31/5: Lidt refleksioner om at bo i Australien efter 4 måneder

Nu har vi boet i Australien i godt 4 måneder og synes vi her vil prøve at reflektere over, hvordan det er at bo hernede, så mange km fra vores lille hjem i Almind. Vores refleksioner afspejler vores oplevelser ved at bo i Australien, og andre vil muligvis have en anden opfattelse.

Her efter 4 måneder synes vi, at vi er kommet godt til rette. Vi har fundet et fint hus (med pool) i St. Ives i den nordlige del af Sydney, et relativt roligt område med knap 20.000 indbyggere, rigtig gode skoler, et storcenter, gode restauranter og meget andet nyttigt. Ift. København vil vi tro det svarer lidt til at bo i Lyngby eller noget tilsvarende, måske lidt længere nord for. Og så er ikke mindst alle vores ting kommet herned i starten af april, hvilket vi må sige har betydet meget for os alle.

Børnene er kommet rigtig godt i gang med skolerne, selv Laurits har fået det fantastisk, til trods for nogle svære første uger. Og nye venner er der også kommet til. Esben regner med at komme til St. Ives High School her til juli når hans engelskniveau er godkendt, hvilket vi allerede mener det er. Fordi Esben er på en anden skole i en anden by, så har han ikke fået den store nære omgangskreds endnu, men han har nogle venner på skolen, som desværre bor de et godt stykke væk. Og Asger er som han er, elsket af alle i skolen og han har mange venner allerede.
Leo har været i gang med sit arbejde siden 1. februar, og er glad for sit arbejde. Det er udfordrende at komme i gang med at bygge netværk og anerkendelse op, men stille og roligt kommer det. Der er også sket en del organisatorisk i den australske organisation af NTT DATA, så tingene har forandret sig en del, men ikke nødvendigvis til det værre.
Vibeke har fået styr på alle drengene og hjemmet, og er lige nu i gang med at få arrangeret sit firma hernede, så klinikken kan komme i gang.
Med andre ord, så synes vi at vi har fået en hverdag op at køre på nuværende tidspunkt. Så hvordan er det så at bo hernede i forhold til i Danmark?

Skole: Skole er noget anderledes, udover uniformer, så oplever vi meget mere respekt for lærerne, hvilket vi synes er meget godt. Alle lærerne er på efternavn, og vi har Mrs. Lakowski til Laurits, Mr. Cooper til Asger og Mrs. Berry til Esben. Skoledagen er fra 9-15 hver dag, og dagen starter med fælles samling i gården inden man går til klasserne. Der er langt mere ro på end i Danmark, og der arbejdes ganske ihærdigt i skoletiden. Lektier er på en lidt anden måde, her arbejdes der med et projekt i temaer for 10 uger af gangen med forskellige opgaver iblandt. Omkring uniformer, så virker drengene meget glade for at bruge uniformer, og de siger der ikke er nogen, der drilles pga tøj, hvilket er meget godt. Men det er lidt sjovt, at man forlanger piger skal gå i kjole/skørter, og om vinteren er det typisk ulden kjole med strømpebukser. Det virker for os rimelig gammeldags, men omvendt, alle pigerne har samme tøj på. Esben sagde at der var regler for underbukser til piger, da de skulle på camp, de måtte ikke være for udfordrende.
Der er rigtig mange private skoler hernede, i vores lille by er der 4 offentlige og 4 private skoler til trods for at de offentlige skoler har et godt ry. Skolerne er både pigeskoler, drengeskoler, katolske og jødiske skoler og andre skoler. De offentlige skoler er generelt gode i Australien og hvorfor de private skoler er så populære, er vi faktisk endnu ikke klar over endnu. Dem vi snakker med siger, at folk mener uddannelsen på private skoler er bedre end offentlige skoler, og nogle af de private skoler har da også et godt ry. Prisen for private skoler ligger fra ca. 15.000 australske dollars (ca. 80.000 dkr) om året for de små klasser og op til 30.000 australske dollars (ca. 150.000 dkr) for de store klasser (10-12 klasse, svarende til gymnasium). Med 2 til 3 børn løber det virkelig meget op, og vi må undre os, at folk har råd til det. Men der er kæmpe efterspørgsel efter det.
Virker den australske skole bedre end den danske? Ikke nødvendigvis, men der er bestemt nogle ting vi synes godt om. Men man skal også være bevidst om, at alle familier, også australierne, betaler omkring 3.500 kr. pr år i diverse omkostninger. Det er meget udspecificeret, hvad man betaler for, og det dækker fotokopier, redskaber, sport og lignende ting. Det ville give lidt bøvl at indføre det i Danmark.

Leveomkostninger: Som vi tidligere har skrevet, så er de daglige udgifter meget lig det vi kender i Danmark, plus og minus. Nogle ting er dyrere, hvor andre er billigere, men hvis man ikke er opmærksom, kan det hurtigt blive dyrere. Alkohol er noget dyrere, en kasse øl koster ca. 100 kr. mere end i Danmark, og cigaretter koster ca. 100-125 kr. for en 20 pak. En god flaske vin koster ca. 60-80 kroner.  Vores danske traditioner med rugbrød, leverpostej mm skal man være lidt kreativ for at holde i hævd, men vi har det, og drengene nyder at få deres rugbrød og leverpostej.
Boliger er rigtig dyre i Sydney (og Melbourne er på samme vej), hvilket er til stor debat hernede, da mange ”almindelige” australiere ikke har råd til at købe mere. Hvis man tager til Australien på et visum som os, så skal man være opmærksom på, at det i nogle stater koster en del at have børn på skolen. I Sydney koster det ca. 25.000 kr. per barn per år at gå på offentlige skoler + school fees på 3.500 kr, private skoler er meget dyrere, og for vores visum er private skoler ca. 60.000 dkr dyrere end for permanent residents i Australien om året. I nogle stater koster det ikke penge for fx. vores visa at have børn i skolen.
For småbørn kender vi ikke prisen, men det er meget mere end børnehavepriserne i Danmark, og derfor ser man mange kvinder gå hjemme indtil alle børn er startet i skole. Heldigvis er biler så meget billigere, og koster vel ca. det halve i forhold til i Danmark. Benzin ligger på ca. 7,5 kr. per liter, og diesel koster ca. 7 kr. per liter.

Madkultur: Det vi oplever er, at mange har meget travlt i hverdagen, og ofte står den derfor på færdigretter eller take-away mad. Den kultur har vi ikke taget til os, her sørger Vibeke for at vi alle får god hjemmelavet mad. Vi får en gang imellem mad udefra og vi spiser også mere ude end derhjemme, det er dog også billigere end i Danmark. Flere steder kan vi gå ud at spise for alle 5 for 500 kr. inkl. drikkevarer, specielt nogle af deres indiske og malaysiske restauranter er fantastiske hernede. Flere steder må man medbringe egne drikkevarer, hvilket mange gør. Generelt synes vi faktisk, at deres restauranter hernede er godt besøgt, hvilket er med til at give et godt liv i byerne, også vores lille St. Ives.

Arbejde: Leo oplever det at arbejde hernede som at være ligesom i Danmark inden for hans område. I hans firma har man nogle virkelig dygtige konsulenter, og der er en god ledelse. I nogle virksomheder hvor Leo arbejder går det dog ikke helt så hurtigt, der er rigtig meget snak og diskussion hele tiden. Inden for IT bruges der rigtig mange indere i Australien, ligesom i England faktisk, og det gør arbejdsudbuddet meget stort og af meget svingende kvalitet. Men generelt er der folk fra hele verden, man arbejder meget, og det gør arbejdspladserne meget interessante. Leo kollegaer i NTT Data er folk fra Australien, Malaysia, Kina, Japan, Sydafrika, England, New Zealand, Holland, Tyskland, Rusland, Argentina, Canada etc., og det gør det meget interessant. Men omvendt, så er humoren på arbejdspladserne meget afdæmpet pga dette, da man helst ikke må såre andre, og med så mange kulturer skal man faktisk passe lidt på.
De håndværkere vi ellers har haft forbi har været af svingende kvalitet, og det er ikke gået så hurtigt med opgaverne, som vi nok ellers er vant til fra Danmark.

Bolig: Tja, der er ikke så meget at sige andet end at vi er meget forvænt i Danmark mht. kvaliteten. Husene er måske store, men de anvendte materialer svarer ikke til det, vi kender i Danmark og vinduer og døre er piv utætte (på de huse vi har set). Bevares, det er varmere hernede, men om vinteren bliver det køligt når det er 15 grader om dagen udenfor og kulden kommer ind i huset. Opvarmning af mange huse er enten via klimaanlæg (som ofte kun er i nogle rum) eller via gasovne, men ellers sørger man for at tage nok med tøj på. Esben siger at man i skolen ofte sidder med en varm trøje på.

Sygevæsen: Da vi er på et visum skal vi selv sørge for dækning, hvilket er lovkrav, da der ingen dækning af nogen art ellers er. Det koster noget, men man vælger selv sin dækning, og for en familie koster det omkring 4.000-8.000 AUS $ at forsikre sin familie med hospital, ambulance, læge mm. Der er også forskel i det tilskud man får til tandlæge, medicin mm og det afhænger af den dækning man har valgt. Alle Leos kollegaer som ikke er på visum, og dem vi ellers kender, har tegnet en ekstra forsikring ud over det normale man har. Og grunden, som vi har fået at vide, er at man kan bruge private hospitaler, radiologer, læger mm samt få tilskud til forskellige behandlinger. Det giver man omkring 3.000-4.000 AUS $ per familie per år for, men det er ikke påkrævet at tegne privat forsikring.

Befolkningen: Folk hernede er meget imødekommende og utrolig hjælpsomme, hvilket vi har oplevet mange gange. Det er ikke kun australiere, men generelt alle dem vi møder. Og Asger synes selv, at alle er så søde og hjælpsomme, både på og udenfor skolen, meget mere end han oplevede i Danmark siger han. Der er mange kulturer hernede, og det er er interessant at opleve dem, og vi synes det bidrager til tolerance og lærer os andre kulturer. Esben har fået lært en del kinesiske ord på sin skole ved det.
Sjovt nok virker mange mødre meget stressede, børn skal køres til alt muligt og må ikke være selvstændige. Mange mødre ser hele tiden det værste over det hele. Der er utrolig mange love, fx. må børn ikke gå selv over vejen før de er 12, de må ikke være selv hjemme før de er 11, så det at vores drenge cyklede 8 km hjem fra skolen i Danmark vil hernede have været meget ulovligt.
Og alle folk spørger: ”How are you?”, men ofte virker det mere af høflighed end af interesse, så vi har standardsvaret som alle bruger hernede. "Not to bad". Hvorfor bøvle med at spørge om det så?
De unge vi ellers har oplevet hernede er meget høflige, og der hersker generelt meget respekt for de voksne, mere end vi er vant til i Danmark. Det tror vi er en indgroet del som kommer fra skolen.

Internet: Det kan godt være at vi har været meget uheldige med vores operatør, men i forhold til i Danmark er Australien en del år bagud på denne front. Det mest udbredte hernede er stadig ADSL, dvs. via vores telefonledning, men kvaliteten af denne forbindelse er meget ringe. Vi blev anbefalet at bruge kabel (a la det vi kender fra kabel TV i Danmark), da hastigheden og kvaliteten på dette er langt bedre. Og så var spørgsmålet om hvor mange GB download vi skulle bruge om måneden, hvilket vi ikke havde nogen ide om. Vi vidste ikke hvor meget 3 børn med iPads, flere computere, musik streaming, Youtube og hvad det ellers hedder bruger om måneden, så for at være på en sikre side valgte vi ubegrænset download. Og så blev vores valg let, da der kun er én kabel udbyder der tilbyder dette ☺
Man er i Sydney i gang med at rulle fiber ud, men det forefindes ikke i vores område endnu, og det som laves her er en udrulning, hvor der er fiber ud til en boks, og fra boksen kan man så få internet via kabel eller telefonledning. Kun ganske få steder kan man vidst få fiber direkte ind i huset. Vi talte med en far i Laurits klasse, som arbejder for Telstra, det som svarer til tdc derhjemme, og han har tidligere arbejdet i Frankrig inden for telesektoren. Han siger selv, at Europa er langt foran Australien på dette punkt.
Men bortset fra det, så har vi nu, efter en hel del tekniker besøg, vist fået styr på vores internet i huset, med de udfald vi nu har en gang imellem. Det vigtigste er trods alt at vi kan komme i kontakt med Jer derhjemme.

Sydney: Leos re-location til Australien blev til den by, som havde brug for hans profil, og det blev nu engang Sydney. Personligt er vi glade for at det blev Sydney, da det er en rigtig dejlig by, desværre er den meget dyr at bo i og der er alt for mange biler. Men der er masser af aktivitet i byen, mennesker er søde (som alle steder hernede), byen har mange seværdigheder og gode strande og den er utrolig multikulturel. Det eneste vi ikke ser i byen er de oprindelige australiere, Leo har ikke set nogen endnu og Vibeke har set enkelte hjemløse, hvilket er lidt en skam synes vi. I New Zealand så vi rigtig mange af deres oprindelige folk (Maurier) i alle byer, og det det giver stof til eftertanke. Men vi tror, at uanset hvor man end valgte at bosætte sig hernede, hvis muligheden bød sig, så vil man ikke fortryde det, da folkene, kulturen, naturen, vejret og mange andre ting bare er fantastiske.

Til det store spørgsmål: Er vi glad for at vi har taget ud at bo i Sydney? Svaret her er ubetinget ja. Nogle ting er bedre i Danmark og andre ting er bedre i Australien, men vi er glade for at vi tog ”springet” og tog herned. Ikke mindst det at opleve det at bo i et andet land og i en anden kultur nyder vi, og vi mener det er godt for børnene at gå i skole hernede, det lærer de rigtig meget af. Både mht. kultur, læring, sprog og ikke mindst lære andre at kende fra mange andre forskellige lande og kulturer.
Vi synes vi var godt forberedt og havde faktisk ikke de store forventninger på forhånd, bortset fra bedre vejr end i Danmark, og vi ville så bare tage tingene som de kom. Det synes vi har fungeret godt for os.
Vores allerstørste savn er dog alle Jer derhjemme, familie og venner, men heldigvis har vi Skype, telefon, Viber og meget mere, så I er ikke SÅ langt væk for os, hvilket vi er taknemmelige for.