30/6: Det er blevet vinter

Tiden flyver afsted for os, og allerede nu er juni måned gået. Vi har de første måneder prøvet at have fokus på at få alle de praktiske ting på plads og få en normal hverdag op at køre, og derfor har vi endnu ikke rigtig fået gang i de store oplevelser hernede. Men vi har en længere liste over ting vi gerne vil opleve og som vi ikke nåede, da vi var på vores jordomrejse, så vi har en plan for de næste par år, og det bliver spændende.

Men til trods for at juni ikke bød på de store oplevelser, så er der alligevel sket en del ting. Starter lige med et billede at ny-klippede drenge. 20$ per styk, bum.

Og Vibeke er også blevet klippet for første gang siden vi kom herned, endelig fandt hun en frisør med kan sit fag. Leo, tja, den sørger Vibeke for, det er meget billigt.

Drengene gik af på ferie den 26. juni, der er nu 2 ugers ferie. Som tidligere nævnt, så har man 10 ugers skolegang (= 1 term) og derefter 2 ugers ferie. 2 terms er et semester hernede. Alle drengene har glædet sig til ferien, og Laurits har talt dagene ned, også selvom han er glad for at komme i skole hver dag.
Esben graduerede fra hans skole, en High School for børn som ikke har engelsk som første sprog, og man skal gå på denne skole indtil man vurderes god nok til normal High School. På High School (7. til 12. klasse) hernede får man ikke ekstra hjælp til engelsk som man gør i Primary School (0. til 6. klasse). Esben er hernede rykket et klassetrin op i forhold til i Danmark, så vi har været spændte på, hvordan det ville gå ham, men heldigvis er hans udtalelser fra skolen utroligt positiv. Han klarer sig fint i alle fag og er meget vellidt blandt elever og lærere, og så får han meget ros for altid at have styr på sine lektier. Han blev også finalist i forbindelse med en Speaking Competition, hvilket er sejt. Esben var på hans kommende High School i St. Ives i 3 dage på trial så skolen kunne vurdere ham, og det gik super godt, og på de 3 dage nåede han allerede at få nogle nye venner, så ingen tvivl om at Esben glæder sig til at komme til St. Ives High School. På den anden skole er det lidt svært at skabe venskaber, da de fleste bor langt væk.
Asger fik også rigtig mange rosende ord fra alle hans lærere ifm semestrets afslutning (udtalelse), og hans respekt og høflighed overfor de voksne og de andre elever er blevet bemærket, og har medvirket til, at han er utrolig vellidt blandt alle sammen. Asger klarer sig fint i skolen og har tillært sproget rigtig godt og er begyndt at læse de engelske bøger rigtig fint så vi nu kan vi begynde at fokusere mere på grammatikken.
Laurits havde nogle meget svære første uger, men allerede nu deltager han meget aktivt i klassen og formulerer sætninger på engelsk meget fint. Laurits er meget stille og han betragter meget det, som sker omkring ham, men han er meget vellidt, og alle fra klassen vil gerne være sammen med ham. Selv pigerne vil ham gerne, og en del inviterer ham med til fødselsdag som den eneste dreng, hvilket han dog ikke er helt så vild med. Hans klasselærer er benovet over, hvor hurtigt Laurits er kommet efter det engelske sprog, og hvor hurtigt han bidrager aktivt i klassen; hun har givet ham masser af tillid, og han er eget tryg ved hende. De første uger, hvor han var ked af det, sagde læreren at ”he is breaking my heart”, og i dag er hun bare så stolt af ham. Laurits har fået ros for hans matematik og de andre fra klassen vil rigtig gerne være i gruppe med Laurits. Generelt ligger Laurits middel i klassen, hvilket er flot, da det hele er på et nyt og fremmed sprog.

Alle drengenes cykler står derhjemme, og det har vi delvist fortrudt, men cykling hernede er farligt, da man ikke har cykelstier af betydning i Sydney. I stedet er der blevet købt løbehjul, noget de alle selv har betalt, og de bliver brugt i stor stil. Ikke mindst af Asger, som tilbringer meget tid på en skaterbane her i byen. Og ja, med masser af blå mærker til følge. Esben lavede også et større styrt på hans første dag på skaterbanen. Men uanset, så er alle drengene glade for deres løbehjul.

Drengene har savnet vores trampolin i Danmark, så derfor har vi besluttet at de kan vi ikke leve uden. Motion er sundt, uanset hvilken slags, så en trampolin er købt og sat i haven. Der er endnu ikke sikkerhedsnet på, men det kommer der måske. Det var med i pakken, men vi er ikke sikre på det kommer op. Vi har det ikke derhjemme og aldrig haft problemer med det, men hernede vil man helst ikke lade børn hoppe på trampolin uden nettet. Endnu et eksempel på, at børn hernede er pakket ind i vat.

Inde i huset har vi fået de sidste ting sat op og monteret, vi manglede at montere anlæg og højttalere og få billeder og tavler sat op, så nu er alt vi tog med herned kommet i brug. Huset fungerer rigtig godt for os, men det er et koldt hus her i vinterperioden, da man ikke har isolering og kun bruger enkeltlags glasvinduer. Vejret her i juni (vinter her og sommer derhjemme) er faktisk ligesom i Danmark, omkring 18-20 grader om dagen og ned mod 10 grader om natten, men det bliver koldt indenfor. Vi bruger vores aircondition til at varme huset, dog kun de rum vi bruger, det er altså ikke ligesom i Danmark, hvor alle rum i huset altid er 20 grader. Alle dem vi har snakket med er ret benovet over ”kvaliteten” af huse i Danmark, og den måde man tænker energiforbrug på.

Den 1. juli starter Vibekes klinik officielt op, og der er blevet lavet lidt reklamer, visitkort mm. Og et CVR nummer er der også blevet anskaffet. Det eneste der mangles lige nu er en australsk udgave af hendes kliniks hjemmeside, så det er vi i gang med at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Som nævnt, så er hverdagen i gang og der er endelig tid og overskud til at Vibeke kan arbejde igen, hvilket hun glæder sig til. Ikke mindst at snakke med andre mennesker i hverdagen. Klinikken er indrettet og klar i huset.

Alle drengene var i biograf hernede sidste weekend for at se Minions, en rigtig hyggelig oplevelse, og det er interessant at se, at drengene ikke synes der er behov for at film skal være på dansk eller som minimum have danske undertekster. Det fortæller lidt om, hvor meget der er sket i deres sproglige udvikling.

Men for at holde det danske ved lige, så starter vi med at give alle 3 drenge dansk undervisning fra august måned. Vi har skolebøger med til de næste 3 år for alle drengene (til stor ærgrelse for drengene).

Vibeke har glædet os alle med danske specialiteter, nemlig remoulade og mayonaise. Præcis som vi kender det hjemmefra. Og vi har også fundet ”danske” pølser (som de kalder russian sausages hernede!), og dermed har vi kunnet spise vores første danske hotdog med masser af snask: brød, sennep, pølse, ketchup, remoulade, rå løg, ristede løb og agurkesalat.
Og til frokost får vi nu god rugbrød med kamsteg og mayo samt roastbeef med remoulade.

Sjovt med de ting man virkelig værdsætter fra Danmark. Leverpostejen har vi jo allerede på plads. Hvad mon det næste bliver vi savner fra den danske madkultur? Vi kan dog sige så meget, at nedenstående ost ikke lige er vores kop te, men så har morfar noget at glæde sig til når de kommer herned.

Tidsdag den 30. juni var vi til en LEGO udstilling, hvortil Vibeke havde skaffet VIP billetter. Anledningen var at LEGO har været i Australien i 50 år, og på udstillingen blev der vist nogle rigtig flotte modeller, og ikke mindst nogle store modeller. Der var også billeder lavet af LEGO som så ret flotte ud, blandt andet billeder af alle dem som har spillet James Bond gennem tiderne.
Børnene fik også mulighed for at samme nogle LEGO brikker som skulle bruges til et kæmpe stort puslespil, og det blev der fokuseret på med stor iver.

Og naturligvis findes der er en didgeridoo i LEGO!

Det var ikke LEGOLAND, men alligevel var alle drengene vilde med det. Der blev da også kommenteret flere gange at vi kom fra Danmark, altså der hvor LEGO kommer fra.

På vejen hjem droppede vi lige ind for at hilse på nogle af vores venner, kelly Jo fyldte 40 år igår. Vi droppede uanmeldt ind, ja, som vi jo bare nogle gange gør, og det blev en super hyggelig afslutning. Og Kelly Jo blev rigtig glad, da ingen hernede normal kunne finde på at komme uanmeldt. Forleden dag var Vibeke sammen med Kelly Jo og hendes venner for at fejre hende. Hernede inviterer man sine venner ud og forventer, at de betaler for en :-) Det er Kelly Jo i midten.

Vi har nogle rigtig venlige naboer, der er en ældre mor Beverly der bor i et hus sammen med sin datter. De har en Golden Retriever, og drengene nyder at besøge dem og lege med hunden.

Esben og Asger har også lidt arbejde derovre med haven og andet forefaldende arbejde, og de tjener de en skilling ved, hvilket er super. De store drenge er begyndt at blive meget fokuseret på penge og hvad man kan få for dem. De har dog meget forskellige prioriteter, og I kan nok selv gætte hvad pengene bruges på.

Og så lige lidt nyt om Australien på denne blog også. Der er fortsat rigtig meget snak hernede omkring huspriser, og selvom mange siger, at det er en boble med huspriser der stiger 50-100% over nogle år, så benægtes det af alle. Men priserne er meget høje og lige nu kræver det en meget god økonomi at kunne købe i Sydney, nedenstående giver lidt en fornemmelse af, hvor dyrt det er i de forskellige byer hernede.
Lønnen hernede (fra en avis artikel) er følgende:
Lærer og sygeplejersker tjener ca. 60.000$, økonomifolk ca. 75.000$, politifolk ca. 95.000$, salgs- og logistikchef ca. 115.000$, IT chef ca. 157.000$ og psykiater ca. 176.000$.

Australiens finansminister kom meget i modvind da han sagde, at folk bare skulle tage sig sammen og få et arbejde med en bedre løn, hvis de gerne vil have et hus :-)
Han bor selv i et hus til omkring 7 millioner $.

Lige til slut, ja, det er blevet vinter hernede, og til trods for det er dags temperaturen stadig højere end i Danmark. Eller indtil nu ihvertfald, vi har hørt rygter om en kommende hedebølge i Danmark.
Hav en rigtig god sommer derhjemme, hernede vil børnene nyde deres vinterferie.

Lavender Bay er vores Leos kontor ligger (North Sydney bydelen), ca. 14 km fra St. Ives.

31/5: Lidt refleksioner om at bo i Australien efter 4 måneder

Nu har vi boet i Australien i godt 4 måneder og synes vi her vil prøve at reflektere over, hvordan det er at bo hernede, så mange km fra vores lille hjem i Almind. Vores refleksioner afspejler vores oplevelser ved at bo i Australien, og andre vil muligvis have en anden opfattelse.

Her efter 4 måneder synes vi, at vi er kommet godt til rette. Vi har fundet et fint hus (med pool) i St. Ives i den nordlige del af Sydney, et relativt roligt område med knap 20.000 indbyggere, rigtig gode skoler, et storcenter, gode restauranter og meget andet nyttigt. Ift. København vil vi tro det svarer lidt til at bo i Lyngby eller noget tilsvarende, måske lidt længere nord for. Og så er ikke mindst alle vores ting kommet herned i starten af april, hvilket vi må sige har betydet meget for os alle.

Børnene er kommet rigtig godt i gang med skolerne, selv Laurits har fået det fantastisk, til trods for nogle svære første uger. Og nye venner er der også kommet til. Esben regner med at komme til St. Ives High School her til juli når hans engelskniveau er godkendt, hvilket vi allerede mener det er. Fordi Esben er på en anden skole i en anden by, så har han ikke fået den store nære omgangskreds endnu, men han har nogle venner på skolen, som desværre bor de et godt stykke væk. Og Asger er som han er, elsket af alle i skolen og han har mange venner allerede.
Leo har været i gang med sit arbejde siden 1. februar, og er glad for sit arbejde. Det er udfordrende at komme i gang med at bygge netværk og anerkendelse op, men stille og roligt kommer det. Der er også sket en del organisatorisk i den australske organisation af NTT DATA, så tingene har forandret sig en del, men ikke nødvendigvis til det værre.
Vibeke har fået styr på alle drengene og hjemmet, og er lige nu i gang med at få arrangeret sit firma hernede, så klinikken kan komme i gang.
Med andre ord, så synes vi at vi har fået en hverdag op at køre på nuværende tidspunkt. Så hvordan er det så at bo hernede i forhold til i Danmark?

Skole: Skole er noget anderledes, udover uniformer, så oplever vi meget mere respekt for lærerne, hvilket vi synes er meget godt. Alle lærerne er på efternavn, og vi har Mrs. Lakowski til Laurits, Mr. Cooper til Asger og Mrs. Berry til Esben. Skoledagen er fra 9-15 hver dag, og dagen starter med fælles samling i gården inden man går til klasserne. Der er langt mere ro på end i Danmark, og der arbejdes ganske ihærdigt i skoletiden. Lektier er på en lidt anden måde, her arbejdes der med et projekt i temaer for 10 uger af gangen med forskellige opgaver iblandt. Omkring uniformer, så virker drengene meget glade for at bruge uniformer, og de siger der ikke er nogen, der drilles pga tøj, hvilket er meget godt. Men det er lidt sjovt, at man forlanger piger skal gå i kjole/skørter, og om vinteren er det typisk ulden kjole med strømpebukser. Det virker for os rimelig gammeldags, men omvendt, alle pigerne har samme tøj på. Esben sagde at der var regler for underbukser til piger, da de skulle på camp, de måtte ikke være for udfordrende.
Der er rigtig mange private skoler hernede, i vores lille by er der 4 offentlige og 4 private skoler til trods for at de offentlige skoler har et godt ry. Skolerne er både pigeskoler, drengeskoler, katolske og jødiske skoler og andre skoler. De offentlige skoler er generelt gode i Australien og hvorfor de private skoler er så populære, er vi faktisk endnu ikke klar over endnu. Dem vi snakker med siger, at folk mener uddannelsen på private skoler er bedre end offentlige skoler, og nogle af de private skoler har da også et godt ry. Prisen for private skoler ligger fra ca. 15.000 australske dollars (ca. 80.000 dkr) om året for de små klasser og op til 30.000 australske dollars (ca. 150.000 dkr) for de store klasser (10-12 klasse, svarende til gymnasium). Med 2 til 3 børn løber det virkelig meget op, og vi må undre os, at folk har råd til det. Men der er kæmpe efterspørgsel efter det.
Virker den australske skole bedre end den danske? Ikke nødvendigvis, men der er bestemt nogle ting vi synes godt om. Men man skal også være bevidst om, at alle familier, også australierne, betaler omkring 3.500 kr. pr år i diverse omkostninger. Det er meget udspecificeret, hvad man betaler for, og det dækker fotokopier, redskaber, sport og lignende ting. Det ville give lidt bøvl at indføre det i Danmark.

Leveomkostninger: Som vi tidligere har skrevet, så er de daglige udgifter meget lig det vi kender i Danmark, plus og minus. Nogle ting er dyrere, hvor andre er billigere, men hvis man ikke er opmærksom, kan det hurtigt blive dyrere. Alkohol er noget dyrere, en kasse øl koster ca. 100 kr. mere end i Danmark, og cigaretter koster ca. 100-125 kr. for en 20 pak. En god flaske vin koster ca. 60-80 kroner.  Vores danske traditioner med rugbrød, leverpostej mm skal man være lidt kreativ for at holde i hævd, men vi har det, og drengene nyder at få deres rugbrød og leverpostej.
Boliger er rigtig dyre i Sydney (og Melbourne er på samme vej), hvilket er til stor debat hernede, da mange ”almindelige” australiere ikke har råd til at købe mere. Hvis man tager til Australien på et visum som os, så skal man være opmærksom på, at det i nogle stater koster en del at have børn på skolen. I Sydney koster det ca. 25.000 kr. per barn per år at gå på offentlige skoler + school fees på 3.500 kr, private skoler er meget dyrere, og for vores visum er private skoler ca. 60.000 dkr dyrere end for permanent residents i Australien om året. I nogle stater koster det ikke penge for fx. vores visa at have børn i skolen.
For småbørn kender vi ikke prisen, men det er meget mere end børnehavepriserne i Danmark, og derfor ser man mange kvinder gå hjemme indtil alle børn er startet i skole. Heldigvis er biler så meget billigere, og koster vel ca. det halve i forhold til i Danmark. Benzin ligger på ca. 7,5 kr. per liter, og diesel koster ca. 7 kr. per liter.

Madkultur: Det vi oplever er, at mange har meget travlt i hverdagen, og ofte står den derfor på færdigretter eller take-away mad. Den kultur har vi ikke taget til os, her sørger Vibeke for at vi alle får god hjemmelavet mad. Vi får en gang imellem mad udefra og vi spiser også mere ude end derhjemme, det er dog også billigere end i Danmark. Flere steder kan vi gå ud at spise for alle 5 for 500 kr. inkl. drikkevarer, specielt nogle af deres indiske og malaysiske restauranter er fantastiske hernede. Flere steder må man medbringe egne drikkevarer, hvilket mange gør. Generelt synes vi faktisk, at deres restauranter hernede er godt besøgt, hvilket er med til at give et godt liv i byerne, også vores lille St. Ives.

Arbejde: Leo oplever det at arbejde hernede som at være ligesom i Danmark inden for hans område. I hans firma har man nogle virkelig dygtige konsulenter, og der er en god ledelse. I nogle virksomheder hvor Leo arbejder går det dog ikke helt så hurtigt, der er rigtig meget snak og diskussion hele tiden. Inden for IT bruges der rigtig mange indere i Australien, ligesom i England faktisk, og det gør arbejdsudbuddet meget stort og af meget svingende kvalitet. Men generelt er der folk fra hele verden, man arbejder meget, og det gør arbejdspladserne meget interessante. Leo kollegaer i NTT Data er folk fra Australien, Malaysia, Kina, Japan, Sydafrika, England, New Zealand, Holland, Tyskland, Rusland, Argentina, Canada etc., og det gør det meget interessant. Men omvendt, så er humoren på arbejdspladserne meget afdæmpet pga dette, da man helst ikke må såre andre, og med så mange kulturer skal man faktisk passe lidt på.
De håndværkere vi ellers har haft forbi har været af svingende kvalitet, og det er ikke gået så hurtigt med opgaverne, som vi nok ellers er vant til fra Danmark.

Bolig: Tja, der er ikke så meget at sige andet end at vi er meget forvænt i Danmark mht. kvaliteten. Husene er måske store, men de anvendte materialer svarer ikke til det, vi kender i Danmark og vinduer og døre er piv utætte (på de huse vi har set). Bevares, det er varmere hernede, men om vinteren bliver det køligt når det er 15 grader om dagen udenfor og kulden kommer ind i huset. Opvarmning af mange huse er enten via klimaanlæg (som ofte kun er i nogle rum) eller via gasovne, men ellers sørger man for at tage nok med tøj på. Esben siger at man i skolen ofte sidder med en varm trøje på.

Sygevæsen: Da vi er på et visum skal vi selv sørge for dækning, hvilket er lovkrav, da der ingen dækning af nogen art ellers er. Det koster noget, men man vælger selv sin dækning, og for en familie koster det omkring 4.000-8.000 AUS $ at forsikre sin familie med hospital, ambulance, læge mm. Der er også forskel i det tilskud man får til tandlæge, medicin mm og det afhænger af den dækning man har valgt. Alle Leos kollegaer som ikke er på visum, og dem vi ellers kender, har tegnet en ekstra forsikring ud over det normale man har. Og grunden, som vi har fået at vide, er at man kan bruge private hospitaler, radiologer, læger mm samt få tilskud til forskellige behandlinger. Det giver man omkring 3.000-4.000 AUS $ per familie per år for, men det er ikke påkrævet at tegne privat forsikring.

Befolkningen: Folk hernede er meget imødekommende og utrolig hjælpsomme, hvilket vi har oplevet mange gange. Det er ikke kun australiere, men generelt alle dem vi møder. Og Asger synes selv, at alle er så søde og hjælpsomme, både på og udenfor skolen, meget mere end han oplevede i Danmark siger han. Der er mange kulturer hernede, og det er er interessant at opleve dem, og vi synes det bidrager til tolerance og lærer os andre kulturer. Esben har fået lært en del kinesiske ord på sin skole ved det.
Sjovt nok virker mange mødre meget stressede, børn skal køres til alt muligt og må ikke være selvstændige. Mange mødre ser hele tiden det værste over det hele. Der er utrolig mange love, fx. må børn ikke gå selv over vejen før de er 12, de må ikke være selv hjemme før de er 11, så det at vores drenge cyklede 8 km hjem fra skolen i Danmark vil hernede have været meget ulovligt.
Og alle folk spørger: ”How are you?”, men ofte virker det mere af høflighed end af interesse, så vi har standardsvaret som alle bruger hernede. "Not to bad". Hvorfor bøvle med at spørge om det så?
De unge vi ellers har oplevet hernede er meget høflige, og der hersker generelt meget respekt for de voksne, mere end vi er vant til i Danmark. Det tror vi er en indgroet del som kommer fra skolen.

Internet: Det kan godt være at vi har været meget uheldige med vores operatør, men i forhold til i Danmark er Australien en del år bagud på denne front. Det mest udbredte hernede er stadig ADSL, dvs. via vores telefonledning, men kvaliteten af denne forbindelse er meget ringe. Vi blev anbefalet at bruge kabel (a la det vi kender fra kabel TV i Danmark), da hastigheden og kvaliteten på dette er langt bedre. Og så var spørgsmålet om hvor mange GB download vi skulle bruge om måneden, hvilket vi ikke havde nogen ide om. Vi vidste ikke hvor meget 3 børn med iPads, flere computere, musik streaming, Youtube og hvad det ellers hedder bruger om måneden, så for at være på en sikre side valgte vi ubegrænset download. Og så blev vores valg let, da der kun er én kabel udbyder der tilbyder dette ☺
Man er i Sydney i gang med at rulle fiber ud, men det forefindes ikke i vores område endnu, og det som laves her er en udrulning, hvor der er fiber ud til en boks, og fra boksen kan man så få internet via kabel eller telefonledning. Kun ganske få steder kan man vidst få fiber direkte ind i huset. Vi talte med en far i Laurits klasse, som arbejder for Telstra, det som svarer til tdc derhjemme, og han har tidligere arbejdet i Frankrig inden for telesektoren. Han siger selv, at Europa er langt foran Australien på dette punkt.
Men bortset fra det, så har vi nu, efter en hel del tekniker besøg, vist fået styr på vores internet i huset, med de udfald vi nu har en gang imellem. Det vigtigste er trods alt at vi kan komme i kontakt med Jer derhjemme.

Sydney: Leos re-location til Australien blev til den by, som havde brug for hans profil, og det blev nu engang Sydney. Personligt er vi glade for at det blev Sydney, da det er en rigtig dejlig by, desværre er den meget dyr at bo i og der er alt for mange biler. Men der er masser af aktivitet i byen, mennesker er søde (som alle steder hernede), byen har mange seværdigheder og gode strande og den er utrolig multikulturel. Det eneste vi ikke ser i byen er de oprindelige australiere, Leo har ikke set nogen endnu og Vibeke har set enkelte hjemløse, hvilket er lidt en skam synes vi. I New Zealand så vi rigtig mange af deres oprindelige folk (Maurier) i alle byer, og det det giver stof til eftertanke. Men vi tror, at uanset hvor man end valgte at bosætte sig hernede, hvis muligheden bød sig, så vil man ikke fortryde det, da folkene, kulturen, naturen, vejret og mange andre ting bare er fantastiske.

Til det store spørgsmål: Er vi glad for at vi har taget ud at bo i Sydney? Svaret her er ubetinget ja. Nogle ting er bedre i Danmark og andre ting er bedre i Australien, men vi er glade for at vi tog ”springet” og tog herned. Ikke mindst det at opleve det at bo i et andet land og i en anden kultur nyder vi, og vi mener det er godt for børnene at gå i skole hernede, det lærer de rigtig meget af. Både mht. kultur, læring, sprog og ikke mindst lære andre at kende fra mange andre forskellige lande og kulturer.
Vi synes vi var godt forberedt og havde faktisk ikke de store forventninger på forhånd, bortset fra bedre vejr end i Danmark, og vi ville så bare tage tingene som de kom. Det synes vi har fungeret godt for os.
Vores allerstørste savn er dog alle Jer derhjemme, familie og venner, men heldigvis har vi Skype, telefon, Viber og meget mere, så I er ikke SÅ langt væk for os, hvilket vi er taknemmelige for.

31/5: En måned hvor hverdagen nu er indtruffet

Så er maj måned allerede gået, og vi synes virkelig tiden flyver afsted, det er allerede gået over 4 måneder siden vi forlod Danmark.
Den 2. maj havde vi besøg af de danske venner med deres børn som flyttede herned en måned før os, og det var virkelig hyggeligt. Desværre for koldt til at bruge poolen, det må komme til foråret. Dejligt at mødes med nogle danskere en gang imellem, og drengene nyder det at snakke dansk.

Laurits har her i maj måned været til en del fødselsdage, alle vil ham rigtig gerne, men han gider ikke rigtig med mindre det er de nære venner han har fået. Lidt et luksus problem.
Ofte bliver fødselsdage holdt på McDonalds, da mange ikke har plads i deres huse, så det har vi fået prøvet nogle gange nu. Efter den ene fødselsdag tog vi til et andet storecenter, som ligger 10 km fra hvor vi bor, et meget stort et af slagsen, hvor de havde alt. Men som alle steder, så var der alt for få parkeringspladser. Vi skule bl.a. til supermarkedskæden Coles, da de normalt har leverpostej, dog ikke lige denne her. Øv.

Den 10. maj var der morsdag med dejlig morgenmad og hygge, og drengene havde købt nogle dejlige ting til deres mor i skolen.

Ja, og Vibeke fik også en FitBit måler, så hun kan se hvor aktiv hun faktisk er, og hvor godt (eller ringe) hun sover. Ganske interessant, og rigtig mange hernede bruger det.

Vibeke fik på skolen at vide, a Laurits havde fået en award for at være særdeles dygtig og aktiv i timerne. Noget han ikke fortalte forældrene, han mente det var lige meget, he he. Og mindsandten om han ikke fik en award mere fredagen efter for god læsning og tale. Ja det er helt utroligt som Laurits er vokset i skolen, og de første 2 ugers gråd, næste  ugers tristhed er så sandelig blevet vendt til fantastiske dage, hvor han ikke er til at drive hjem, og han er bare blevet så god til engelsk. Lærerne på skolen er helt vilde med ham, og de synes alle at han er utrolig dygtig. Det er dejligt at vide, her ser man ham i skolen, så ligner han jo en mønsterelev :-)

Asger fortsætter sin gode stime i skolen, og han er fortsat rigtig glad for at gå i skole hernede. Nedenfor er han ved at vise en forvirret mand i Gæt og Grimasser, hvilket de andre i klassen vist har svært ved at forstå.

Og ja, vi ved godt at vintermåneden starter i morgen, og at vi har det varmere end hjemme i Danmark, men alligevel er efteråret også synligt her i St Ives, så vi får oplevet årstiderne. Smukke billeder af gaderne.

Asger og Laurits har fået nogle rigtig gode venner, det gode er at det er brødre, og de har det virkelig godt sammen. Så mange dage bliver brugt på at lege efter skolen.
Nogle gange kommer Asger og siger han ikke har nogle venner og vil hjem, for så dagen efter at sige, at han gerne vil blive hernede, da han har mange gode venner, vejret er godt og folk er alle rigtig søde. Sjovt at opleve for forældre, hvordan børn tager det.

Nå ja, vores internet, ak ja, vi fik det igen den efter 10 dage, og sikke man vænner sig til at have det til rådighed, men vi bruger det jo også til at holde kontakte med Danmark. Ugen efter fik vi flyttet stikket i huset, så internettet, og ikke mindst TV, gerne skulle blive mere stabilt. Teknikeren sagde til Vibeke, at han ikke kunne forstå at nogen hjem havde brug for alle de mærkelige bokse vi havde stående. Leo fatter ikke man kan leve med færre bokse, vi har kun taget lidt med herned.

Esben var på lejerskole (camp) med skolen den 13. maj og frem til den 15. maj. En super oplevelse, med masser af event og hygge. Og han købte en lille gave til sin far, så han kan få noget kaffe i bilen. Godt tænkt.

Esben har fået et par gode venner på skolen, desværre bor de langt væk, så det bliver godt når han kommer til St. Ives High School, hvilket vi forventer han kommer fra midt i juni. Her skal han være på St. Ives High School i en uge for at vurdere om han kan følge med, hvilket vi alle regner med, da han er utrolig dygtig til sines ting i skolen, og han får masser af awards og rewards. Og så kan han også sove en time længere om morgenen, det er værd at tage med.
Det er dejligt at se drengene arbejde koncentreret og hjælpe hinanden når der laves lektier. Det er ikke altid det sker, men når det sker er det dejlig at se. Og der drikkes Cappucino til, ved ikke lige hvad Asger har gang i med sugerøret her.

Leo var i maj måned 2 gange på opgave i Canberra, hovedstaden i Australien som ligger 300 km fra Sydney med en overnatning hver gang. En lille hyggelig køretur på ca. 3 timer.
Canberra er en by, hvor der KUN er regeringskontorer, diverse museer og så service erhverv, men ikke nogen industri af betydning, så på mange måder en meget kedelig by, specielt i forhold til Sydney. Mange unge flytter væk når de bliver omkring 20, men kommer gerne tilbage for at stifte familie, da det er er en meget stille og sikker by med gode skoler. Parlamentet ses i baggrunden med et spir (eller hvad det end er) på taget.

Vi planlægger at tage en forlænget weekend til Canberra om ikke så længe.

Vibeke har fået nogle gode veninder hernede, men som med så mange andre ting, så lægger hun en ny standard. Det er ved at lave mad, sige tingene lige ud, sige nej til at mødes på cafe ofte (selvom nogen siger, at det gør nye bare ikke, men nogle gange møder hun da op), forlange selvstændighed af børnene, gå til skolen for at hente børnene og gå hjem (hvor alle andre kører selvom de har kortere til skole). Til trods for alt det, så er det Vibeke at alle de andre forældre hele tiden tager fat i, og de nærmeste veninder synes hun giver et dejligt frisk pust til det hele. Selfies er der også tid til, fra venstre er det Elena fra Korea og bag ved er det Samia fra Pakistan, rigtig søde folk.

Nu hvor vi har en pool, så skal den jo bruges, også selvom det ikke er varmt, så vi kalder det vinterbadning. Sidste weekend var Vibeke og Asger en tur i den, og denne weekend var det Leo og Asgers tur. Asger snupper alle muligheder han har for at bade med sine forældre, men længe er vi ikke i vandet, det er kun omkring 14 grader varmt (ja, det er vinter hernede).

Dagene den sidste uge i maj har været stille og rolig, og vi kan nu virkelig mærke at børnene er faldet godt til, ligesom vi forældre er det, og nu føler vi - efter 4 måneder - at hverdagen har indfundet sig, hvilket er dejligt. Og det giver også Vibeke overskud til at tænke på at komme igang med hendes klinik hernede.
Vi har i den sidste uge fået de sidste ting på plads, billeder op at hænge, musikanlæg op, kabler skjult af vejen, så vi er ved at være helt færdig indvendig nu. Vi mangler dog blomster, og Leos undskyldning har været manglen på vaser, men der findes blomster som ikke kræver vaser. Alle andre mænd hernede spørger så lige hvad Leo har gang i med at give blomster til konen uden nogen grund :-)

Vibeke er fantastisk, når der er noget mad vi ikke kan finde hernede, eller ikke synes kvaliteten er i orden, så laver hun det selv. Som nedenstående fantastiske pitabrød, dejlig aftensmad og fantastiske madpakker til alle drengene bagefter.

Og vi kan bekræfte, at det ikke har kostet nogen grå hår på Vibeke at flytte herned!

Lørdag den 30. tog vi til Sydney for at se og opleve Sydney Vivid. Sydney Vivid er en 18 dages festival med lys, musik og ideer, hvor der er rigtig mange spændende ting at se og høre.
Vi valgte at tage til Sydney med nogen fra Asgers klasse og vi aftalte at vi skulle sejle ind til Sydney fra Manly, en lille by ude ved vandet ikke så langt fra os.
Vi startede med at lidt hygge og spisning på en god italiensk restaurant tæt ved havnen inden vi skulle sejle.

Og Esben kunne konstatere at pizza med gorgonzola ikke er ham!
Vi tog færgen kl. ca. 19, en lille sejltur på 30 minutter, og ved at sejle ind til havnen ved aftentid fik vi rig mulighed for at se alle de spændende måder man havde valgt at oplyst bygninger og skulpturer. Det er virkelig flot og mindeværdigt at se dette. Og naturligvis er Utzons operahus smukt  lyst op.

Vi kunne så konstatere at ca. 1 millard andre mennesker havde samme ide en lørdag aften, ha ha, her har vi mere plads i Almind.

Vi håber I alle har det godt hjemme i Danmark, og vi håber for Jer at sommeren snart kommer til Jer også.

30/4: Så kom alle vores ting herned

Så er april måned allerede gået, og vi har boet i Sydney i mere end 3 måneder nu, sikke tiden flyver.
Den første uge var lige op til påske, desværre ikke så lang en påske som i Danmark, da man ikke har skærtorsdag hernede. Dagen inden påskeferien vandt Esben også en præmie i skolen, og det var for den 3. bedste art præsentation. Esben var også på tur til Operaen i Sydney med sin klasse, og de skulle se et teaterstykke. Men vi må formode at det må have været en kedelig forestilling, da han faldt i søvn 2 gange under forestillingen, så det er ikke til teater vi skal invitere ham i operaen.
Esben fik lavet sit første køb på det der svarer til den blå avis hernede, det hedder Gumtree, og købet blev en SONY Playstation 3. Han solgte sin egen til Asger sidste år, men kunne ganske åbenbart ikke undvære en, og heldigvis fik han købt den meget billigt. Han fik selv arrangeret selve handlen og afhentningen efter skole i en anden by, det var flot gået.

Asger var inden påske også på tur med skolen, dog kun til Wildflower Garden, som kunne ligger 2 km fra vores hus. På turen fik de lært rigtig meget om naturen og dyrene, så mor og far har da fået lært lidt ved det også. Og nu vi ved hvor det er, så skal vi da også derhen en dag.

Optus har været forbi for at ordne internet igen igen, men det kører simpelt hen så ringe. Der er ikke så meget at sige til det…………..vi er blevet gode til at vente i telefonkøer. Arrrggghhh.
Og endeligt kom gartnerne for at gøre haven færdig, ja, eller hvad man kalder dem. Gartnere er de i hvert fald ikke, de kan kun finde ud af at bruge en maskine og skære til, nix anders. De klippede fx alt ukrudt til rundt om det dejligste lime træ, tænk engang, så det gravede Vibeke lige frem. Og så kan de heller ikke klippe lige. Bortset fra det, så har de fået skåret rigtig meget til, så vi ikke skal gøre den del. Vi har selv været i haven for at klippe til og fjerne ukrudt, stille og roligt skal haven nok blive fin. I hvert fald bedre end før.

Vores container kom endelig, lige op til påsken og børnenes ferie i 18 dage. Alle vores ting var kommet forbi myndighederne, og det var næsten som jul igen at få sine ting. Ikke mindst for børnene, nøj de nød det, og hvor blev de glade for at få skik på deres værelser. Vi kan godt forstå når andre siger, at børn ikke føler sig rigtig hjemme før de har fået deres ting, ikke mindst Asger og Laurits er på en eller anden måde blevet meget mere afklaret med at bo hernede. Det skal også siges, at vi som forældre også nyder at have fået vores ting, det gør det meget nemmere at få en hverdag til at køre. Og hvor er det dejligt at få sin seng, dyner, puder, køkkenudstyr og alt andet ind i huset. Drengene savnede også deres dyner og hovedpuder. Det var nu lidt tømt i huset inden vi fik tingene.

Hele påsken gik med at få tingene på plads, men på den gode måde, så det var en dejlig påske. Og Laurits nød at få sin plads i sofaen igen.

Vi blev i påske inviteret over til naboen til kaffe og kage. Der bor en mor på 85, Beverly, og en datter på 50, Nina, og der er ingen børn i familien. Sønnen med kone og en ven var der også, men det var også lidt tydeligt at se, at Bev og Nina nød at få liv i huset med drengene.
De har en Golden Retriver, som elsker at lege med børnene, og mange dage bliver brugt på gåture med hunden. Og påskeharen var da også forbi hernede.

Og drengene skulle da også have påskeæg af naboen.

I ferien havde Laurits har fået en lege aftale, og der kom flere til senere. Det er dejligt at se, han vokser hernede og får nye venner. En af mødrene spurgte sin dreng om de snakkede sammen, og svaret var, at ”Ja, Laurits snakker bare”. Og det gør han, sådan lidt blandet engelsk og dansk, men han har efterhånden et fint ordforråd og rigtig pæn udtale.

Asger blev kort efter påske færdig med sit LEGO operahus, som han købte for sine fødselsdagspenge hernede. 2.989 LEGO dele. Det tog lidt tid, men resultatet er flot, og Asger er stolt af det.

Selvom drengene synes det var lidt en straf, så tog vi en længere gåtur en dejlig søndag i børnenes ferie. På vejen hjem mødte vi en af Asgers venner (Nick) fra skolen og hans far. Vi sad og snakkede lidt med dem, og så kom der lige en svoger til os som var alternativ behandler i Melbourne, og han var også akupunktør. Vibeke og ham faldt i snak, og hun fik en rigtig god kontakt her, så hun kan komme i gang med klinikken. Han havde mange små gode tips, og han ville gerne hjælpe med at arrangere nogle kontakter for hende. Generelt er folk utrolig hjælpsomme hernede.

Vi kan ikke undgå at blive klippet hernede, eller dvs. Leo får den billige klip derhjemme, og Vibeke har ikke fundet et sted endnu. Drengene er blevet klippet nogle gange, det er klippet billigt, men der bruges ikke saks her, de er ikke glade for dem. Alt gøres faktisk med maskine. Så man kan forstå at Vibeke venter på at finde den rigtige frisør.

Og vi fik godkendt nogle reparationer i huset. Alle dem vi har talt med er forundret over alt det vi får godkendt. Vi har netop fået installeret en ny opvaskemaskine, ikke en Miele, men den er ny og vasker rent og lækker ikke vand. Derudover har vi fået monteret nye LED spots i hele huset, så de alle nu er lovlige, og de giver et godt lys. Tidligere var der 50W halogen spots hele vejen rundt. Stille og roligt bliver huset rigtig godt.

Der har været mange weekender som har stået på praktiske gøremål, men forleden lørdag valgte vi at tage en dag til Sydney, nærmere bestemt hygge i Darling Harbour, hvor vi boede da vi var hernede i 2013. Vi havde et fantastisk vejr, og en rigtig dejlig dag som blandt andet bød på Maritim museum, seje street shows og China Town. Der var 27 graders varme her sidst på efteråret og  22 grader kl. 9 om aftenen. Vi tog afsted om formiddagen og var hjemme lidt i 10 om aftenen.

Der er dog også plads til lidt hyggetid med drengene, og vi får spillet lidt. Men det er nu ikke drengenes stærkeste side, der er jo kun én vinder i de fleste spil. Ha ha, vi morer os over det.

Leo blev færdig med de første opgaver hos den største supermarkedskæde hernede, Woolworths, og en del nye er kommet til. Faktisk så kollegaer også er kommet til kunden. Dejligt med noget godt at lave, men Leo har måttet erkende, at det tager sin tid at få opbygget et godt renomme hernede. Men mon ikke det kommer stille og roligt? Opgaverne hernede er ellers meget lig det, han var vant til i Danmark.

Laurits er også begyndt at synes det er sjovt at lave mad, så han har lavet sine første muffins sammen med sin mor, super stolt dreng her.
Søndag den 19. tog vi alle en tur i Hornsby centeret, et kæmpe center, som ligger 7,5 km fra os. Så det er tæt på, men hernede er alt i en anden by langt væk, men det er nok sådan man tænker i storbyer. Centeret har alt, inklusiv en kæmpe bio og spiller haller, så ingen problem med at få tiden til at gå for drengene. Dog ville de gerne lige have 20$ til spillehallerne, hvilket ikke blev i første omgang, men heldigvis skulle vi derop igen ugen efter, og de er gode til at tage Laurits med i legen, når han nu ikke er høj nok.

Laurits fik noget modellervoks, men det var åbenbart noget alle drengene gerne ville hygge med, da vi kom hjem. Det bliver man ikke for gammel til åbenbart.

Og så er vores possums i hygge tid, og det fik man da et billede af. Men Asger blev fornærmet over at mor tog billeder af dyr der kn….. og at hun burde respektive andres privatliv. Han mente det ville være som at tage billeder af sin mor og far, og det ville vi jo heller ikke have……ak ja, hvad det ikke ender med. Men der er da liv i haven.

Vores første rigtig efterårsdag kom forleden, ja, hel uge faktisk, efter nogle dejlige varme dage. 17 grader og regn, regn regn. Masser af regn. Og så forstår man hvorfor deres kantsten og vejriste er SÅ store. Der kommer op til 50% mere vand i løbet af året ift i Danmark, men der er dog flere solskinsdage. Men når det regner, så kommer der meget vand. Vi fik over 20cm om dagen, ja hernede regnes ikke i mm,  mange dage i træk, og 5 personer mistede livet ved den værste storm og regn i 150 år. En del huse blev revet væk og mange steder væltede træer ned i huse, på vejene og på biler. Og vi kunne konstatere at huset ikke er helt tæt.

Nogle ganske kaotiske dage at opleve, og børnene begyndte her at tage bussen i skolen om morgenen for dog at gå hjem om eftermiddagen. Der er 2,5 km til skole.

I denne uge tog Asger og Laurits selv afsted med bussen, mod belønning til dem hvis de gør det godt, og det gør de bare så godt, at de andre forældre på skolen beundrer det. Hernede går mødre stadig i skole med børn der er 15 år, eller kører dem i hvert fald til skole, hvis der er mere end 500 meter til skolen. Forældre hernede er ekstremt pylrede, det nærmer sig det paranoide og ekstreme. Når vi siger, at Esben og Asger cyklede 8km hjem fra skole hver dag via landevej, over en motorvej og krydse flere rundkørsler, så kan de slet ikke forstå at man tør gøre sådan noget.

I weekenden 24-26 har drengene haft legeaftaler, med Eli og Jackson, og det endte med at forældrene, Kelly og Dan, kom og spisteaftensmad og hyggede til hen omkring midnat. Rigtig hyggelig dag med leg, madlavning og god mad.

Søndag skulle vi hen til Oscar fra Laurits klasse til kaffe, og selvfølgelig skulle drengene lege. Asger og Laurits har virkelig fået sig nogle gode venner hernede og de leger meget sammen.
Esben bruger tiden med sine venner inde i byen, da de alle kommer mange forskellige steder fra, og derfor synes det er nemmest det foregår i byen hvor deres skole ligger. Han har der fået 3 gode kammerater han hænger ud med.

Den 27. april var faktisk en ret vigtig dag i vores liv, denne dag for præcis 25 år siden blev vi kærester, tænk det er gået 25 år siden. Den gang hvor Leos mor syntes at Vibeke spiste lige så lidt som en lille fugl og hvor Leo blev præsenteret for Vibekes familie for første gang. Og 25 år senere sidder vi i Sydney, og ser frem til at nyde de næste 25 år sammen. Tak for samværet med alle Jer der indtil nu har været en del af vores liv. Og tjek lige dette smukke par anno 1998, og de ligner sig selv den dag idag.

Den 29. april fik vi besøg af Vibekes gamle skolevenindes storesøster Annegrethe og hendes mand Poul. De var på besøg hos venner i Sydney og ville lige kigge forbi os. De bor i Townsville, mellem Brisbane og Cairns, til daglig. Rigtig hyggeligt at vi lige kunne få en "synnejysk" sludder.

Den 30. april er en dag som ikke vil blive glemt, det var nemlig den dag, hvor vi fik at vide, at Leos søsters operation var gået godt og at biopsierne ikke viste nogen spor efter kræft. Det var rigtig hårdt at være så langt væk, når man nu bare allermest havde lyst at være sammen, støtte og give krammer. Men det var vigtigt for os at være informeret hele vejen igennem. Masser af knus og kram til dig Tina fra os alle sammen.

I dag 1. maj har vi også fået hilst på ejeren af husets søn og "bedstemor", de skulle se på vores vinduer som det regner ind af. Man må sige tingene går lidt hurtigere når man handler direkte med ejer end gennem agent, så i morgen kommer der en tømrer og tjekker op på det.

Og den 1. maj er det Leos nieces konfirmation, en dag vi rigtig gerne ville være med til, men omstændighederne gjorde det ikke muligt. Stort tillykke Signe, og dejligt at vi kunne ”deltage” over Skype, og dejligt at se Jer alle sammen igen. I må have knus og kram til gode.

Hav det rigtig godt derhjemme, vi håber snart sommeren rigtig kommer til jer.