byen som laver virkelig god sushi til gode penge.

Den 17. februar blev vi inviteret til brasiliansk/argentinsk barbeque hos en af Leo's arbejdskollegaer i Mosman, en lille forstad lidt tættere på centrum. Vi var inviteret fra 9-11 om aftenen, det er jo syd-amerikansk, og vi sagde naturligvis ja, da vi skulle prøve picanha, som er en udskæring af culotte og grillet på en speciel måde med masser af salt. Kødet skulle derefter dyppes i en special yuccamelblanding, og kødet skulle serveres rødt, rigtig rødt.
Det var super hyggeligt, og drengene var vilde med kødet, så det er noget vi selv vil prøve at finde ud af, hvordan man laver.
Og så var det ikke mindst interessant at spendere lidt hyggetid og snak med folk fra sydamerika, på deres hjemmebane. Vi var 4 par samlet i en bette lejlighed, et par fra Brasilien, et fra Argentina, et fra Venezuela og så lige os fra Danmark (!), alle er kollegaer til Leo (der er vist folk fra 15 forskellige nationer i NTT DATA). Ideen med at man bare går rundt og spiser, snakker og drikker er lidt specielt i forhold til hvad vi er vant til (bord og stole er mere til pynt), det er anderledes, og lige i drengenes smag.

Dagen efter fik vi besøg af Leo's gamle kollega fra itelligence, Jacob, hans kone Marlene og deres 3 årige dreng Anton. De kom til aftensmad, og det var virkelig dejligt at møde Jacob igen (han var forbi i August), og dejligt at møde hans familie, nu hvor man har hørt så meget om dem. De er netop flyttet til Brisbane fra Malaysia, så vi kommer nok til at se dem nogle gange, så længe vi er hernede.

Lørdag den 27. havde Asger tre af sine bedste klassekammerater, Rhys, Ben og Josh  på besøg til overnatning. Menuen bestod af hjemmelavet pizza, vel at mærke en pizza man selv skulle lave, dvs. rulle dejen ud og putte det fyld på man gerne ville have. Et kæmpe hit blandt drengene. Og kagemanden, som Vibeke havde lavet af vandbakkelse, var også et kæmpe hit. Heldigvis for drengene herhjemme var der rigeligt til dagen efter.

Slutteligt, så er efteråret jo startet, men vejret tegner sig da fantastisk, det kan vi ikke klage over hernede :-)

Og med det vejr, så er der ikke noget problem at tage en dukkert mellem 8 og 9 om aftenen, hvilket vi gør næsten hver dag.

Slutteligt vil vi gerne lige sige, at drengenes fætre og kusine er mere end velkommen der, hvor de peger på kortet. Godt de ved, hvor de gerne vil på ferie.

31/1: Port Douglas og gæster fra Danmark

Så er der gået 1 helt år siden vi forlod Danmark og drog Down Under for at opleve tilværelsen på den anden siden af jorden. Hold da op, hvor er tiden gået hurtigt, vi kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af.
Noget vi nu mere tydeligt kan mærke er på vores sprog, vi bliver med tiden mindre "danske" i vores sprog, også selv vi taler dansk herhjemme. Laurits får flere og flere engelske ord ind i sit danske sprog ("se det der Christmastree, det ser vildt awesome ud"), Asger er stadig som i Danmark, men han har fået et rigtig pænt engelsk, og Esben er blevet meget mere sønderjysk. Uanset, så er alle drengene blevet rigtig gode til engelsk på det år der er gået, og de foretrækker nu at se film uden undertekster, og gerne med engelsk sprog istedet for dansk.
Ellers startede vi året med at tage til Darling Harbour med familien Steinhauers lørdag den 2. januar for at opleve den nye Pirate Exhibition på det maritime museum.

Efter en del timer på bådene og i "piratland" fik vi lige en dansk is ved havnen, inden vi gik hen for at spise på en italiensk restaurant.

Vi fik jo ikke rigtig set noget  krudt til nytår, og det var også lige en vigtig del med turen til Darling Harbour, da man skyder krudt af hver lørdag kl. 21. Efter en dejlig aftensmad med masser af mad og drikkevarer, så vi et rigtig flot show i knap 10 minutter til stor glæde for os, der elsker krudt.
Lørdag den 9. januar fik vi lige et hyggeligt, men alt for kort, besøg af familien Sørensen, der lige var ude at køre i området. Heldigvis mødes vi snart igen og starter ved Maritime Museum.

Og lørdag den 14 kom endelig dagen vi havde set sådan frem til. Vi havde en aftale med familien Kehlet i Port Douglas, oppe ved Cairns, hvor vi havde bestilt 5 overnatninger på et resort med dem.
Billedet nedenfor viser, hvor i Australlien vi befinder os.

Vi rejste afsted med fly om morgenen, det er 3 timer fra Sydney, og vi ankom til vores resort kl. godt 13. Kehlet klanen kom lidt senere, og så stod den ellers på hygge oppe i det dejlige varme nord. Oliver havde fødselsdag, så vi blev inviteret ud og spise. Tænk nu er han 12 år.
Fredag den 15. havde vi bestilt en tur til Daintree Rainforest og Cape Tribulation, en tur ind til verdens ældste regnskov. Vi havde en fantastisk turguide som viste og rigtig meget rundt og fortalte så mange ting, at vi ikke kunne rumme det hele. Vi spiste dejlig frokost inde midt i skoven, et fantastisk, nærmest uberørt, natur og vi fik set små skildpadder, sejlet i kanoer, svømmet og ikke mindst set en smuk Cassowary. En fugl man ikke havde set i meget lang tid her, hvor heldig kan man være? Fuglen er på størrelse med en emu, og stod på den anden side af vandet og betragtede os.

Efterfølgende gik turen videre nordpå til Cape Tribulation, men inden vi kom helt derop var vi lige ude at sejle på nogle floder for at se krokodiller. Vi havde fået at vide, at vi måske ikke ville se nogen, da det var for varmt, men heldet tilsmilede os, og vi så først en lille baby-krok, og senere en stor flot hun-krokodille. Hun-krokodiller styrer ligesom området her, og deres territorier strækker sig normalt over 1,5 km langs med floden.

Der er en grund til at man ikke må bade her.........og at man skal passe på ved stranden.
Vi var hjemme igen til aften, og tog lige en dukkert i poolen, og slappede ellers af. Lørdagen stod på hygge i poolen og afslapning.

Søndag stod så på tur igen, denne gang ud til Low Isles øen, hvorfra vi skulle dykke ud på koralrevet. Det koralrev som er tættere på land er ikke helt som det ude ved Outer Great Barrier Reef, korallerne herinde er mere de bløde og ikke helt så farverige, men omvendt er der så andre fisk og ofte også skildpadder at se. Og vi fik set det hele, naturligvis smukke koraller, giant clams, spændende flotte fisk, et par hajer (op til 1 meter), en rokke og flere skildpadder. Vibeke havde vores vand kamera med, og desværre er farverne ikke så tydelige igennem et kamera, men sikke en oplevelse af få med hjem.

Ikke mindst det at svømme lige ved siden af en hav-skilpadde, hvilket fantastisk og elegant dyr at opleve i vandet.

Og se lige denne video som Vibeke fik optaget af skildpadden.

Mandagen gik med hygge, og vi valgte at tage ud at spise som afslutning på ferien. Og sjovt nok havde baren/restauranten vi spiste på Cane Toad Racing (padde-ræs), det skulle vi da se. Og Simone vandt æren i at deltage med "egen" frø som hun skulle konkurrere med, heldigvis hjalp Asger til.
Og bagefter var der endnu en konkurrence, hvor Oliver og Asger skulle kæmpe om en præmie, og naturligvis vandt de med deres frø. De vandt et gavekort til baren, som blev brugt på is og drinks, godt gået!

Vejret i Port Douglas viste sig fra sin bedste side, let skyet hver dag med 30-32 grader, varmt pga. høj fugtighed, men ikke for varmt. Da vi tog afsted mod lufthavnen tirsdag morgen væltede regnen ned.
Onsdagen blev brugt på at fejre børnenes fødselsdage, og Vibeke havde til formålet lavet kage, som blev spist med velbehag. Der var ihvertfald ikke levnet noget til Leo da han kom hjem :-)

Aftenen blev brugt på god mad og ren hygge, ingen familien Kehlet efter ca. 5 uger i Australien tog tilbage til Danmark. Det var altså lidt hårdt at sige farvel (igen), men tænk lige, vi har allerede været hernede i et helt år.
Børnene havde lige en uges ferie tilbage inden de skulle starte i skole igen, og de glædede sig rigtig meget, selvom det nu var lidt hårdt at stå tidligt op igen. Heldigvis trives de alle, og de har fået gode venner på skolen, hvilket gør mange ting nemmere. Og ja, de fik også nogle nye skolesko, som er en del af uniformen, hos Dr. Shoe.
Allerede den 29. fik vi gæster fra Danmark igen, denne gang var det Esbens gamle klasselærer fra Kolding Friskole og hendes mand, der lige lagde vejen forbi, inden de skulle videre til familie i Perth. Hvor var det dejligt at møde dem, og Esben havde sådan glædet sig til at se Grete igen, som det ses, så er Grete blevet den lille nu.

Vi havde nogle stille og hyggelige dage med Grete og Flemming, slappede af, snakkede, fik god mad og hyggede. Om søndagen, inden Grete og Flemming skulle videre, aftalte vi at tage til Wildflower Garden, som er et større område med stier i vores lokale Ku-rin-gai National Park, blot et par km fra, hvor vi bor. Vi aftalte at gå langs nogle af stierne for at nyde den storslåede natur der er over det hele, og mens vi gik og snakkede stoppede den årvågne Asger op, og sagde at der lå en red-bellied black snake lige ved siden af stien. Sikke et smukt dyr, som vi lige fik et billede af, inden den smuttede væk fra os.

Og ja, slangen er giftig, og man kan blive særdeles syg af giften og skal behandles for det, hvis man bliver bidt. Kort efter stødte vi så på denne fætter her, en stor flot goanna, som vel var knap et par meter lang.

Hvor var det en fornøjelse at tilbringe lidt tid med Grete og Flemming og vise dem det dejlige land vi bor i lige nu. Børnene fik vist deres skole, som er godt hegnet ind, og fortalt, hvordan det er at gå i skole hernede i forhold i Danmark.

Hjemme på terrassen er vores dyreliv noget mere afdæmpet, vi har stadig alle vores dejlige fugle, og et par af de "interessante" edderkopper.

White tails har vi haft nogle stykker af, og en enkelt Huntsman spider har været forbi. Huntsman er meget stor og behåret, men ikke farlig, tværtimod, dog bliver man ofte forskrækket over at møde den.
Februar måned regner vi ellers med bliver lidt mere stille og rolig, vi skal fokusere på, at drengene kommer godt igang med skole (og lektier), heriblandt også lidt danske lektier. Og selvfølgelig har vi et par fødselsdage vi skal have fejret

Hav fortsat en rigtig god vinter derhjemme i Danmark, vi vil nyde de 25-35 grader vi har hernede.