tirsdag den 31. maj 2016

31/5: Græsk påskefrokost, Bobbin Head og Dansk Vikinge arrangement

Så er den sidste efterårsmåned forbi, og efteråret hernede har ganske enkelt været fantastisk. Vi har i hele perioden typisk haft mellem 25 og 30 grader og masser af solskin. Det har naturligvis betydet, at risikoen for brande er større, så for at undgå dette, laver man præventive afbrændinger (preventive back-burning som det hedder hernede), og vi kan hilse at sige: Det ryger nogle gange så voldsomt at hele Sydney bliver indhyldet i røg.
Specielt i Blue Mountains har der været en del back-burnings i år. I Perth området var der for nogle år siden meget polemik omkring det at lave back-burning, da nogle grønne organisationer mente at man ødelagde mere end godt var, så da man et år valgte (delvist) ikke at lave back-burning medførte det desværre meget voldsomme brande året efter. Så er man ekstremt bevidst om det hernede.
I og med at vejret har været så godt her i maj, valgte vi at tage nogle ture til stranden, 3 gange blev det til i maj. Første gang var det bare for at gå en stille tur og hygge, og selvom vi bad drengene om IKKE at blive våde, så var det netop Asger og Laurits, der overhørte ordet IKKE. Vi valgte dagen efter at tage på rigtig strand/bade tur, luften var 25 graders og der var seje bølger. Der er en fantastisk dejlig strand i Warriewood, som ligger godt 15 km fra, hvor vi bor.








 Ugen efter tog Asger og Leo selv afsted for at hoppe i bølgerne. Det er altså fedt at kunne tage til stranden i den sidste efterårsmåned med lufttemperatur på 25 grader og vandtemperatur lige under de 20 grader.

Den 1. maj var vi inviteret til græsk påskefrokost hos vores gode venner Maria og Tony. Græsk påske følger den Julianske kalender og falder derfor ikke sammen med vores påske som følger den Gregorianske kalender. Vi fik rigtig dejlig traditionel græsk mad og naturligvis med Ouzu. Det er jo græsk.


Det er virkelig dejligt, at vi hernede får mulighed for at opleve de forskellige kulturers traditioner, og vi tror også at den kulturelle forståelse kommer drengene til gavn, både nu og senere i deres liv.

Den 8. maj fejrede vi morsdag, og drengene havde alle hver især købt gaver til Vibeke, som hun fik til morgenmad.




Vi kunne desværre ikke få plads på vores lokale favorit restaurant, Bo Vine, men fik istedet Sydamerikansk Picanha, hvilket nu heller ikke var helt ringe.
Vibeke havde bestilt bord på Bo Vine om tirsdagen, og vi havde alle en rigtig hyggelig aften, hvor gode store steaks blev nydt af alle.


Vi faldt efterfølgende i snak med nogle mennesker, da vi var på vej hjem; det er virkelig nemt at komme i snak med folk hernede. Det viste sig at det ene par var indehaver af en indisk restaurant ikke så langt herfra, Urban Tadka i Terry Hills. Flere af vores venner roste den indiske restaurant, så den 24. maj tog vi to gamle så afsted for at spise på den, mens drengene istedet hyggede derhjemme med pizza og sodavand (det var de nu helt indforstået med). Og ja, sikke en dejlig oplevelse at spise på Urban Tadka, den er virkelig et besøg værd!


Der er så mange dejlige områder og naturreservater omkring, hvor vi bor, og heldigvis har vi gode venner, der gerne tager os med på forskellige ture. Den 15. maj, efter en af vores strandture, tog Kelly og Dan os med til Bobbin Head, som er et område i Ku-ring-gai Chase National Park, blot 10 km fra vores hus. Bobbin Head er et naturskønt område, hvor der er smukke vandrestier, gode legepladser, picnic og mulighed for at fiske. Dan havde taget fiskesnører, kroge og mad med, så alle børnene kunne få lov til at fiske lidt, og det gik de alle op i med store iver. Vi tilbragte nogle fantastisk dejlige timer her, og det er bestemt ikke sidste gang vi har været der. Der er også mulighed for at leje vandcykler og kanoer, og det bliver næste gang vi gør det.













Alle drengene har været til cross country sport med deres skoler. Det er sportsdag på tværs af skoler i området, de bedste udtages så til statsmesterskab og dem der vinder der kommer til landsmesterskab. Bare rolig ingen af vores er de store atleter, så det behøver vi ikke bekymre os om. Men alle nyder de disse lidt anderledes dage

Den 28. maj havde den danske kirke hernede et fælles arrangement med de andre nordiske kirker (de er alle fælles om kirkebygningen), hvor man havde fokus på vikinger. Og der var naturligvis en del boder sat op, hvor man kunne købe forskellige nordiske specialiteter. Det var sjovt at betragte drengene, der pludselig var omgivet af mange mennesker som kunne tale og forstå dansk. Laurits kom i snak med en dansker, og selvom han startede med at snakke dansk, så slog han stille og roligt over i engelsk, selvom vi fortalte ham, at damen godt forstod dansk :-)

Da vi kom til den danske bod med forskellige specialiteter, så kunne drengene ikke modstå fristelsen for at købe lidt. Laurits fik købt lakridspiber og labre larver, Asger købte tyrkisk peber og labre larver og endelig købte Esben P-tærter. Vi gamle købte rigtige tarteletter, makroner, asier, brystkarameller og sweizerdrops. Og drengene glæder sig rigtig meget til tarteletter med høns i asparges og ikke mindst til gammeldags æblekage.

Vi har nogle så smukke solnedgange hernede, og her til sidst lige et billede fra vores terrasse fra en sen-efterårsmåned. Dette kalder de blodhimmel, det sker ikke så ofte og er meget specielt at se på. Inden for 5 minutter er det hele overstået. Fantastisk
Vi håber I alle derhjemme har det godt og vi håber I får en dejlig (og varm) sommer.

lørdag den 30. april 2016

30/4: Skoleferie, Anzac day og nye møbler

Startende med en opfølgning på sidste måneds lille uheld med Volvo'en, så er den netop blevet vurderet til at være totalskadet. Selvom det ikke virkede så slemt, så havde hele undervognen åbenbart fået så hårdt et slag, at den blev skæv. Forsikringsmæssigt kører det meget ligesom derhjemme, men desværre fik vi ikke helt det for bilen som vi ønskede, men det kan vi ikke gøre det store ved. Konklusionen fra forsikringen var også, at vi ikke får mere ud af bilen ved at den er meget velholdt, da der alene sammenlignes med andre tilsvarende til salg hos private pt., og dem vi så var i ringe stand. Æv. Hvorom alt er, så har vi besluttet ikke at skulle have 2 biler fremdadrettet, da vi sjældent havde brug for det, og derfor beholder vi bare vores Mercedes. Pengene fra bilen bliver istedet brugt på ferier hernede, hvilket drengene ikke var helt utilfredse med :-)

I april måned fik vi også nogle af de ekstra formaliteter endeligt på plads efter at vi fik vores PR (Permanent Residency), så nu har vi fået et australsk kørekort og det australske Medicare card (a la gule sygesikringskort). Vi skulle ikke til nogen køreprøve for at få det australske kørekort, heldigvis......., det skal man ikke hvis man kommer fra Europa eller Nordamerika. Kun en lille synstest skulle vi igennem, og selve ekspeditionen tog kun 20 minutter på motorkontoret (hedder RMS hernede), hvilket er meget hurtigt efter australske forhold. Vi fik bestilt vores Medicarecard samme dag som kørekortet, og det tog kun 30 minutter. Både kørekortet og Medicarekortet fik vi ugen efter. Og nå ja, sammen med kørekortet fik Leo et fint billede af bilen, og en lille regning. Tak for det, men så er den del også testet. :-( Drengene kunne nu også få gratis skolebus tranport, så deres nye buskort nåede også at komme inden de skulle retur i skole til term 2.
Vi har allerede fået brugt vores Medicarecard et par gange, og det er noget anderledes end derhjemme. Med et Medicarecard får man dækket statens takst for en behandling hos en læge, og denne takst er generelt lav, hvilket gør at langt de fleste læger tager mere for en behandling. Fx. tager vores egen læge $60 for en konsultation, men vi får kun dækket $38 fra Medicare, og systemet virker på den måde, at man selv skal betale de $60, hvorefter de $38 bliver sat ind på vores konto. Med andre ord betaler vi godt 100 kroner per konsultation, hvilket er OK med os, da vi har fundet en rigtig dygtig og venlig læge, Kamilla en polsk læge, som drengene er trygge ved. Man kan finde nogle læger, som ikke tager mere for en konsultation end hvad Medicare, men dem er der få af (hedder Bulk Bill), og ventetiden hos disse kan være lang.
Esben er begyndt at døje med næseblod igen, og vi har lige været afsted for at få brændt (ætset) det ene næsebor. Lægebesøget kostede $60, hvoraf $38 bliver refunderet, og næselægen kostede $250, hvoraf $73 bliver dækket af Medicare, dvs behandlingen kostede os $310, hvoraf de $110 dækkes af Medicare, altså $200 ialt. Modsat 0 kroner i Danmark, så det er noget anderledes hernede, og man snakker meget om Out Of The Pocket Expenses pga dette. Man skal så lige huske på, at skatten hernede er noget lavere.
Disse samme-dags behandlinger er som hovedregel ikke dækket af privat forsikring, privat forsikring dækker primært kun hospitaler (private) og andre behandlinger som ikke er dækket af Medicare, som fx. tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter mm, hvortil der ingen tilskud er. Og det er forskelligt, hvilke steder (og hvor meget) de private forsikringer dækker, så det er lidt af en jungle lige at finde rundt i. Mht. tandlæger, så er det ikke unormalt hernede, at børn kun kommer til tandlæge, når det er strengt nødvendigt, da det koster penge. Så forstår vi bedre, at vores tandlæge syntes alle vores tænder, i forhold til normalen hernede, var velholdte.
Alle vi kender hernede har en privat forsikring, og man betaler typisk 15.000 til 20.000 for en familiedækning (vi gør ihvertfald), og på vores police skal vi betale 2.500 i "selvrisiko" (excess fee), hvis vi gør brug af hospitalsdækningen. Det er ikke helt billigt.

Drengene havde term off her i april måned, og de havde en stille og rolig ferie, uden de store planer. Den 10. april mødtes vi med familien Sørensen inde på Maritime Museum i Sydney, og havde en hyggelig eftermiddag, med masser af snak. Det er ikke så ofte vi ses, men hvor er det hyggeligt, hver gang vi ses.
Laurits var en tur i centeret med hans bedste ven, Jackson, for at lave sandart, og de havde alle en rigtig hyggelig tur. Vibeke bliver til stadighed chokeret over, hvad folk betaler for at gå på cafe og få en kop kaffe eller te og et stykke kage. Hendes te til 25 kr smagte ikke engang godt, men sådan er storby livet åbenbart, og det har vi sindige sønderjyder ikke vænnet os til endnu :-)

I ferien tog vi også ud at bowle med drengene, hvilket var super sjovt. Kuglerne er lidt voldsomme for Laurits, men han klarede det uden de store problemer :-) Og ja, Esben vandt det ene spil til stor ærgrelse for hans far.


Den 25 april var der ANZAC Day i Australien, hvilket er en Australsk/New Zealandsk helligdag til minde om ofrene fra 1. og 2. verdenskrig, Vietnam og Koreakrigen. Anzac The Australian and New Zealand Army Corps. Første gang man havde et samarbejde af denne art, var den 25. april 1915, hvor ANZAC-styrkerne gik i land ved Gallipoli i Tyrkiet i det, der siden blev kendt som Slaget om Gallipoli. Landgangen blev foretaget i en bugt, som senere er blevet kendt som Anzac Cove. Vi blev inviteret ned til en af Leo's kollegaer i Bowral for at fejre dagen, det ligger 140 km syd for, hvor vi bor. Som næsten alle ture her i Australien, så er naturen smuk på vejen.

Vi var med i optoget i byen og fik lyttet til mindetalerne, som var meget rørende, og fik sunget nationalsangen. Det var interessant at se, at så snart man startede med at synge nationalsangen, så sang alle 3 drenge med, dejligt at se, og tydeligt, at de er vant til at synge sangen hver fredag i skolen.


Vi havde en super hyggelig dag med med familien McDonald, hvor vi fik dejlig BBQ mad, kørt på en mini crosser (PW50), ja, alle drengene prøvede den, selv Laurits.

 


Senere blev vi alle pakket ind i deres Landcruiser:

For derefter at køre ud til en nationalpark for at se Fitzroy Waterfalls. Hele området dernede, kaldet Southern Highlands of New South Wales, er smukt, og vi har flere planer om at besøge området igen. Bl.a. for at se Kangaroo Valley og Jervis Bay.


Vores blender gik i stykker forleden, og vi tog afsted for at købe en ny blender, men det kan være dyrt, meget dyrt. For vi kom da hjem med en blender, en foodprocessor, plus en slush ice maskine, smoothie maskine, en grill, en lænestol og en sofa. Grillen vi har er ved at falde sammen, så den var mere end klar til udskiftning, tja og nu har Vibeke solgt den for $50. Og den har været i brug, det er jo stadig 25 grader om aftenen.

Og sofaen, tja, den nye sofa afspejler faktisk meget godt vore livsstil hernede. Istedet for det meget minimalistiske design (vores gamle sofa), så er den nye en rigtig "slænger" sofa, genial til at sidde eller ligge i. Og det er drengene 100% enige i.

Drengene er lige startet i skole igen, og de er glade for at være kommet igang, og de er generelt glade for at gå i skole hernede. Vi havde skolesamtaler før ferien med Asgers og Esbens skole, og generelt klarer drengene sig godt, men da de stadig hænger lidt på det engelske, så skal vi sørge for, at de får læst så meget engelsk som muligt herhjemme.

Lige her til sidst, vi har fulgt lidt med i et hus, der i nærheden er ved at blive bygget, og det er altså ikke ligesom i Danmark. Lægter og reglar (45x95) bliver der brugt meget af i et hus.

tirsdag den 12. april 2016

11/4: Refleksioner om det at bo i Australien efter 14 måneder

Nu har vi boet i Australien i næsten 15 måneder og det er nu blevet tid til at reflektere lidt over vores ophold i Australien igen.
Vi fik et par gode råd med på vejen af en tidligere kollega til Leo, og disse var blandt andet:
Prøv at finde det rigtige hus første gang og undgå at flytte (flere gange)
Undgå at børnene skal skifte skole
Rejs ikke hjem til Danmark på ferie

Vi bor stadig i det hus vi lejede første gang i den lille nordlige forstad til Sydney, St. Ives. Det er en lille by med omkring 15.000 indbyggere og byen har de vigtigste ting, såsom et lille center med 120 butikker, god primary og god high school og ellers forskellige gode aktiviteter og gode restauranter. Derudover ligger byen godt for os på den måde, at vi blot har 15 km til stranden, 5 km til tog, 10 km til motorvej, 20 km til Sydney centrum og ellers gode busforhold, blandet andet en bus som kører direkte ind til Sydney centrum. Derudover har vi 6 km til et stort og godt (offentligt) sygehus, 7 km til et storcenter med 330 butikker og 2 km til et stort naturpark område. Vores læge og tandlæge ligger også 7 km fra, hvor vi bor.
Vi er faldet rigtig godt til hernede, og fået mange gode bekendte som vi omgås.

Det er rigtig dyrt at bo i et område omkring Sydney, hvor public schools har ry for at være rigtig gode, men vi har valgt, at dette har stor betydning for os, specielt så børnene ikke behøver at skifte skole. Esben skulle starte i en special skole (IEC - Intensive English Class) da hans engelsk ikke var godt nok til high school, og vi kan mærke, at det ikke har været nemt for Esben at skifte skole midt i et år. Det er en stor omvæltning, og vi er enige i rådet om, at man skal undgå at skifte skole, og det gjorde det ikke nemmere for Esben at han blev ”glemt” lidt, da han kom til skolen i St. Ives.
Huset vi har fundet er rimeligt stort, ligger fint til skole og offentlig transport og har en pool. Det har god plads til overnattende gæster, det har vi haft nogle gange, og det har været dejligt med dansk besøg.

Skole: Børnene er stadig godt i gang med deres skoler, og de klarer sig fornuftigt. Det er lidt vanskeligt, da sproget er en udfordring, men vi synes de gør det godt.
Som tidligere skrevet, så synes vi der er en rigtig god respekt for lærerne hernede, og det giver en langt mere rolig skoledag. Vi oplever der er relativt mange lektier hernede, og vi har hørt om en dansk udvekslingsstudent, en 17 årig dreng på Esbens skole, der valgte at flytte hjem før tid, da han syntes der var for mange lektier. Han nåede kun at gå på skolen i godt en måned.
Asger og Laurits har fået nye klasselærer, hvilket de får hvert år, modsat i Danmark, hvor den samme lærer følges en del år af gangen.
Vores umiddelbare oplevelse af skole hernede er den samme som tidligere, mange ting fungerer rigtig godt, og der er meget mere ro og fokus i klasserne end i Danmark. Et par af vores børn har oplevet lidt problemer med andre børn i form af mobning, og den slags bliver der virkelig slået hård ned på hernede. Man er utrolig opmærksom på dette, hvilket er meget godt.
Der betales stadig mange penge hvert halve år, men dertil skal det også siges, at børnene kommer meget ud for at opleve ting i forhold til i Danmark.
Vores fornemmelse, uden at have noget specielt at have det i er, at skolen hernede er bedre de første 9 år, indtil gymnasiet eller senior high, hvorefter vi føler at det danske system er overlegen. Mht universiteter, så skal vi prise os lykkelige for at de ikke blot er gratis – og rimeligt gode og anerkendte – i Danmark, men at man som studerende får  penge for at læse. Det gør man ikke hernede, og det er ikke unormalt at man har en gæld på mindst en halv million når man er færdig på universitetet, med mindre man har velhavende forældre. Og det betyder også, at børn fra lavere kår har det mere vanskeligt, specielt i forhold til i Danmark.

Leveomkostninger: Som vi tidligere har skrevet, så er de daglige udgifter meget lig det vi kender i Danmark, plus og minus. Nogle ting er dyrere, hvor andre er billigere, men hvis man ikke er opmærksom, kan det hurtigt blive dyrere. Alkohol er noget dyrere, en kasse øl koster ca. 100 kr. mere end i Danmark, og cigaretter koster ca. 100-125 kr. for en 20 pak. En god flaske vin koster ca. 60-80 kroner.  Vores danske traditioner med rugbrød, leverpostej mm skal man være lidt kreativ for at holde i hævd, men vi har det, og drengene nyder at få deres rugbrød og leverpostej.
Boliger er rigtig dyre i Sydney (og Melbourne er på samme vej), hvilket er til stor debat hernede, da mange ”almindelige” australiere ikke har råd til at købe mere. Hvis man tager til Australien på et visum som os, så skal man være opmærksom på, at det i nogle stater koster en del at have børn på skolen. I Sydney koster det ca. 25.000 kr. per barn per år at gå på offentlige skoler + school fees på 3.500 kr, Private skoler er meget dyrere, og for vores visum er private skoler ca. 60.000 dkr dyrere end for permanent residents i Australien om året. I nogle stater koster det ikke penge for fx. vores visa at have børn i skolen.
For småbørn kender vi ikke prisen, men det er meget mere end børnehavepriserne i Danmark, og derfor ser man mange kvinder gå hjemme indtil alle børn er startet i skole. Heldigvis er biler så meget billigere, og koster vel ca. det halve i forhold til i Danmark. Benzin ligger pt. på ca. 6,5 kr. per liter, og diesel koster ca. 5,5 kr. per liter.

Sundhedsvæsen: Som nogle måske har fået med, så har vi fået et Permanent Residency, som betyder, at vi kan blive boende hernede. Det betyder også, at vi nu får sygesikring inkluderet, det hedder her Medicare, men man har stadig behov for privat forsikring. Der er fx. ingen tilskud til tandlæge eller medicin, hvis man ikke har privat forsikring, og ambulancekørsel er heller ikke dækket af det offentlige.
Med andre ord, man har det altså rigtig godt i Danmark! Så derfor har vi en ekstra forsikring til omkring 1.500 per måned som dækker rimeligt.
Heldigvis bor vi tæt på et offentligt - og godt - sygehus, men der er områder, hvor private hospitaler anbefales.

Befolkningen: Der er mange kulturer hernede, og det er er interessant at opleve dem, og vi synes det bidrager til tolerance og lærer os andre kulturer. Esben har fået lært en del kinesiske ord på sin skole ved det. I vores omgangskreds har vi blandt andet:
  • Kristne
  • Græsk katolske
  • Jøder
  • Missionske
  • Hinduer
  • Muslimer
Og vi har alle fået vores øjne åbnet for rigtig mange spændende ting ved at være sammen med så forskellige kulturer, noget som vi nok ikke ville kunne på samme måde i Danmark. Og det er så indgroet i Australien, at man er venlige overfor hinanden, og vi har endnu til gode at blive "på-duttet" forskellige religiøse holdninger.

De unge vi har oplevet hernede er meget høflige, og der hersker generelt meget respekt for de voksne, mere end vi er vant til i Danmark. Det tror vi er en indgroet del som kommer fra skolen.

Internet:  Ja, som tidligere skrevet er internet i Australien piv ringe, men man vænner sig til det.

Fordele og ulemper: Vi og børnene synes det er dejligt at bo hernede, og skal man prøve at fremhæve lidt med fordele og ulemper er de for os på nuværende listet nedenfor.
  • Vejret er fantastisk
  • Hus med pool er fedt, det giver noget mere mening at have pool hernede end i Danmark
  • Strandene i er fantastiske
  • Folk er meget venlige og høflige
  • Livsstilen er mere afslappet, men nok mindst i Sydney området. Specielt Perth skulle være fantastisk for børnefamilier og samvær
  • Det er relativt billigt at spise på restaurant, hvilket mange derfor gør, og det giver også et meget rigt udvalg af spisesteder
  • Arbejdskulturen er lidt mere afslappet, men er ellers meget lig den i Danmark
  • Skoler er gode og der læres meget, specielt i primary school og junior high school
  • Man møder mange mennesker fra mange kulturer
  • Man kan få fede biler til billige penge
  • Skatten er meget lavere, men man får også mindre fra det offentlige
  • Sydney er en dejlig by med mange fede aktiviteter. De øvrige store byer er også meget spændende
  • Naturen og dyrelivet er utrolig mangfoldig
  • Man kan få kørekort som 16 årig
  • Biler og brændstof er meget billigere (begge dele er ca. halv pris)
  • Ingen sne, sjap og glatte vej
Der er også nogle ting, som ikke er optimale, og nogle af disse er:
  • Der er langt hjem til familie og venner i Danmark
  • Det er dyrt at bo (leje og købe) i Sydney. Sydney er vist blevet tildelt titlen som den dyreste by, og man forventer ikke at fremtidige generationer selv vil være i stand til at købe boliger i Sydney området
  • Politikere er værre end i Danmark, i snit holder en premierminister i eet år, det er værre end i Italien og Grækenland
  • Vi oplever at man mere end i Skandinavien har fokus på kortsigtede beslutninger, både politisk og erhvervsmæssigt. Man har nemt ved at smide folk på porten, hvis resultaterne ikke kommer hurtigt, se blot på antallet at premierministre!
  • Vi føler ikke at senior high schools er helt så gode som gymnasier og handelsskoler i Danmark.
  • Universiteter er dyre, og nej, der er ingen SU i Australien (ja, men skatten er lavere)
  • Der er ingen tilskud til forskellige specialister og medicin (ja, men skatten er lavere)
  • Dagpleje og børnehave er noget dyrere (ja, men skatten er lavere)
  • Oplevelsen er også, at kvaliteten på arbejde hernede er ringere end i Danmark, men det hænger nok også sammen med stort prispres fra immigranter fra specielt Asien og Indien/Pakistan/Bangladesh. Det gælder inden for de fleste områder lige fra havefolk og håndværkere til IT folk, men der er også de dygtige iblandt, men som med alt andet, så koster det også lidt mere 
  • Øl og spiritus er dyrt (vin er ca. samme pris som i Danmark)
  • Kvaliteten på huse er generelt på et lavt niveau, men man får hvad man betaler for når man typisk kun betaler 4.500 per m2 at bygge et hus
Når vi snakker med andre, der er flyttet herned fra Danmark, så spiller det også meget ind, hvilken situation man er i. Er man ung eller ældre, har man børn, hvor bor man osv., så listen er naturligvis med os selv som udgangspunkt.

Til det store spørgsmål: Er vi glade for at vi har taget ud at bo i Sydney? Svaret her er stadig ubetinget ja. Nogle ting er bedre i Danmark og andre ting er bedre i Australien, men vi er glade for at vi tog ”springet” og flyttede herned, og vi er overbeviste om, at vi alle, specielt børnene, får en bagage af viden og kulturforståelse med hjem, som kan bruges senere i livet, og som vi ikke vil kunne få i Danmark.
Til den 3. anbefaling som er nævnt i starten her, nej, vi kommer ikke hjem til Danmark på ferie før vi kommer hjem igen. Årsagen er at det kan være utrolig hårdt for specielt børnene at tage afsked med familie og venner igen, og det vil vi ikke udsætte dem for.
Kommer vi hjem igen: Ja, det gør vi, i 2017.
Flytter vi herned igen: Det vil vi ikke udelukke, Australien er et dejligt land, og det er et land vi er blevet ubetinget forelsket i.

torsdag den 31. marts 2016

31/3: Gold Coast, Permanent Residency og påskemiddag

Endnu en måned er fløjet afsted, og vi kan slet ikke forstå, hvor tiden bliver af.
Den første weekend i marts har vi en Wine Festival her i byen på den store plads nede ved vores storcenter. Det var endnu en dag med dejligt vejr, her på vores første efterårsmåned, og festivallen var mere et event med forskellige lege aktiviteter for børn og ellers masser af forskellige mad-, øl- og vinboder. Vi prøvede da lidt forskelligt, men faldt ikke lige på halen over arrangementet, så vi gik tidligt hjem igen. Men Asger valgte at blive og hygge med en af hans venner, Rhys, og hans familie.
Og da Asger kom hjem noget senere var han godt våd, og vi undrede os lige over det, men han havde en god forklaring (denne gang). Der var en aktivitet, hvor man kunne købe bolde og kaste mod en plade, og hvis man ramte, så faldt Captain America i vandet. Og tilfældigvis skulle Captain America have en pause, og hvem meldte sig mon frivilligt (mod penge naturligvis)? Ja, Asger. Han tjente faktisk ganske mange penge på at være Captain America, og disse blev alle brugt med han gode ven på forskellige sjove aktiviteter. Det er altså god stil (og god ven)!

Vi havde bestilt en lille mini ferie på Gold Coast oppe nær ved Brisbane, hvor vi havde bestilt multipass til forskellige parker samt overnatning i en hytte på en campingplads. Faktisk den samme campingplads vi var på for 2,5 år siden med autocamper. Og for 2,5 år siden sprang vi parkerne over, til stor fortrydelse for drengene dengang, så derfor denne revanche.
Vi tog afsted om onsdagen den 9. marts, og kørte de første 700 km op til en anden campingplads, hvor vi havde bestilt en hytte. Igen den samme campingplads vi havde for 2,5 år siden, den plads som har kænguruer hoppende rundt på pladsen, hvilket igen var til stor glæder for drengene.

Og nej, verden er ikke stor, så vi mødte da lige nogle dejlige mennesker hjemme fra Danmark, familien Mørch fra Skagen, som valgte at tilbringe nogle måneder hernede og opleve landet på den fede måde, hvilket vi kun kan bifalde. Og drengene syntes det var super fedt at møde danskere.

Torsdag morgen tog vi tidligt afsted og var så i den første park omkring middagstid, og vi startede ud med at besøge SeaWorld, hvilket er en super fin park med spændende dyr og seje aktiviteter. Drengene syntes at det lød kedeligt og gad faktisk ikke, men sådan var stemningen ikke da vi var kommet igang. Vi fik set seje shows med vand scooters og med delfiner, og fik prøvet alle aktiviteter af.



 Det er en rokke som man kan få lov til at klappe, hvilket Asger lige gør.




Og drengene valgte til sidst at købe nogle ret seje caps med deres egne navne på.

Og vejret, da det var bare fantastisk!
Vi tog bagefter til vores campingplads for at blive indlogeret og ellers slappe lidt af......og nyde den fede pool der er på pladsen. I poolen faldt Asger i snak med nogle piger fra en skole hernede, og selvom de alle var noget ældre end ham, så ville de rigtig gerne snakke og hygge med ham......

Fredag morgen tog vi så over i Warner Bros Movie World, en dejlig stor forlystelsespark med rigtig mange fede aktiviteter og masser af Warner Bros temaer, fx. Road Runner 4D biografer.
Efter vi havde tjekket parken ud fik de store drenge lov til at tonse rundt, og heldigvis var der ikke så mange mennesker i parken, da vi ikke var der i ferien, så ventetiden til de forskellige ting var relativ kort. Desværre var Laurits ikke høj nok til alle aktiviteter, hvilket han var mega sur over, men efter at have kølet af, og prøvet lidt der trods alt var lidt for vildt for ham også, så prøvede han da bare alle de andre ting. Vi startede dog alle med sammen at prøve de ting Laurits var stor nok til.





Vi tog hjem da parken sluttede for derefter at besøge Jakob og Marlene og Anton i deres nye hus i Rochedale. En dejlig aften med spise og hygge. Marlene og jakob boede blot 25 km fra vores campingplads.
Og vejret, ja det var fantastisk!
Igen mødte vi den danske familie, og drengen fik tilbragt en del tid med deres børn igen.

Lørdag stod den så på vandpark, Wet'n'Wild, og hvilken fed park med de fedeste vand  rutsjebaner. Igen var nogle for vilde for Laurits, men der var rigeligt at prøve, og vi fik prøvet meget.
Vejret, ja gæt, nok til vi blev lidt solbrændte til trods for solfaktor 50.
Desværre blev Leo ringet op fra sit arbejde, da der var problemer i produktionssystemet hos en stor og vigtig kunde, en kunde som ikke er bleg for at fyre folk, hvis ting ikke virker. Så han skulle lige arbejde fra 16.30 til 20, og sådan blev hans fødselsdag så fejret, hvilket var ret træls.
Men børnene fik igen badet om aftenen, da vi skulle hjem om søndagen.

Søndag morgen fik vi pakket sammen for at køre de 900 km hjem, GPS sagde, at selve køreturen ville tage 9 timer og 45 minutter uden pause, og vi brugte faktisk 9 timer og 42 minutter og havde samlet 45 minutters pause, hvilket var for lidt, men vi var hjemme ved 9 tiden om aftenen, så vi lige kunne handle ind inden dagen var slut og vi havde lidt i køleskabet til ugen. Men en dejlig og fed ferie havde vi, helt bestemt.

Ugen efter fik vi besked på, at vi har fået permanent residency, hvilket betyder, at vi kan blive boende hernede, hvis vi ønsker. Det var en af grundene til vi valgte at få PR, og en anden grund var at spare skolepenge, da vi ellers skal betale 75.000 kr. pr år for at vores børn kan gå i public schools hernede, dette sparer vi nu. Hele PR'en kostede 75.000, svarende til et år skolepenge, og med PR hernede bliver nogle ting bare lidt nemmere.
Det betyder at vi nu har en basal dækning med sundhed (Medicare), og vi sparer derved penge ved ikke at skulle have så dyr en privat sygesikring. Og den 31. fik vi også lige bestilt et Australsk kørekort, hvilket gik utrolig hurtigt (surprise). De har hernede noget der mindre om borgerservice, og det fungerer ganske upåklageligt, og vi må sige, at den venlighed vi oplever hos personalet hernede er uden mage ift hvad vi kender til i Danmark. Ganske enkelt. Et kørekort får man for x antal år, og jo flere år, desto dyrere, max er 10 år, men vi valgte at lade vores gælde i 5 år. Det kostedet knap 1.000 kr. per kort.
Det tog vi så ud og fejrede med drengene på en god steak restaurant lidt længere oppe ad vejen. Gå afstand. Det skulle både gøre det ud for den middag Leo blev snydt for på sin fødselsdag og PR. Total hygge

Den 21. marts skulle Asger på year 6 Camp nede ved Shoalhaven, et fantastisk smukt område, hvor de skulle være fra mandag til torsdag og igennem en masse aktiviteter, primært med vand. Asger havde en fantastisk tur, som nu heller ikke var helt billig, den kostede godt 2.500 kr., hvilket alle forældre skulle betale. Men vejret var med dem (det sker som regel hernede), og Asger var mega træt, da han kom hjem.

2. påskedag havde vi inviteret vores venner hernede til noget dansk påsketradition, nemlig solæg og snaps (Ålborg Akvavit naturligvis), ialt 11 voksne og 12 børn blev der samlet her. Vibeke havde lavet det helt store fantastiske bord med hjemmelavet solæg, hjemmelavet blinis med laks, hjemmelavet skinke og ost i butterdej, grønt snacks, crackers med hjemmelavet humus, rejer med hjemmelavet dressing. Ganske enkelt storslået.


Og selvom vi havde bedt ALLE om ikke at tage noget med, så gjorde de ALLE det alligevel. Hernede kommer man bare ikke uden noget, og sådan er det. Nu har vi accepteret det. Vi var en god blandet flok samlet med forskellige baggrunde, jøder, kristne, katolske og ikke så troende. Landemæssigt er det Australien, Danmark, Sydafrika, Holland, Grækenland og Wales, og det dejlige hernede er bare, at alle bare mennesker simpelt bare respekterer hindanden og hygger sig, det er noget vi tror alle lande i verden kan lære noget af.
Snaps, solæg, snaps og så iskold øl, det er bare fantastisk, og det faldt i rigtig god jord hos alle. Der blevet drukket den flaske snaps vi havde, 3 liter rosévin og 2 kasser øl. Nej, ingen kørte hjem :-)
Vi regnede med folk var lige var her i et par timer, og de var de også, plus 5 mere, men sikke en dejlig hyggelig dag, og børnene hyggede sig bare.
Det første billede nedenfor er tage lige efter den første smagning af solæg, det billede siger vel alt. men med snaps og øl går ting bare nemmere :-)



Den tradition er Vibeke blevet bedt om at holde fast i hernede, men de er vist nogen i Danmark der også savner den.

Den 30. marts var vi til skolehjem samtale med Laurits' klasselærer, og generelt går det Laurits rigtig godt i skolen, han har nogle gode venner (få, men gode) og han er glad. Hans engelsk er godt, men ikke på niveau, så han kæmper lidt med læsningen, heldigvis er matematik hans store glæde og det er han god til. Dejligt positivt at få med.

Onsdag den 30. marts skulle de store drenge og Leo ud med reklamer, hvilket de normalt gør om søndagen, men pga. påsken blev det gjort senere. Uddelingen gik som den plejede, og vi havde parkeret bilen langs med vejen som vi plejer, men et par minutter inden vi kom hen til vores Volvo var den blevet torpederet af en anden bil. Med så stor kraft, at selvom Volvo'en, som er en stor model XC90 på et par tons, holdt med automat gear i P, så blev den banket over på fortovet på modsatte side af vejen. På billedet nedenfor er Volvo'en den sølvfarvede bil  forrest til venstre, og der hvor den røde bil holder, var faktisk der, hvor Volvo'en holdt inden sammenstødet.

Uheldet skete ved, at en ældre herre fra en sidevej og glemte at stoppe op i sin bil, og derefter ramte han ind i en bil som kørte på hovedvejen. Den ramte bil blev ramt således at den skiftede retning og bankede lige ind i Volvo'ens bagende. Lige der ville Asger og Leo have stået blot et par minutter senere, men heldigvis var ingen af os ved bilen og heldigvis kom ingen til skade ved uheldet. Kun material skade.
Så nu har vi oplevet det med, og Volvo'en er nu blevet kørt hen til et værksted, som de her kalder Smash-repairer (meget sigende), og vi må se, hvor slem skaden er, og hvordan alt det forsikringsmæssige fungerer hernede. Men autohjælp og vej assistance var utrolig hurtigt ved ulykkestedet, og alle folkene var utrolig venlige og hjælpsomme. Hjælpsomheden er meget udpræget hernede.
Som en krølle på det hele, så kørte 2 biler sørme sammen ude på vejen lige ud for vores hus, nu er det nok. Men autohjælp er der masser af behov for hernede.

Den 31. marts var forældre fra Asgers klasse samlet på en tapas bar i nabo-byen Turramurra, en hyggelig aften, men desværre var maden og betjeningen ret ringe. Så har man da prøvet det.

Det var så denne måned, ganske rig på oplevelser, måske lige i overkanten, men selvom efteråret er kommet, så er det stadig pool vejr!
Og husk, hernede stilles uret søndag den 3. april kl 2 om natten, derefter er der kun 8 timers forskel til Jer i Danmark.

mandag den 29. februar 2016

29/2: Laurits' og Asger's fødselsdag

Februar måned har været en lidt mere stille måned, hvor vi har fokuseret at få børnene godt igang i skole og ellers fejret nogle fødselsdage.

Laurits havde naturligvis fødselsdag den 10. februar, hvilket blev fejret af familie og venner, desværre ikke med faren, da han havde nogle møder om aftenen. Dagen startede med morgensang og gaver, og om eftermiddagen efter skolen kom der flere gaver på bordet, hvorefter vores venner, familien Steinhauer, kom forbi for at fejre hans dag, nu hvor hans far ikke kunne være hjemme.

Laurits' mente selv, at han fik alle de gaver han ønskede sig, og han havde en super dejlig dag.
Laurits ville ikke ud at spise på restaurant på dagen, da hans far ikke var hjemme, istedet ønskede han at komme på restaurant om lørdagen, og det skulle være den malaysiske restaurant i Chatswood, hvor vi elsker at spise deres Roti. Som ønsket, så gjort. Inden vi skulle ud at spise skulle Leo lige ind forbi værkstedet, og her fik Laurits lige fornøjelsen af at sidde i den bil, han mente hans forældre burde have købt. Jo tak, det ville de da gerne, hvis de kunne!

Efterfølgende skulle man lige ringe til familien i Danmark og sige tak, til hvilket vi bruger den røde telefon :-)

Leo har haft en rigtig travl måned med rejseaktivitet og masser af ekstra arbejde i forbindelse med den nye organisationsstruktur, der blev gennemført her første januar i år. Stille og roligt er tingene ved at komme på plads, og de nye rutiner følger også med, så travlheden gerne skulle mindskes lidt.
Leo var lige en tur i Singapore igen i forbindelse med analyser og udarbejdelse af tilbud til en stor mulig kunde, og Singapore er en interessant by (eller land). Nedenfor er lige nogle billeder fra det kontor, hvor en del af møderne blev holdt.


Nedenfor er billedet taget fra den anden side af havnen over mod den bygning de to billeder ovenfor er taget fra. Smukt er det jo, og det er faktisk herfra, at Formel 1 køres i Singapore, om aftenen faktisk, men Leo bliver nok ikke populær, hvis han skal være permanent på et projekt i Singapore i et par år.......

Ulempen med at rejse til Singapore er, at det er ret langt væk, flyveturen tager 8 timer, og der er 3 timers tidszone forskel til Sydney. Så da Leo skulle hjem gik flyet (Airbus 380 faktisk, det største passagerfly i verden) kl. 21 Singapore tid, og det ankom i Sydney kl. 8 Sydney tid. Weekenden bliver desværre pokkers kort.

Den 23. februar var det så Asgers tur til at have fødselsdag, og den blev også fejret med gaver til morgenbordet. Og han fik lige de gaver han havde ønsket sig, og ikke mindst den store LEGO bil var et hit, det er noget han elsker at hygge med, og han fik faktisk en del dage til at gå med at bygge bilen.


Istedet for restaurantbesøg ville Asger hellere have Sushi hjem på sin fødselsdag, og heldigvis har vi en fantastisk sushi restaurant her i byen som laver virkelig god sushi til gode penge.

Den 17. februar blev vi inviteret til brasiliansk/argentinsk barbeque hos en af Leo's arbejdskollegaer i Mosman, en lille forstad lidt tættere på centrum. Vi var inviteret fra 9-11 om aftenen, det er jo syd-amerikansk, og vi sagde naturligvis ja, da vi skulle prøve picanha, som er en udskæring af culotte og grillet på en speciel måde med masser af salt. Kødet skulle derefter dyppes i en special yuccamelblanding, og kødet skulle serveres rødt, rigtig rødt.
Det var super hyggeligt, og drengene var vilde med kødet, så det er noget vi selv vil prøve at finde ud af, hvordan man laver.
Og så var det ikke mindst interessant at spendere lidt hyggetid og snak med folk fra sydamerika, på deres hjemmebane. Vi var 4 par samlet i en bette lejlighed, et par fra Brasilien, et fra Argentina, et fra Venezuela og så lige os fra Danmark (!), alle er kollegaer til Leo (der er vist folk fra 15 forskellige nationer i NTT DATA). Ideen med at man bare går rundt og spiser, snakker og drikker er lidt specielt i forhold til hvad vi er vant til (bord og stole er mere til pynt), det er anderledes, og lige i drengenes smag.

Dagen efter fik vi besøg af Leo's gamle kollega fra itelligence, Jacob, hans kone Marlene og deres 3 årige dreng Anton. De kom til aftensmad, og det var virkelig dejligt at møde Jacob igen (han var forbi i August), og dejligt at møde hans familie, nu hvor man har hørt så meget om dem. De er netop flyttet til Brisbane fra Malaysia, så vi kommer nok til at se dem nogle gange, så længe vi er hernede.

Lørdag den 27. havde Asger tre af sine bedste klassekammerater, Rhys, Ben og Josh  på besøg til overnatning. Menuen bestod af hjemmelavet pizza, vel at mærke en pizza man selv skulle lave, dvs. rulle dejen ud og putte det fyld på man gerne ville have. Et kæmpe hit blandt drengene. Og kagemanden, som Vibeke havde lavet af vandbakkelse, var også et kæmpe hit. Heldigvis for drengene herhjemme var der rigeligt til dagen efter.

Slutteligt, så er efteråret jo startet, men vejret tegner sig da fantastisk, det kan vi ikke klage over hernede :-)

Og med det vejr, så er der ikke noget problem at tage en dukkert mellem 8 og 9 om aftenen, hvilket vi gør næsten hver dag.

Slutteligt vil vi gerne lige sige, at drengenes fætre og kusine er mere end velkommen der, hvor de peger på kortet. Godt de ved, hvor de gerne vil på ferie.